EU i undervisningen - sådan! Konference i København

EU i undervisningen – sådan! Konference i København

06.09.2018

REPORTAGE. Den 21. august afholdte DEOundervisning en konference på Københavns Professionshøjskole i Carlsbergbyen. Her var 115 undervisere mødt frem for at høre højaktuelle oplæg fra forskere, politikere og didaktikere.

Kan EU redde klimaet?                                                                                       

Første oplægsholder på konferencen var Theresa Scavenius, som er lektor ved Aalborg Universitet med forskningsområde inden for klimapolitik og demokrati. Scavenius’ overordnede pointe var, at EU godt kan være med til at redde klimaet, hvis politikerne finder viljen. Hertil påpegede hun, at de aktuelle tiltag EU gør sig for at gennemføre en grøn omstilling ikke er nok, da både det globale energiforbrug og CO2-udledningen er støt stigende. Derfor er der behov for en større nedsættelse af CO2-udledningen inden for EU.

Scavenius tegnede et dystert billede af et EU, hvor det, som hun kaldte for ”den sorte industri”, har større indflydelse på EU’s klimapolitik sammenlignet med andre aktører på området. En påstand hun underbyggede ved at påpege, at EU’s klimakommissærer i langt højere grad mødes med repræsentanter for ”den sorte industri” frem for repræsentanter fra andre, grønnere interesseorganisationer. Scavenius konkluderede med at argumentere for, at hvis EU skal spille en mere positiv rolle for klimaet, så skal der sættes nogle konkrete reduktionsmål for de forskellige europæiske energisektorer. Desuden skal klimapolitikkens beslutningsproces ændres, så der kommer en større ligevægt mellem industriens partnere og andre aktører som ønsker en politisk grønnere agenda.

Theresa

 

Podcasts med europæiske borgere                        

Det næste oplæg stod journalist Lasse Soll Sunde for. Her præsenterede han sin kommende podcastserie ’Tag pulsen på Europa’, hvor Sunde interviewer borgere og eksperter fra 6 forskellige EU-lande for at belyse, hvordan EU opfattes politisk og historisk på tværs af medlemslandenes grænser. Endeligt præsenterede Sonde sit bud på en podcast om den uformelle beslutningstagningsproces i Bruxelles. Formålet med at videreformidle netop dette emne er at give lytteren et indblik i de dynamikker, der finder sted når politik udvikles i Bruxelles. Sundes podcasts varer mellem 5-7 minutter, og man kan finde flere oplysninger inde på hjemmesiden tagpulsenpaaeuropa.dk.

 Efter pausen fortsatte dagens program med et oplæg fra lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Lasse Lindekilde. Han fortalte om terrorbekæmpelsen i Europa, og hvordan lærere kan undervise i emnet. Oplægget var opdelt i 5 hovedpunkter, der skulle oplyse og lægge op til debat om emnet blandt eleverne. Først redegjorde Lindekilde for, hvilke forskellige terrortrusler, der gør sig gældende i Europa.

Det kan være ’soloterrorister’, som på egen hånd og uafhængigt af et netværk udfører terrorangreb. Der er også hjemvendte personer fra konfliktområder, som kan have intentioner samt praktisk viden om, hvordan man kan udføre terrorangreb. Til sidst argumenterede Lindekilde for, at belastede beboelsesområder, hvor der er en høj koncentration af folk med ekstremistiske tendenser, også er en trusselstype.

Det andet punkt omhandlede, hvilke områder og steder, der vurderes til at være særligt udsatte for potentielle terrorangreb, hvilket inkluderer pladser, seværdigheder og lignende steder i tætbefolkede områder. Tredje punkt vedrørte, hvordan man kan forebygge terror. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af uddannelse af ’frontpersonale’, som kan opsøge miljøer med ekstremistiske tendenser og igangsætte en social forebyggelse. Han nævnte tre former: ’Ung-til-ung’-dialog, hvor unge kan opsøge andre unge og tale med dem i øjenhøjde. ’Formers’ som er tidligere ekstremister, der med udgangspunkt i deres egen historie kan indgå i forebyggende arbejde.

