klima, klimaundervisning, undervisning i klima, EU og klima, EU's klimapolitik, gymnasieundervisning, klimapolitik, Oplysningsforbundet DEO, EU-oplysning, EU-temapakke, faglig inspiration DEO undervisning - Klimatopmødet

Klimatopmødet

Som dansker kunne man ikke undgå at lægge mærke til klimatopmødet, der i 2 uger i midten af december 2009, tiltrak præsidenter og ledere fra hele verden. Den store FN-klimakonference i København kaldet COP15 fyldte meget i den daglige medieomtale, men hvad er COP-møderne egentlig og hvilken rolle har EU?

COP er FN's årlige klimakonference, hvor de 192 medlemslande mødes for at træffe fælles afgørelser, om hvordan man skal beskytte klimaet. COP står for Conference of the Parties, altså en partskonference. Det er det øverste organ for FN's Klimakonventionen og består af miljøministre, der mødes en gang om året for at drøfte klimakonventionens udvikling. COP-15 var det femtende årlige møde - deraf femtentallet. De sidste mange år har de årlige COP møder handlet om at lave en aftale, der kan afløse Kyoto-protokollen, der udløber i 2014, og det var også det mødet i København handler om. 

Den danske regering satsede hårdt på at COP-15 mødet blev en succes, men efterfølgende er det primært blevet opfattet som fiasko. Man endte ikke med den bindende aftale mange havde håbet på. Vurderinger er dog forskellige alt efter hvilket land, NGO eller politiker du spørger.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvad var målet med COP-15? Blev det indfriet?
  2. Hvad er EU's rolle i FN's klimaforhandlinger?
  3. Hvad er forskellen på en politisk- og en juridiskbindende aftale?
  4. Hvorfor er det så svært at få en international klimaaftale?

Nøglebegreber:
Kyoto-protokollen, global opvarmning, CO2-udslip, global klimaaftale, FN's klimakonvention, EU som klimapolitisk aktør

Artikler

Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Links

Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.