Praktisk information
Deltagelse:
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her, så modtager du et link inden kl. 10 samme formiddag, som onlinemødet foregår.
Linket skal du bruge til at logge på mødet fra din computer.
Den danske eksport af energiteknologi og -services udgør i dag over 100 milliarder kroner. Det tal vil stige med højere europæiske klimamål. Derfor er det afgørende for danske virksomheder, at klimamålene i Green Deal bliver omsat til en bindende europæisk klimalov, mener Anders Ladefoged i DEO’s nye udgivelse EU’s Green Deal – varm luft eller ambitiøs klimapolitik?.
Hvis målet om, at Europa skal være klimaneutralt i 2050 skal nås, skal der dog fortsat forskes i udviklingen af nye teknologier. Hvordan sikrer vi eksempelvis effektive værktøjer til at gøre vores energisektor grønnere? Hvordan får vi vores bygninger til at udlede mindre CO2? Og hvad med transportsektoren og landbruget?
Udover de praktiske udfordringer vil det kun lykkes EU at få gennemført en ambitiøs klimadagsorden, hvis alle EU-lande er med. Men det er ikke alle, der ser de samme muligheder i grøn omstilling som Danmark. Andre ser først og fremmest EU’s klimapolitik som en udgift, der vil gøre Europa mindre konkurrencedygtig.
Hvilke konkrete eksempler er der på danske teknologier, der kan være med til at opnå den grønne omstilling, EU’s Green Deal lægger op til? Hvor grøn bliver EU’s genopretningsfond? Hvilke forhindringer møder ambitionerne rundt om i Europa? Hvad siger den europæiske arbejdsgiverorganisation Business Europe? Og hvordan kan vi som danskere påvirke afgørende europæiske aktører til at øge det europæiske ambitionsniveau i den grønne omstilling?
Deltag fra computeren, når Anders Ladefoged debatterer live med DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen.
Anders Ladefoged er underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri.