EU i undervisningen - sådan! - Aarhus

EU i undervisningen – sådan! Konference i Aarhus

16.03.2018

REPORTAGE. Fredag den 9. marts kom 60 undervisere til DEO’s konference i Aarhus, der denne gang satte fokus på europæisk dannelse. Gennem den nye gymnasiereform er dannelse kommet tilbage på dagsordenen, men konferencen kom også ind på aktuelle temaer, der præger EU-debatten.

 

Transnationale partier kan løse EU’s demokratiske problemer

Gregor Fabio Wolkenstein, Aarhus Universitet

Dagens første oplægsholder var lektor ved Aarhus Universitet, Fabio Wolkenstein, der holdt et spændende oplæg om den demokratiske krise i EU. ”Vi kan se flere forskellige demokratiske kriser. Kandidaterne i Europa underminerer den nationale suverænitet i f.eks. håndteringen af den økonomiske krise. EU-domstolen er en anden krise. Og den svage ‘electoral connection’ er en tredje”, forklarede Wolkenstein.

Problemet i ’the electoral connection’ er, i følge Wolkenstein, at vi stemmer på nationale partier. Dermed er det partier fra andre lande, som laver lovgivningen. Med andre ord: dem vi stemmer på, ikke er dem som bestemmer over os.

Kunne man derimod stemme på tværnationale partier, ville de valgte politikere have en direkte kontakt til borgerne og ville blive stillet direkte ansvarlige overfor deres handlinger overfor netop deres vælgere, og derved havde vi taget et væsentligt skridt i styrkelsen af demokratiet i EU.

Wolkensteins oplæg om tværnationale partier er et interessant perspektiv, som ikke er blevet mindre aktuelt med Storbritanniens udtrædelse, som efterlader en række tomme pladser i parlamentet, som derfor kan overtages af tværnationale politikere.

Gregor Fabio Wolkensteins præsentation

Rasmus Og Fabio 464X261

 

Europæisk medborgerskab som pædagogisk ideal?

Karen Bjerg Petersen, DPU

Den næste oplægsholder var Karen Bjerg Petersen fra DPU. Petersen kom med nye interessante vinkler på globaliseringsbegrebet, der blev foldet ud i en historisk kontekst fra Aristoteles til i dag, hvor vi lever i den antropocæne tidsalder. Nu er det mennesket som påvirker naturen og ikke omvendt, hvilket klimaspørgsmålet vidner om.

Petersen forklarede hvordan det at leve i den antropocæne tidsalder er et vilkår, hvor vi som enkeltindivider påvirker verden omkring os. Vi kan derfor ikke se bort fra globalisering, og selvom det medfører en række positive perspektiver, så har det ifølge Petersen også et sæt af konsekvenser. Vi er nemlig en del af de konflikter der sker i andre lande, som f.eks. medfører flygtninge.

Når verden er blevet global, betyder det derfor at angsten også er kommet tættere på, som vi f.eks. ser i de stærke nationalistiske bevægelser både i Europa, men også ude i verden. Denne angst er dermed også et vilkår, og noget vi som lærere skal forholde os til i undervisningen. Det kan f.eks. gøres ved at undervise i medborgerskab og se på det ud fra globale aspekter og ikke kun ud fra individet fortalte Petersen.

Karen Bjerg Petersens præsentation

Karen 464X261

 

Hvordan underviser man i EU?

Rasmus Nørlem Sørensen, DEO

DEOs chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen kom herefter med bud på aktuelle emner, der kan bruges direkte i EU-undervisningen. Sørensen har i mange år beskæftiget sig med EU i undervisningen og var med til at starte DEOundervisning i 2009.

Sørensen satte fokus på, hvordan man ved at undervise ud fra aktuelle problemstillinger, kan være med til at skabe en relevant og spædende debat i undervisningen. Dette kan f.eks. være et tema om Eurovision, hvor eleverne kan kigge på, hvordan de forskellige lande stemmer på hinanden. Eller ved at se på den nuværende arbejdsmarkedskonflikt med europæiske øjne. En anden ide kan være at se på hvor mange udspil der er kommet fra EU, mens Merkel og Tyskland har været uden regering. Eller hvordan forskellige lande opfatter korruption. Ved at kigge på temaer der er oppe i tiden og analyser på dem ud fra et EU-perspektiv er mulighederne uendelige, ifølge Sørensen, og det bør udnyttes til at styrke undervisningen om EU.

Rasmus Nørlem Sørensens præsentation

 

Paneldebat: Vil Visegrad-landene splitte EU?

Jon Reinhardt Larsen (Visegradredaktør, rØST), Krisztina Vas Nørbæk (Skribent på rØST og Ungarnekspert), Doris Pljevaljcic Simkunas, (Ph.D. med fokus på europæisk immigration). Ordstyrer: Michael B. Lauritsen (DEO).

Dagens første paneldebat diskuterede ligheder og uligheder Visegradlandene i mellem, og debatten drejede sig om baggrundene for, at nationalismen har fået så meget vind i sejlene i netop de lande. På den ene side pegede Lauritsen og Simkunas på følelsen af at være andenrangsborgere i Europa, og på den anden side mente Nørbæk, at nationalismen samtidigt skyldes at alle landene er unge demokratier, der oplevede en stor skuffelse efter deres optagelse i 2004.

