DEO
Demokrati i Europa Oplysningsforbundet
I 2021 var der store forventninger til de politiske partiers antikorruptionsdagsorden og ikke mindst den nye EU-myndighed, EPPO, i Bulgarien. Vi kaster et nøgternt blik på EPPO’s muligheder i et land, hvor de statslige institutioner er stærkt politiserede, ligesom vi også undersøger antikorruptionspartiernes ageren og det parlamentariske klima i landet efter valget 2. oktober.
EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, kalder det foruroligende, når EU-ledelsen dækker over baggrunden for de historisk store støtteudbetalinger til medlemslandene. To førende europæiske eksperter i aktindsigt ser et mønster i måden, EU- ledelsen affærdiger ønsket om åbenhed.
I denne artikel går DEO til bunds i det politiserede bulgarske retssystem, dets nytte som ofte anvendt instrument for magthaverne, ligesom vi også stiller skarpt på EU’s rolle for de manglende reformer og korruptionsopgør efter Bulgariens medlemskab af EU tilbage i 2007.
Mens de første af EU’s mange corona-milliarder ruller ud til medlemslande, regioner, virksomheder og private modtagere, er der sat en stopper for muligheden for at vide, hvem der rent faktisk får pengene.
Spyware-programmet Pegasus er blevet fundet installeret på flere ledende catalanske politikeres telefoner i forbindelse med den spanske efterretningstjenestes overvågning af dem. Chefanalytiker i DEO Rasmus Nørlem Sørensen kommenterer det i P1 Orientering.
I dag den 4. maj lanceres oplysningsavisen om forsvarsforbeholdet på hjemmesiden www.eu-forbeholdet.dk. Avisen er politisk neutral og med en bevilling på 1,85 mio. kr. det absolut største oplysningsprojekt forud for folkeafstemningen. Bag projektet står OLFI, DEO, RIKO og Atlantsammenslutningen.
Søndag den 24. april var der præsidentvalg i Frankrig, hvor valget stod mellem den EU-positive Emmanuel Macron og den højrenationale og EU-skeptiske Marine Le Pen. Et valg, som havde stor indflydelse på EU-samarbejdet de næste fem år. Macron løb med sejren, men er sejren et tegn på særlig begejstring for Macron eller mere en fravælgelse af Le Pen?
Den 24. april var der parlamentsvalg i Slovenien, hvor den kontroversielle Janez Janša ikke genvandt magten. Det blev i stedet den relativt ukendte Robert Golob, der fik et rekord-valg. Golobs valgsejr repræsenterer et brud med Janšas kontroversielle politik, der i høj grad har medført en demokratisk tilbagegang i landet. Zlatko Jovanovic analyserede valget i P1 Morgen.
Mens verdens øjne er rettet mod Frankrig, hvor præsidentvalgets anden runde afholdes i dag, skal borgerne i Slovenien også til stemmeurnerne for at stemme til det slovenske parlamentsvalg. Det er et vigtigt valg, der kan være afgørende for den demokratiske udvikling i det lille land, der blev medlem af EU i 2004.
Husk at tjekke fakta-tjekkerne! Det er et vigtigt huskepunkt i de kommende måneder frem mod folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold. Et nedslag i Tjekdet.dk’s arbejde understreger den pointe.
Det kører for bilindustrien i den grønne omstilling. Plug-in hybridbiler modtager milliarder euro i støtte fra EU’s genopretningsfonde på trods af tvivlsomme klimaeffekter. Og russisk naturgas får en nøglerolle i el-driften af den tunge biltrafik, hvis ikke invasionen af Ukraine…
Den 1. juni i år skal danskerne tage stilling til om det 30 år gamle forsvarsforbehold skal afskaffes. Putins invasion af Ukraine har skabt en ny sikkerhedspolitisk virkelighed i Europa, og der er helt indlysende brug for en bred folkelig debat om, hvordan fremtidens Europa skal se ud og hvilken rolle Danmark skal spille.