Endeligt nævnte Lindekilde ’counter narratives’ hvor man prøver at opstille alternative narrativer til ekstremistiske holdninger.Punkt fire om intervention drejede sig om, hvordan man kan få personer ud af ekstremistiske miljøer, f.eks. ved hjælp af mentor, exit-programmer og forældre-coaches-ordninger. Det sidste punkt berørte, hvordan myndigheder oplyser borgerne om terror. Her kom Lindekilde ind på en række tiltag, der er blevet taget rundt omkring i Europa, såsom opmærksomhedskampagner og forudgående kommunikation om hensigtsmæssig adfærd- og krisekommunikation. Afslutningsvis nævnte Lasse Lindekilde nogle spørgsmål, som underviseren kan stille sine elever med henblik på at få en kritisk debat om terror og måden, man bekæmper det på i Europa.

Se Lasse Lindekildes præsentation her

Lasse Lindekilde

 

Lær om EU gennem aktiverende øvelser           

De to gymnasielærere Bo Isaksen og Marie Borregard Vinther holdt et oplæg om kreative læringsmetoder, man kan gøre brug af i undervisningen om EU. Her blev didaktisk indlæring, hvor man opnår viden igennem dialog og minimalt brug af computere, nævnt sammen med rollespil. Et rollespil kunne for eksempel organiseres således, at eleverne påtager sig bestemte aktørers roller og holdninger for derefter at skulle gennemgå en iscenesat beslutningsproces inden for EU ud fra forskellige EU-teoretiske dispositioner. Fælles ved alle metoderne var, at der skal lægges vægt på at få inkluderet alle elever med ønske om, at de deltager aktivt i undervisningen.

Se Vinthers og Isaksens præsentation her

Bo Og Marie 3

 

Efter frokosten fortsatte konferencen med et kort oplæg fra DEO. Helga Molbæk-Steensig og Kasper Tonsberg Schlie fortalte lidt om de kommende borgerhøringer rundt omkring i landet, hvor folk kan komme og deltage i forskellige debatter om EU. Ideen bag borgerhøringerne er at bringe EU-debatten ud til hele Danmark med henblik på at få inkluderet så mange som muligt uanset, hvor de bor henne i Danmark. Borgerhøringerne er gratis at deltage i, og der vil desuden være gratis kaffe og kage til arrangementerne. Du kan læse mere om borgerhøringerne her: /debatmoeder/links-mappe/borgere-i-danmark-og-europa-2018/

 

Nye materialer fra DEOundervisning                                   

Dagen fortsatte med at DEOundervisning præsenterede deres nyeste materialer. De fremmødte hørte om magasinet Grænseløs Dannelse, som skal hjælpe gymnasielærere og -ledere med at udmønte den seneste reforms ord om demokratisk, europæisk og digital dannelse.

Efter præsentation af det nye magasin fortsatte Camilla Polack med at introducere underviserne for DEO’s nye rollespil ’Kampen om klimaet’. Rollespillet tager afsæt i, hvordan EU og interesseorganisationer kan bidrage til at opnå Parisaftalens målsætning om at forhindre, at jordens gennemsnitstemperatur ikke stiger med mere end 2 grader. Eleverne bliver i spillet tildelt roller som repræsentanter for medlemslande, NGO’er, industri og erhvervslivet, klimaforskningsinstitutioner og journalister. Herefter skal eleverne deltage i den politiske beslutningsproces, hvor de i deres roller skal prøve at få indflydelse på, hvordan EU vil opnå klimamålene i Paris-aftalen. Spillet har til hensigt at give eleverne viden og indsigt om en af EU’s vigtige problemstillinger, nemlig klimaet, samt et indblik i, hvor kompliceret forhandlings- og beslutningsprocessen er i EU.

