Kan EU redde klimaet?

DEO Projekter

Kan EU redde klimaet?

Der er brug for tiltag nu, hvis klimaforandringerne ikke skal løbe løbsk. EU har et unikt potentiale for at koordinere en fælles europæisk indsats for omstillingen til grøn energi. Men medlemsstater og interessenter trækker i forskellige retninger - med mere eller mindre legitime bekymringer.

Hensynet til konkurrenceevne og arbejdspladser vejer tungt, og der er brug for investeringer i teknologi og infrastruktur. Løsninger skal både være virkningsfulde, omkostningseffektive og fair. 

Hvem skal betale for udviklingen og omstillingen til grøn energi? Kommer det til at koste – eller skabe - arbejdspladser? Hvad skal kulminearbejderne lave? Kan vores pensionsopsparinger flyttes fra sort til grøn energi? Kan EU redde klimaet – og hvem skal betale prisen?

DEO tager temperaturen på EU's klimaindsats. Vi giver et overblik over EU's klima-initiativer - om de slår til - og hvem der står i vejen for de høje ambitioner. Det gør vi med en debatbog, der udkommer i september, en konference i København og debatmøder rundt i landet:

Konference i København -  21. september kl. 10-15

Debatmøder:

Aarhus den 28. september kl. 17-18.30

Holbæk den 3. oktober kl. 19-20.30

Odense den 11. oktober kl. 17-18.30

Aalborg den 26. oktober kl. 17-18.30

Pris for debatmøder: 50 kr., 20 kr. for studerende og gratis for DEO-medlemmer. Mødedeltagerne får desuden et eksemplar af bogen.  

 

Sarah Dieckmann   


På møderne vil DEO's klimapolitiske analytiker Sarah Dieckmann give et indblik i EU's målsætninger og strategier for at reducere CO2-udledninger og sætte spot på argumenterne fra de aktører, der holder i bremsen på den grønne omstilling.

Hun har siden 2009 fulgt debatten om bæredygtighed og grøn omstilling i Danmark, EU og globalt

 

Debatbog

Debatterne tager udgangspunkt i bogen "Kan EU redde klimaet?", som er 4. bog i serien Samfundstanker. Bogen sætter EU's klimaindsats under lup - og kigger særligt på de argumenter, hensyn og udfordringer, der står i vejen for høje ambitioner og hurtig omstilling.

Bogen udkommer 21. september 2017 og kommer til salg her på siden.

Konferencen er støttet af:

  KR Foundation Logo Green LILLE