EU i undervisningen – sådan! Konference i Aarhus

EU i undervisningen – sådan! Konference i Aarhus

12.09.2018

REPORTAGE. Tirsdag den 28. august holdt DEO en konference i Aarhus, hvor 75 undervisere var mødt op for at blive klogere på, hvordan man kan undervise i EU’s udenrigspolitik. Dagen bød på oplæg fra akademikere, undervisere, journalister og politikere, der gav deres bud på, hvordan EU kan håndtere tidens store sikkerhedspolitiske udfordringer.

Knud Erik Jørgensen: Har EU en udenrigspolitik?

Dagen begyndte med et foredrag af Knud Erik Jørgensen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Jørgensen gav et overblik over, hvad EU har af kompetencer inden for det udenrigspolitiske område. Han fortalte, hvordan EU-traktaterne, primært Romtraktaten og Lissabontraktaten, har skabt grundlag for dets udvidelsespolitik og senere dets udenrigstjeneste med Federica Mogherini i spidsen som udenrigschef. En overskrift fra Jørgensen var, at den tidligere højtprioriterede udvidelsespolitik var sat på standby. Han fortsatte med at sammenligne den nuværende udenrigstjeneste i EU på godt 3.000 medarbejdere med USA's cirka 12.000 ansatte. Til slut konkluderede Jørgensen, at EU har en voksende udenrigspolitisk magt, som forstås og analyseres meget forskelligt indenfor statskundskaben.

Se Knud Erik Jørgensens præsentation her 

 

Alexander Borum: Klimaforandringer som sikkerhedspolitik?

Dagen fortsatte med et oplæg fra Alexander Borum, som er konsulent ved Huginn Advisory Group. Borum talte om de sandsynlige konsekvenser, hvis politikerne ikke gør mere for at forhindre klimaforandringerne. Borum nævnte bl.a. åbningen af nye skibsruter nord om Rusland, der vil bidrage til at gøre Nordpolen til et sikkerhedspolitisk brændpunkt. Mod syd og øst kan vi forvente en øget flygtningestrøm grundet skiftende klima, hvis intet gøres rent politisk, hvilket vil bidrage til et endnu større pres på EU’s ydre grænser. En konklusion fra Borum lød på, at ”klima som sikkerhedspolitik” bør komme på skoleskemaet, da det har direkte relevans for, hvordan verdens fremtid kommer til at se ud.

Se Alexander Borums præsentation her 

 

DEO’s nye undervisningsmateriale om EU, del 1

Herefter præsenterede DEO deres nye materialer om EU i undervisningen. Kasper Tonsberg Schlie fortalte om magasinet ”Grænseløs Dannelse”, der skal hjælpe gymnasielærere og – ledere med at omsætte gymnasiereformens ord om dannelse til konkret undervisning. En ny hjemmeside er også på vej fra DEO. Layoutet bliver spritnyt og har til formål at forbedre oplevelsen ved brug af hjemmesiden for undervisere og elever, som ønsker at lære mere om EU. Den nye hjemmeside går online omkring 1. oktober og vil stadig være at finde på www.undervisning.deo.dk

 

Bo Isaksen & Marie Borregaard Vinther: Kreative læringsstrategier – fokus på EU 

Herefter præsenterede gymnasielærerne Bo Isaksen og Marie Borregaard Vinther deres bog om kreativ begrebsindlæring. Målet med den kreative læring er at gøre undervisningen mere interessant, når det kommer til EU, end hvad tidligere er set – dette inkluderer et mindre brug af computere, men mere interaktion mellem eleverne, så de kan diskutere EU med hinanden. Idéen er at gøre EU sjovere og mere overskueligt for eleverne - og for underviserne, som kan benytte sig af nye læringsmetoder.

Se Bo Isaksen og Marie Borregaard Vinthers præsentation her

 

Lasse Soll Sunde: Tag Pulsen på Europa

Efter frokosten fulgte Lasse Soll Sunde trop med hans kommende podcastserie om unge i Europa. Her interviewer han borgere i seks EU-lande for at oplyse om, hvad EU-befolkningen tænker og bekymrer sig om. Sunde har også funderet over og undersøgt, hvordan magten i EU bliver omsat til politiske handlinger. Udgangspunktet her er, at Sunde forsøger at dykke ned i de mere uformelle anliggender, så lytteren af podcastet kan få et indblik i de dynamikker, der finder sted, når beslutningstagen finder sted i det politiske Bruxelles. Podcastene er på mellem 5-7 minutter og kaldes ’Tag Pulsen på Europa’. Læs mere på http://tagpulsenpaaeuropa.dk/

Se Lasse Soll Sundes præsentation her 

 

Jens Blom-Hansen: Kan EU vinde en handelskrig med Trump?

