Lav valgdeltagelse

De europæiske unge er fremtidens Europa, men de er generelt ikke særlig engagerede i det europæiske demokrati. Føler de unge sig som europæere? Hvad vil det egentligt sige at være borger i EU?  Hvordan kan valgdeltagelsen til Europaparlamentet øges?

EU virker ofte som en fremmed og fjern størrelse i vores hverdag. Der var kun 43 %  af europæerne, der stemte ved sidste EU-valg i juni 2009. I Danmark var det 59,5 % der stemte. Uden deltagelse og debat fungerer demokratiet ikke. Derfor er det et problem, at engagementet i EU-politik er så lille - især ud fra betragtning af, at ca. 70 procent af den danske lovgivning påvirkes af beslutninger foretaget i EU.  

Det er især den unge generation, der ikke stemmer til EU-valgene. I Danmark lå valgdeltagelsen ved EU-parlamentsvalget i 2004 på kun 31 % blandt de 18-28-årige (mod ca. 50 % i den samlede befolkning). Ved EU-parlamentsvalget i juni 2009 valgte blot 29 % af de europæiske unge mellem 18 og 24 år at stemme (mod 43 % samlet). Den lave interesse for EU blandt unge er altså ikke kun et dansk, men et europæisk problem.

Arbejdsspørgsmål

1. Hvordan har valgdeltagelsen ved EU-valg udviklet sig siden 1979?
2. Hvilke forklaringer er der på, at så få unge stemmer til EU-valg - både i Danmark og i hele Europa?
3. Hvorfor er en høj valgdeltagelse vigtig? 
4. Hvad kan man gøre for at hæve valgdeltagelsen?

Nøglebegreber: Demokratisk legitimitet, demokratisk underskud, repræsentation, føderalisme, magtens tredeling

Artikler

Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Links

Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.