demokrati, EU, gymnasiecafe, gymnasiecafeer, demokraticafeer, debatcafeer, debatcafe på gymnasium, debatarrangement, filosoficafe, debatcafe, EU i undervisningen, EU-undervisning
Lærerens side » Demokraticafeer
En forudsætning for at EU-stoffet bliver levende for eleverne er, at undervisningsformen også er i live. En måde at bringe nye indtryk og arbejdsformer ind i undervisningen på, er at hente eksterne oplægsholdere ind på skolen og i klasseværelset.
Formålet med DEO's demokraticaféer er, at give underviserne en nem mulighed for at sparke gang i undervisningen i EU.
Demokraticaféen er ikke et fasttømret koncept, men en ramme, der giver samfundsfagslærere på gymnasier og VUC'er mulighed for at lave et spændende og alternativt EU-arrangement for deres elever. DEO tilbyder gratis oplægsholdere og hjælp med at lave program og koncept for arrangementet.
Caféen kan enten arrangeres kun for samfundsfagsholdene eller være et åbent arrangement for alle interesserede. Det er en forudsætning, at der medvirker mindst 40 elever eller tre samfundsfagshold på caféen.
Forud for demokraticaféen skal ét eller flere samfundsfagshold have mindst 3 moduler til rådighed, hvor eleverne kan forberede diskussion af en række cases. På elevsiden finder du temapakker, der kan anvendes til dette forberedende arbejde.
Demokraticaféen er gratis for værtsskolen. Som regel vil eventuelle udgifter til eksterne oplægsholdere, materialer og lignende kunne afholdes af DEO's projektpulje. Puljen kan ikke dække udgifter til mad og drikke. De deltagende skoler forventes derfor at stille et lokale til rådighed og kaffe m. kage/frugt eller at dække indkøb til en egentlig café-servering.
Alle skoler, der er medlem af EU-netværket kan være vært for en demokraticafé.
1. april 2009, Ung i Europa, VUC Roskilde
18. september 2009, EU's klimapolitik, Marie Kruses Gymnasium
30. oktober 2009, EU's klimapolitik, Avedøre Gymnasium
30. oktober 2009, EU's klimapolitik, Himmelev Gymnasium
20. november 2009, EU's klimapolitik, Det Frie Gymnasium
12. februar 2010, EU's klimapolitik, Københavns Åbne Gymnasium
17. februar 2010, Lobbyisme i EU, VUC Roskilde
3. marts 2010, Ung i Europa, Greve Gymnasium
24. marts 2010, Lobbyisme i EU, Handelsskolen København Nord

Engagerede deltagere
Politisk paneldebat
Arbejde med temaet i grupper