Praktisk information
Deltagelse:
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her, så modtager du et link inden kl. 8.30 samme morgen, som onlinemødet foregår.
Linket skal du bruge til at logge på mødet fra din computer.
Green Deal indeholder mange lovende elementer, men hvis den skal virke, skal EU hurtigt bevæge sig videre fra den overordnede snak om målsætninger og procentsatser til en debat om de konkrete virkemidler, der skal til for at gennemføre den grønne omstilling. Der skal simpelthen tænkes “grønt, konkret og langsigtet,” mener Connie Hedegaard i DEO’s nye udgivelse EU’s Green Deal – varm luft eller ambitiøs klimapolitik?
Der er mange milliarder euro i spil i diskussionen af EU’s genopretningsfond efter coronakrisen. Hvis målsætningerne fra EU’s Green Deal ikke tænkes med her, risikerer vi at betale for, at samfundet genetableres som det var, for derefter at skulle betale for at få det lavet om i en mere grøn retning.
Hvis der er mange milliarder i genopretningsfonden, er der endnu flere i EU’s næste syvårige budget. Hvis det skal blive mere grønt, skal der først opnås enighed om redskaberne – kan CO2-kvotehandelssystemet gøres mere effektivt? Er en egentlig CO2-told en mulighed? Skal den i givet fald gælde alle varer? Hvilke konsekvenser vil det have for EU’s forhold til lande som USA og Kina? Og hvordan når man overhovedet frem til fælles definitioner af, hvad der er grønt og hvad der er sort, bæredygtigt og ikke bæredygtigt?
Husk selv kaffe og deltag fra computeren, når Jarl Krausing debatterer live med DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen.
Jarl Krausing er international chef i Concito med ansvar for blandt andet klimatilpasning og grøn finansiering. Han har tidligere været klimastrategisk rådgiver for Verdensbanken og rådgiver i det danske Miljø- og Klimaministerium.