• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
  • Kontakt os
Debat

“Køb, køb, køb!” Får EU råd til andet end krudt og kugler?

  • Debatmøde
  • Dato: torsdag den 24. april 2025
  • Tid: 17:00 - 18:30
  • Sted: Odense

EU er lige så klare i mælet som Mette Frederiksen tilbage i februar: Der skal oprustes, og det skal gå tjept. Beløb som 1.000 milliarder euro har været nævnt, hvis EU skal kunne tage hånd om sin egen sikkerhed, men har Unionen så stadig råd til f.eks. klima, landbrug, udvikling og forskning?

25035306281 D36659aaa0 O
Foto: Flickr
Praktisk information
Dato og tid:torsdag den 24. april 2025
Kl. 17:00 - 18:30
Adresse:Odense Bibliotek
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Deltagelse:

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.

Tilmelding

19. marts 2025 by Tina Mensel

Finansieringen til oprustningen i Europa og hvad det kommer til at betyde for budgettet til andre områder er blot nogle af de vigtigste spørgsmål forud for EU’s flerårige budgetforhandlinger for 2028-2034, hvor Danmark i efteråret står til at skulle spille en hovedrolle, når vi overtager EU-formandskabet. 

Er gæld den nye normal?  

De forøgede udgifter medfører et finansieringsunderskud på cirka 1.000 milliarder euro, og med det følger det velkendte spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?  

Der vil med garanti opstå store uenigheder blandt medlemslandene om kilderne til den øgede finansiering, og da en række af de centrale EU-lande samtidig ikke kan trække yderligere ud af de nationale budgetter, diskuteres fælles gældsoptagelse som en reel mulighed. Dette er dog heller ikke et ubetinget populært forslag. 

Historisk set er forslaget om fælles gæld også nye toner i EU, hvor økonomisk mådehold traditionelt set ellers har sat dagsordenen. Siden Trumps indsættelse har EU imidlertid slået sig stærkere ind på den kurs, der først så dagens lys under Covid-pandemien: Finansiering via optagelse af fælles gæld. De nylige forsvarslån er således en gentagelse af EU’s strategi under Covid-krisen. Men gældsposterne fra coronalånene er i forvejen store, og yderligere gæld kan risikere helt at udhule EU’s budget. Derfor er det sandsynligvis nødvendigt at finde finansiering fra andre kilder; blandt andet diskuteres der særlige afgifter eller selskabsskatter.  

Danmark skal svinge taktstokken 

Danmark har til efteråret formandskabet for EU-Rådet, når de notorisk svære budgetforhandlinger påbegyndes. Det betyder, at Europaminister Marie Bjerre og resten af regeringen har en stor opgave foran sig, når de skal være med til at svinge taktstokken og finde finansieringen til den næste femårige budgetperiode.  

Vi ser nærmere på Danmarks rolle som formand i EU-Rådet: Hvilke ansvarsområder har man, og hvordan griber man traditionelt set budgetforhandlingerne an? Derudover ser vi også nærmere på den igangværende debat om finansieringen af EU: Hvilke alliancer og interesser gør sig gældende under forhandlingerne – og hvor lander det hele henne?  

Kom til oplæg og debat med Vibe Termansen, Marcus Popov og Helena Juric, når vi inviterer til debat på Odense Bibliotek den 24. april.

1682324817764
Vibe Termansen

Vibe Termansen er journalist, forfatter og historiker med særligt kendskab til Centraleuropas historie, politik og samfundsforhold.

Deo Projektmedarbejder Marcus
Marcus Popov

Marcus Popov er projektleder i DEO.

Helena Juric

Helena Juric er projektleder i DEO.

Debatarrangementet afholdes i samarbejde med Odense Hovedbibliotek og Europe Direct Odense.

Skrevet i: Uncategorized

Tilmelding ikke mulig . Se flere debatter her
Se også
EU i verden
Bog

Samfundstanker #26: EU under pres – 5 udfordringer i en ny verdensorden

Europa-Parlamentsvalget i 2024 markerede et afgørende øjeblik for EU efter fem dramatiske år, der har lagt et massivt pres på Unionen. Pandemien, krigen i Ukraine, klimakrisens eskalering og Donald Trumps […]

Læs mere og bestil
Trump og von der Leyen til World Economic Forum i Davos
Online briefing
28. mar. 2025
Online

Sikkerhedspolitisk krise: Hvad gør Europa?

DEO inviterer til en onlinebriefing om den aktuelle situation i forholdet mellem EU og USA. Europa er under stort pres fra sin vigtigste allierede. Men krisetiderne rummer måske også nye muligheder for EU – hvordan kan Europa gribe dem?

Læs mere og tilmeld dig
A Polish Soldier Salutes During The Playing Of National 7b2564 640
Debatmøde
3. apr. 2025
København

EU’s sikkerhed: Viser Polen vejen?

Udover den konstante og højrøstede opbakning til Ukraine gennem EU og NATO er Polen selv i gang med at bevæbne sig til tænderne. Men hvor stor er truslen reelt? Gør Polen klar til at forsvare hele EU, eller handler det mere om at få EU til at hjælpe med at forsvare Polen?

Læs mere og tilmeld dig

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
Få nyheder fra DEO - tilmeld dig nyhedsbrevet

Hold dig opdateret på EU og europæisk politik med DEO's nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på vores kommende arrangementer, debatter, rejser, udgivelser - og meget, meget mere.

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2025 · Log ind

Scroll Up