PRAKTIK - Undervisning og formidling

PRAKTIK: BRÆNDER DU FOR EU OG UNDERVISNING?

Rasmus Nordqvist Ved DIEM25

DEO’s undervisningsafdeling er i rivende udvikling. Vi laver et væld af materialer om EU til brug i både folkeskolen og gymnasiet. Som praktikant i DEOundervisning kan du bl.a. blive endnu skarpere på inddragende og engagerende undervisning samt få et større netværk blandt både folkeskole- og gymnasielærere. Som undervisningspraktikant vil du være med til at udvikle og nytænke EU i undervisningen og du vil blive en del af landets mest engagerede EU-faglige miljø. 

ARBEJDSOPGAVER:

Vi sammensætter opgaverne ud fra dine kompetencer og ønsker. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og kvalificeret med én eller flere af opgaverne og har lyst til at få erfaring med resten:

  • Udarbejde og udvikle undervisningsmaterialer om EU til folkeskole- eller gymnasieniveau
  • Koordinere undervisningsforløb og seminarer for undervisere
  • Lave mundtlige oplæg på gymnasier og folkeskoler
  • Deltage i fundraising og projektudvikling

Praktikken er ulønnet, men rig på selvbestemmelse og ansvar.

OM DEO – OG HVAD VI TILBYDER:

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) arbejder for at skabe en inddragende og nuanceret debat om EU. Det gør vi blandt andet gennem DEOundervisning, der bidrager til EU-undervisning i gymnasiet og folkeskolen gennem et stærkt og varieret udbud af aktuelt og elevinddragende undervisningsmateriale. Du kan få et indtryk af vores aktiviteter på www.undervisning.deo.dk

Vores temaer i efteråret 2018 er parlamentsvalgene i de europæiske lande, klima- og energiområdet samt demokratisk legitimitet. Vi afholder omkring 20-25 debatmøder på et halvt år. Du kommer til at samarbejde og skabe netværk med landets førende EU-eksperter samt politikere og civilsamfundsorganisationer. Du kommer også gratis med på en af vores rejser til Bruxelles og besøger EU's institutioner og danske parlamentarikere.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med DEO’s projektleder for DEOundervisning, samt de øvrige projektledere. Der bliver udvekslet idéer på kryds og tværs af kontoret, så der er altid mulighed for vejledning og samarbejde.

OM DIG:

  • Du trives i en flad organisation, som brænder for samfundsdebatter om tidens store politiske udfordringer – og ønsker en nuanceret og demokratisk EU-debat.
  • Du er evt. studerende på en akademisk uddannelse eller læreruddannelsen med interesse for EU, politik og formidling.

Hvis du har spørgsmål angående ovenstående eller ønsker yderligere uddybning, kan du kontakte projektleder for DEOundervisning Kasper Tonsberg Schlie (kasper@deo.dk). Eller ring på tlf.: 42 63 04 16.

Ansøgning og CV sendes til: kasper@deo.dk

Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler - men søg snarest hvis du vil være sikker på at komme i betragtning.

Praktikperiode: Efterårssemesteret 2018

Arbejdsplads: Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Studiestræde 24, 1455 København K