Hvor skal EU's penge komme fra?

Hvor skal EU's penge komme fra?

30.04.2018

REPORTAGE. Den 26. april 2018 havde DEO inviteret til debatmødte om EU's fremtidige budget. Nogle af konklusionerne lød bl.a., at nogle medlemslande ville blive nødt til at betale mere til fælleskassen, især efter briternes exit.

Af Amalie Holst Madsen

Vedsø2

Michael Vedsø, økonomisk rådgiver i EU-kommissionen, begyndte aftenen med at fortælle om EU’s årlige budget. Det årlige budget er altid i balance, da EU hverken låner penge ud eller selv optager nogle lån. Når syvårsbudgettet skal forhandles, er der altid politisk drama, da syvårsbudgettet lægger den overordnet ramme for, hvad EU skal på de kommende syv år. Denne gang er det værre end det plejer, da Briterne forlader Unionen, og dermed efterlader et hul i budgettet, som skal fyldes. Michael fortalte at ¾ af budgettet er finansieret af medlemslandene, men da EU har flere opgaver, såsom sikkerhed og forsvar, skal der nu forhandles om, hvordan EU får råd til de opgaver. Til sidst fremlagde Michael de tre muligheder, EU kan bruge for at få flere penge i kassen: EU kan skære på strukturfonden og landbruger, der kan opkræves flere penge fra medlemsstaterne eller EU kan etablere sine egne indtægter.

 VedsøStaffan

Staffan Dahllöf, analytiker og journalist ved DEO, viste noget data på og figurer af hvordan EU’s budget bliver fordelt på forskellige områder. Ud af de 1.125 milliarder kroner EU har til rådighed årligt, bliver flest penge brugt på vækst og landbrug. Staffan forklarede, at EU har en del nye mål og ønsker, såsom grænsekontrol, kystbevogtning og digital omstilling, som alle vil kræve en del flere midler at gennemføre. Derfor vil det nye syvårsbudget også være med til at bestemme retningen for EU fremover. Derudover kom Staffan også ind på de forskellige muligheder, som EU har for at spare på landbrugsstøtten og strukturfonden. Til sidst sluttede Staffan af med at fremlægge de muligheder, EU har for at skabe sine egne indtægter via forskellige former for skatter og afgifter.

 Publikum

Der blev stillet mange spørgsmål efter de indledende præsentationer. Der blev spurgt ind til hvorfor EU ikke kommunikerer med befolkningen. Michael forklarede her, at nogle emner var bøvlede, men selve budgettet er ikke særlig teknisk, og handler i høj grad om, hvad det er for et Europa, vi vil have. Han indrømmede, at kommissionen kan forbedre deres kommunikation, så det er nemmere at forstå. Derefter blev betydningen af parlamentets sammensætning for vedtagelsen af budgettet diskuteret. Fra kommissionens side håber man på at vedtage budgettet, inden der bliver valgt nyt parlament, men det bliver nok vanskeligt. Selvom at det kan ske at yderfløjene vil blive styrket efter et nyt EU-parlamentsvalg, så er det svært at sige hvordan det vil have en indflydelse på budgettet. 

VedsøStaffanRasmus

Til sidst blev der spurgt mere ind til, hvordan EU kan skabe sine egne indtægter. Staffan begyndte med at forklare, at i de nuværende traktater har EU ikke kompetencer til at opkræve skatter og afgifter, dog gør de det alligevel i et lille omfang allerede. Hvis EU i højere grad skal opkræve skatter og afgifter, mener Staffan, at der så skal revideres i de nuværende traktater da EU er ekstremt regelbaseret. Micheal er enig i, at det nok bliver svært at gennemføre, men at hvis man f.eks. sørgede for at pengene fra emmissionskvoterne gik til EU-kassen, ville det styrke EU’s miljøpolitik. 

Oplægsholdere: Staffan Dahllöf og Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO, Michael Vedsø fra EU-kommissionen

Torsdagsmøder på Wegeners Gaard:
DEO afholder debatmøder på Wegeners Gaard hver torsdag kl. 17.00-18.30 i 2018. Her sætter vi spot på europæiske problemstillinger, EU’s fremtid og europæisk politik. Møderne fanger højaktuelle debatter og offentliggøres derfor løbende, så hold øje med hjemmesiden, men sæt kryds i kalenderen allerede.


Det næste torsdagsmøde bliver den 03.05., hvor DEO inviterer til spændende debat om mafiaen i Europa og bekæmpelsen af denne.