Studentermedhjælp - IT og web

Studentermedhjælp - IT og web

Vi søger en studentermedhjælper til at programmere og udvikle hjemmesider. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores webdesigner og grafiker. Vi søger stillingen besat snarest muligt - helst i juni 2018.

DEO er et oplysningsforbund, der arbejder med EU-debat. Vi laver undervisningsmaterialer, debatarrangementer, rejser og EU-journalistik. Til det formål har vi eT par hjemmesider, der løbende skal tilpasses og vedligeholdes.

Aktuelt skal vi have vores nye undervisningssite i luften. Vi har en dygtig webdesigner, der har greb om layout, navigation og grafik. Din rolle bliver at hjælpe med programmering og teknisk setup på siden.

Udover undervisningssiden skal vi flytte server denne sommer - og har brug for lidt assistance til det også.

Vi kan tilbyde omkring 125 kr. i timen + feriepenge. Frem til midt i juli har vi et vigtigt projekt, der skal være færdigt og vi kan tilbyde op mod fuld tid i de kommende ca. 4 uger. Efter sommerferien vil vi kunne tilbyde 10-14 timer om ugen.

Du kan se vores undervisningssite og de øvrige sider, vi arbejder med her:

Vi med jævne mellemrum brug for at bygge hjemmesider helt om eller starte nye. Derfor søger vi en studentermedhjælp, der kan varetage de centrale opgaver i dette arbejde. Det er desuden en fordel, hvis du kan yde øvrig IT-support.

Det er et krav, at du behersker:

  • C#
  • HTML, CSS, Javascript
  • Kendskab til CMS systemer

Det er desuden en fordel at kende til (men ikke krav):

  • JQuery
  • ASP.NET
  • Umbraco
  • Databaser
  • Web hosting, domæner mm.
  • Design af websites

Vi forestiller os at du er studerende på en relevant IT-uddannelse og har mulighed for at arbejde omkring 14 timer om ugen. Du bliver en del af et levende kontor med 6-7 medarbejdere og kommer til at samarbejde med kommunikationsmedarbejder, layouter og projektledere.

Arbejdspladsen er på Studiestræde 24, 1455 København K. Løn efter aftale.

Ansøgningsfrist: Løbende - men gerne hurtigst muligt

Ansættelse: Snarest muligt herefter. Kontoret er dog lukket i slutningen af juli måned. 

Send din ansøgning og CV til sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen:

rasmus@deo.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte Rasmus på mail eller tlf. 61 27 72 56.