Se Camilla Polacks præsentation her

Camilla 3 Uden Roede Oejne

 

Udenrigsminister: Fasthold presset på Rusland                   

Anders Samuelsen startede sit oplæg med at opremse nogle af de større udenrigspolitiske begivenheder, der har fundet sted i og omkring Europa de sidste par år, såsom krigen i Syrien og konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det er bl.a. set i lyset af disse stridigheder, at Samuelsen mener, at Danmark er bedst tjent med at føre sin udenrigspolitik i tæt samarbejde med de andre EU-lande. Han nævnte som eksempel den bilaterale konflikt mellem Canada og Saudi Arabien, som noget Danmark ikke burde blande sig i alene pga. tidligere erfaringer med at stå alene i en udenrigspolitisk konflikt og de konsekvenser, der følger med.

Angående den danske udenrigspolitik overfor Rusland mener Samuelsen, at man skal opretholde sanktionerne, der blev indført efter Ruslands annektering af Krim. Da dette er en tydelig overtrædelse af folkeretten. Ydermere mente Samuelsen, at Danmark skal have en militær tilstedeværelse via NATO-alliancen i Baltikum. Denne tilstedeværelse skal sende et signal til Rusland om, at enhver form aggression mod de baltiske lande også vil være en aggression mod Danmark og resten af NATO. Dog påpegede Samuelsen, at man altid vil indgå i en konstruktiv dialog med Rusland, hvis det er muligt. Etableringen af den såkaldte ’Nord Stream 2’ gasledning var også et emne, Samuelsen berørte. Han mener, at det vigtigste for Danmark er, at en endelig tilladelse til at North Stream 2 kan passere dansk territorialfarvand bør tages i EU-regi. Dette skal forhindre, at Danmark kan komme i en situation, hvor det alene skal stille sig op imod en stormagt som Rusland.

Vedrørende Danmarks interesser i Mellemøsten siger Samuelsen, at den vigtigste opgave lige nu er at nedkæmpe ISIL samt forhindre, at selvsamme ISIL kan foretage terrorangreb i Europa. Samuelsen tilføjede, at Assad skal træde tilbage fra magten i Syrien, men han tilføjer dog at det ikke er noget, der ser realistisk ud lige nu. Med hensyn til genopbygningen af Syrien efter borgerkrigen ser Samuelsen dog en rolle for Danmark og EU, hvor vi kan være med til at forme landet. Denne form for ’soft power’ er et vigtigt element i EU og Danmarks udenrigspolitik - noget Samuelsen betragter som ’Supermagt plus’.

Anders 2

 

Paneldebat med to tidligere udenrigsministre                     

Dagens sidste indslag var en paneldebat med Uffe Ellemann-Jensen (V) og Holger K. Nielsen (SF), De erfarne herrer kom både med analyser og vittige anekdoter fra deres virke med udenrigspolitik. Begge to er enige i, at det overordnet set er bedst for Danmark at deltage i et øget udenrigspolitisk europæisk samarbejde. Det er nemlig her, at man kan få mest mulig indflydelse i en urolig tid med en mere eller mindre politisk utilregnelig præsident Donald Trump og et Rusland, der er mere aggressivt, end det har været siden Sovjetunions fald. Dog lægger Jensen mere vægt på den sikkerhedspolitiske del at et europæisk samarbejde, som skal være en garant for, at eventuelle russiske aggressioner skal kunne holdes i skak. Nielsen fremhævede dertil EU’s normative dimension såsom menneskerettigheder, demokrati og retsvæsenet som vigtige elementer, der bør styrkes via dansk interessevaretagelse.

Uffe Og Holger

 

DEOundervisning takker underviserne for fremmødet og ser frem til næste konference, som kommer til at finde sted i januar 2019.

Vil du vide mere om konferencerne? Skriv en mail til undervisning@deo.dk