Retsforbeholdet

Danmark deltager ikke fuldt ud i EU's asyl og flygtningepolitik. Det skyldes det danske retsforbehold.

Forbeholdet kom til verden da danskerne stemte "nej" til Maastricht-traktaten i 1992. Nej'et fik alle ja- partierne (inklusiv SF) til at lave et nationalt kompromis, hvor Danmark fik fire forbehold over for traktaten. I 1993 stemte danskerne så "ja" til traktaten med disse udtagelser.

Lissabon-traktaten (ratificeret i 2009) betyder, at asyl- og flygtningepolitikken i EU går fra at være et mellemstatsligt samarbejde (hvor alle medlemslande har vetoret) og til at være baseret på et overstatsligt samarbejde, hvor beslutninger kan træffes med flertalsafgørelser. Det er netop den overstatslige dimension som det danske retsforbehold omhandler, og Danmark vil derfor komme til at stå uden for store dele af samarbejdet på asyl og flygtningeområdet.

Arbejdsspørgsmål

1. Hvad indebærer det danske retsforbehold - i forhold til asyl og flygtningepolitikken?
2. Hvordan har Lissabontraktaten ændret retsforbeholdets betydning?
3. Hvilke ændringer vil en total afskaffelse af retsforbeholdet medføre?
4. Hvilke grundlæggende holdninger til forholdet mellem nationalstaten og EU ligger bag politikernes holdninger til retsforbeholdet? Giv eksempler.

Nøglebegreber:
Danskernes fire forbehold, udlændingeforbehold, "opt-in" / "opt-out" model, retlige og indre anliggender, Maastrichttraktaten, Lissabon-traktaten

Artikler

Her finder du en artikelsamling, der sætter dig i stand til at svare på arbejdsspørgsmålene.

Links

Her finder du en samling af links til hjemmesider og artikler, der giver dig mulighed for at arbejde videre fra temapakkerne.