
Praktisk information
Deltagelse gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig på siden her.
Donald Trump har gentagne gange udfordret de transatlantiske relationer, og hans tilgang til EU adskiller sig markant fra sine forgængeres – både når det gælder handelspolitik, NATO, klimaaftaler og multilateralisme. Hvad er hans egentlige mål med relationerne til EU i sit andet præsidentskab? Hvordan påvirker det Europa, at USA under Trump har taget en mere isoleret tilgang og stiller krav, der sætter EU’s enhed på prøve?
Med Trumps kritiske holdning og USA’s markante udenrigspolitik står EU over for en skillevej: Hvordan skal Europa forholde sig til en mindre forudsigelig allieret, og kan den geopolitiske storm skabe nye muligheder globalt? Og hvad betyder krisen for emner som klima, sikkerhed og konkurrenceevne?
Kom til oplæg og debat med Kasper Tonsberg Schlie og Marcus Popov, hvor vi analyserer de seneste udviklinger i de transatlantiske relationer. Hvad kan Europa gøre for at styrke sin position i en tid, hvor USA under Trump er en stadig mere uforudsigelig allieret? Vi diskuterer også, hvordan man som borger kan agere i en usikker tid og gøre sit til at bidrage til en mere stabil verden.

Kasper Tonsberg Schlie
Kasper er sekretariatsleder i DEO.

Marcus Popov
Marcus er projektleder i DEO.