For Orban i Ungarn har det været en stor skuffelse at opdage hvor langsomt demokratiet er. Han har derfor fundet ud af, at magt er magt og ved at gøre sig selv stærkere, kan han få indført love hurtigt og gnidningsfrit. Derudover bød debatten også på forslag til, hvordan Visegradlandene helt konkret kan bruges i undervisningen til at diskutere nationalstater kontra EU, forskellige former for demokrati, friheder og retsstatsprincipper.

Visegrad Paneldebat 464X261

 

Gymnasienetværk hjælper EU-undervisningen på vej

Søren Sejr Lohse-Hansen, Globale Gymnasier

Efter frokosten forsatte Søren Sejr Lohse-Hansen dagen med at fortælle om Globale Gymnasier. Lohse-Hansen der til dagligt bl.a. er historielærer ved Rosborg Gymnasium er også koordinator for Globale Gymnasier, der prøver at fremme global undervisning på gymnasierne.

Lohse-Hansen fortalte om vigtigheden i at beskæftige sig med globale kompetencer, grundet verdens store udfordringer, som vi bliver nødt til at klæde eleverne på til, men også fordi ”…det arbejdsmarked som eleverne kommer til at møde ude på den anden ende er i stigende grad internationalt eller præget af udenlandsk arbejdskraft, udenlandsk ejerskab eller globale forhold”, som han sagde.

Lohse-Hansen slog derfor fast et det globale er et grundvilkår, som vi bliver nødt til at ruste eleverne til at være en del af. Globale Gymnasier er derfor et netværk af Gymnasier, der arbejder med det globale i deres undervisning. Det kan både være ved f.eks. at inddrage FN’s verdensmål i undervisningen, lærer eleverne at kommunikere med folk fra andre nationer eller ved f.eks. at kigge på folkeeventyr fra andre lande, når man arbejder med folkeeventyr i danskundervisningen. Lohse-Hansen fik dermed slået fast at mulighederne er mange, og man som lærer derfor bare skal kaste sig ud i at inddrage det globale i sin undervisning, da det er et vilkår for eleverne at leve i en global verden.

Søren Sejr Lohse-Hansens præsentation

 

Præsentation af DEOundervisning

Kasper Tonsberg Schlie, DEO

Derefter præsenterede Kasper Tonsberg Schlie DEOs nye materialer til brug i undervisningen. Schlie satte fokus på DEOs rollespil Spillet om EU’s fremtid, som giver eleverne mulighed for at opleve at sidde rundt om forhandlingsbordet. Eleverne i rollen som politikere skal både forhandle budget, fordelingen af flygtninge samt fremføre deres visioner for EU, alt i mens de resterende elever i form af interesseorganisationer samt kritiske journalister prøver at påvirke forhandlingernes gang.

Schlie fortalte yderligere, at DEO snart er på banen med et nyt rollespil, hvor eleverne bliver stillet overfor klimaproblematikken. Derudover fortalte Schlie om de fire forskellige temabøger, som alle deltagerne fik med hjem. Temabøgerne sætter både fokus på et relevant emne samt kommer med konkrete undervisningsforløb, så læreren direkte kan bruge dem i deres undervisning. Derudover fortalte Schlie om temapakkerne som alle er gratis tilgængelige på DEOs hjemmeside (www.undervisning.deo.dk)

 

Paneldebat: Reformen og det globale medborgerskab

Jens Rohde (MEP, Radikale), Laurits Lindegaard Rasmussen (DGS) og Søren Lohse-Hansen (Rosborg Gymnasium)

Paneldebat 2 464X261

Dagens anden paneldebat havde fokus på den seneste gymnasiereform, og hvordan denne kan omsættes til praksis i undervisningen. Paneldeltagerne repræsenterede hvert deres perspektiv, nemlig en parlamentariker, og både en afsender og en modtager af undervisning, nemlig en gymnasielærer og en gymnasieelev. Dermed var kimen langt til at få diskuteret, hvordan vi så kan skabe god og relevant EU-undervisning.

Rohde fik hurtigt slået fast, at god EU-undervisning ikke handler om at eleverne skal kunne forstå beslutningsprocesserne for som han sagde: ”det var først efter jeg selv havde siddet i parlamentet i 2 år, at jeg rigtig forstod hvordan beslutningsprocesserne foregår. Derfor giver det ikke mening af eleverne skal kunne det”.

I stedet, mente Rohde, handler god EU-undervisning om at lære eleverne om solidaritet. Eleverne skal møde europæisk kultur i deres undervisning, derfor giver det slet ikke mening af tale om dannelse uden at tale om europæisk dannelse, da det er det samme ifølge Rohde. Selvom deltagerne var enige fik Rasmussen slået fast at for ham som gymnasieelev var det studieturene der havde givet ham de største øjenåbnere. Ved at komme ud og møde andre elever fra andre lande i øjenhøjde blev der skabt et kulturmøde, som er til gavn for alle.

Debatten var livlig og hele dagen blev sluttet af med glade deltagere, der fik en øl eller juice samtidigt med at de fik snakket med hinanden og oplægsholderne. Den næste DEO-konference for undervisere vil finde sted den 28. august på Dokk1 i Aarhus.