Præsident Trump var også et tema ved konferencen. Spørgsmålet lød således, om EU kan vinde en handelskrig med Trump? Det blev forsøgt besvaret af Jens Blom-Hansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Emnet blev belyst med udgangspunkt i EU og handelshistorie. Her erklærede Blom-Hansen, at man fra EU's side har bevæget sig fra multilaterale handelsaftaler til ”omfattende” bilaterale handelsaftaler. Derudover blev der oplyst om den historiske protektionisme man udøver ved EU’s ydre grænser. Et interessant perspektiv i oplægget var den komplicerede forhandlingsproces, som finder sted, når bilaterale handelsaftaler skal skabes. Her har man med eksemplet i Vallonien og dets skepsis omkring CETA set, at den gamle tro på, at EU havde enekompetence i udformningen af handelsaftaler ikke nødvendigvis er korrekt. Medlemslandene skal også ratificere en given handelsaftale og specielt dette kan skabe knas i maskineriet for EU-lederne, som ønsker forbedrede økonomiske muligheder samt muligheden for at fremme EU værdier såsom menneskerettigheder, retfærdig handel og bekæmpelse af korruption. Om EU kan vinde en handelskrig med Trump er hverken et ja eller nej svar. Forskellige handelspolitiske mekanismer finder sted, når toldmure bruges som politisk våben. Det kan føre til øget beskæftigelse og økonomisk fremgang på det amerikanske eller europæiske marked, men det kan også have den konsekvens, at arbejdspladser bliver outsourcet til billigere markeder, hvilket har konsekvenser for den almene borger. Der er dermed stor usikkerhed om konsekvenserne ved en mulig handelskrig mellem USA og EU. Men en ting er sikkert, og det er at den store handelsaftale mellem EU og USA (TTIP) stadig lurer bag Trumps hårde ord.

Se Jens Blom-Hansens præsentation her

 

DEO’s nye undervisningsmaterialer om EU, del 2

Kasper Tonsberg Schlie gav herefter en introduktion til de kommende borgerhøringer, som DEO afholder det kommende efterår rundt omkring i landet. 13 møder er planlagt, hvor udvalgte EU-emner vil blive diskuteret med danskerne, før resultaterne overleveres til regeringen i november. Det er selvfølgelig gratis at deltage ved borgerhøringerne, og derudover tilbyder DEO både kaffe og kage til arrangementerne. Efter Schlies præsentation om borgerhøringerne præsenterede Camilla Polack et nyt rollespil, der er blevet produceret af DEOundervisning: Kampen om klimaet. Rollespillet tager udgangspunkt i klimaet og EU’s institutioner. Her er formålet, at eleverne påtager sig rollerne som politikere, interesseorganisationer, videnskabsfolk og journalister, hvorefter de forhandler sig frem til en fælleseuropæisk klimaaftale. Endeligt præsenterede Polack det andet store projekt fra DEOundervisning. Projekter handler om danske værdier i Europa, og tager udgangspunkt i Danmarkskanonens ti værdier. Polack fortalte at der er lavet et undervisningsforløb til hver af værdierne, både til folkeskolen og til gymnasiet. Til hvert forløb hører en video, hvor unge fra Holland, Frankrig og Kroatien bliver interviewet om værdien. Det er der kommet nogle interessante film ud af, hvor de unge både kommenterer på værdien, såsom tillid og frisind, men hvor de også fortælle om, hvordan det ser ud i deres land. Alle materialerne kommer op på undervisning.deo.dk i løbet af efteråret.

Borgerhoering Foto 

Paneldebat: Hvordan kan Danmark forme EU’s udenrigspolitik?

Efter lidt kaffe og kage fortsatte dagens konference med en afsluttende paneldebat mellem de to politikere Michael Aastrup Jensen fra Venstre og Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten. Paneldebatten omhandlede Danmarks kapacitet til at forme EU’s sikkerhedspolitik, og her fik begge politikere mulighed for, at starte debatten med hver deres dispositioner om Danmark og EU's sikkerhedspolitik. Villumsen gav sit besyv med en skarp EU-kritik på det sikkerhedspolitiske område, som han mente negligerede folkeretten. Han appellerede dermed for et endnu mere progressivt EU – dog fandt han netop dette ønske svært at opnå grundet den allerede dominerende liberale politik, som finder sted i EU. Han ønskede derfor i stedet i endnu højere grad, at norden bør stå sammen om disse sikkerhedspolitiske anliggender. Jensen lagde i stedet ud med truslen mod øst – Rusland. De baltiske lande er under pres fra russerne, tidligere hypotetiske scenarier, som ingen ville tro kunne ske i virkeligheden, er nu reelle bekymringer som politikerne bør tage seriøst. Jensen påpegede også, at det at Trump bruger ”Twitter-diplomati” gør det hele lidt mere besværligt, når vi diskuterer international politik. Derfor havde Jensen et klart budskab om, at vi skal have et samlet Europa. Debatten var livlig og vendte andre emner såsom forsvarsforbeholdet, Nord Stream, brug af ressourcer på militæret, klimaet og dets relevans i forhold til sikkerhedspolitikken mm.


DEOundervisning takker deltagerne for fremmødet og ser frem til næste konference, som kommer til at finde sted i starten af 2019 med fokus på det kommende EU-parlamentsvalg.