Skal Alle Balkanlandene med i EU

Stor aarhusiansk interesse for Balkan

04.10.2018

REPORTAGE-AARHUS. 83 deltagere debatterede Balkans fremtid i Europa da DEO gæstede Dokk1 med Balkaneksperterne Christian Axboe Nielsen og Zlatko Jovanović.

Af Katarzyna Szczygieł og Troels Grønbæk

“Hvis EU ikke kommer til Balkan, så Balkan kommer til EU” - Sådan opsummerede Christian Axboe sit introoplæg om Balkanlandenes fremtid i EU.

AarhusBalkan Chr Axboe

”Krigene er forbi, men landene på Balkan er blandt de fattigste i Europa, og de bløder mennesker til resten af kontinentet – især fordi de ikke kan holde på de unge og veluddannede. Folk stemmer med fødderne og kommer altså alligevel til EU. Så kan de lige så godt gøre det lovligt og reguleret i et medlemskab,” påpegede Christian Axboe Nielsen.

EU har en plan for Balkan

Efter en kort historielektion, henviste Christian Axboe Nielsen til en EU-erklæring fra efteråret 2017, der fastslår, at det er unionens ambition at få alle Balkanlandene ind i EU i ca. 2025. “Men det er meget optimistisk og urealistisk”, siger Nielsen. Han finder det særligt problematisk, at flere af landene har udviklet sig i retningen af det, han beskriver som stabilitokratier. Der er stabilitet, men også en del autokratiske tendenser, der ikke er forenelige med de demokratiske principper, man bekender sig til på EU-plan.

Den folkelige opbakning til EU-ansøgningen er markant i de seks lande – og ikke kun på grund af udsigten til bedre låne- og kreditmuligheder, fri handel og fri bevægelighed: Balkans befolkninger ser også sig selv som europæere.

”Derfor er de politisk positive over for EU. Og mange finder ikke kun medlemskabet som slutmål vigtigt. Det gælder i høj grad også processen hen imod det – altså forhandlingsfasen. Den skal føre til demokratisering og bekæmpelse af korruption,” sagde Zlatko Jovanović, ph.d. i historie og rejseleder i DEO.

AarhusBalkanZlatko

Skarpe spørgsmål fra publikum

Fra publikums side blev der blandt andet spurgt ind til, hvad der vil ske hvis EU afviser Balkanlandenes medlemsskab.

”Gør vi ikke noget på Balkan, står andre på spring – og med nogle helt andre værdier end vores”, forudså Christian Axboe Nielsen med henvisning til russere, tyrkere og kinesere, som i øjeblikket forsøger at få foden indenfor i området.

Derfor var begge forskere godt tilfredse med, at EU i år har spillet ud med en regulær køreplan for Balkanlandenes vej mod medlemskab. Her er der blandt andet løfte om støtte til forbedring af retssikkerheden, beskyttelse af mindretal, økonomisk udvikling, bedre transport og digitalisering.

”Men vi skal blive bedre til at tale om de gode sider af EU. For eksempel tror mange, at Rusland og Tyrkiet er de største sponsorer, men der kommer ti gange så meget fra EU,” pointerede Zlatko Jovanović.

AarhusBalkanpublikum

Der blev også spurgt ind til, hvad landene skal gøre for at blive EU-medlemmer. Og her kom Jovanović ind på både konditionalitetspolitikken og Sofiaerklæringen, som blev vedtaget den 17. Maj 2018 og har til formål at styrke retsstatsprincipperne og god regeringsførelse for at gøre landene klar til EU-medlemskab.

Behovet er først og fremmest reform i retsvæsenet og den offentlige administration samt et opgør med korruptionen. Desuden skal Bosnien-Hercegovinas forfatning fra 1995, der blev oprettet som en del af Dayton-aftalen, også laves om før landet kan blive medlem. Den er nemlig diskriminerende og imod menneskerettighederne.

Landets styreform består af et tredelt præsidentskab med en bosnisk muslim, en bosnisk serber og en bosniske kroat. Det betyder i sagens natur at præsidentkandidater, der ikke er bosniske muslimer, kroater eller serbere, ikke kan blive præsidenter. Og det er selvfølgelig diskriminerende. Da forfatningen er en del af fredsaftalen, er den dog ikke helt lige til at lave om.

AarhusBalkankjelderbstspm

Aarhusiansk hånd til Serbien

Christian Axboe Nielsen mente, at EU ofte taber bolden, fordi vi er for dårlige til at formulere, hvad vi har at byde på. Ved nogen eksempelvis, at Aarhus Kommune har hjulpet byen Nis i Serbien med at etablere en borgerservice?

Han håber og tror, at alle Balkanlande bliver optaget i EU.”Og gerne i min levetid. Men forudsætningerne såsom menneskerettigheder og god regeringsførelse skal være i orden. Så betyder hastigheden mindre”, lød det fra Aarhus-lektoren.

Skal hele Balkan med i EU?
Debatmøde om de balkanske landenes fremtid i EU
Onsdag den 12. September 2018 kl. 17-18.30,
Dokk1, Aarhus
Oplægsholdere: Christian Axboe Nielsen og Zlatko Jovanović