Skal Balkan med i EU? Zlatko og Christian Dokk1 Aarhus

Tirsdag den 10. september 2019, kl. 17.30-19.00

Dokk1 - Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus

Debat og boglancering

Skal Balkan med i EU? - Aarhus

Kom til lancering af DEO’s nye bog, som handler om Balkan og EU-udvidelsen af seks nye lande. Mød ekspert Christian Axboe Nielsen og forfatter til bogen Zlatko Jovanovic, som er født og opvokset i Bosnien-Hercegovina. Få indblik i historien, dilemmaerne og baggrunden for, at Balkan måske er på vej ind i EU.

Det handler om geopolitiske interesser og om at sikre fred og stabilitet i en region, der for blot 20 år siden var præget af borgerkrig. Men der er lang vej til medlemskab for de seks Balkanlande. Først skal de leve op til EU's krav om demokrati og retsstat. Og det kræver interne reformer i helt stor skala. 

Mød eksperterne Christian Axboe Nielsen & Zlatko Jovanovic og hør deres analyse af situationen på Balkan. Er landene stabile nok til at blive en del af EU? Hvilke interesser ligger bag? Hvad er udsigten til, at de kommer med?

Baggrunden for bogen er, at en ny erklæring fra EU skaber mulighed for, at seks lande på Vestbalkan optages i EU. Montenegro og Serbien står til medlemskab som de første, dog tidligst i 2025. Albanien og Makedonien er kandidatlande, og Bosnien-Hercegovina og Kosovo er potentielle kandidatlande. 

Christian Axboe Nielsen er landets førende Balkanekspert. Han er lektor ved Balkan-studier på Aarhus Universitet og forfatter til bogen " Vi troede ikke, det kunne ske her - Jugoslaviens sammenbrud 1991-1999". På mødet sætter han fokus på det tidlige Jugoslavien og Balkan's historie og udvikling frem mod i dag. 

Zlatko Jovanovic er forfatter til bogen: "Skal Balkan med i EU?" Han er projekt- og rejseleder i DEO og har en Ph.D. i historie med speciale i nationalisme, identitet og populærkultur i det tidligere Jugoslavien. Hør Zlatko fortælle om Balkan i et nutidigt perspektiv, om udfordringer og muligheder ved EU-medlemskab for de seks lande. 

Deltagelse: 50 kr. inkl et eksemplar af DEO's 11. Samfundstankeudgivelse: "Skal Balkan med i EU?" 20 kr. for studerende og gratis for medlemmer af DEO. 

Balkan360x212