Mød din EU-kandidat i Vejle

Torsdag den 11. april 2019, kl. 19.00-21.30

Vejle Bibliotek, Willy Sørensens Pl. 1, 7100 Vejle

Vælgermøde om EU-Parlamentsvalget

Mød din EU-kandidat - Vejle

Der er valg til EU-Parlamentet den 26. maj. Kom og stil dit spørgsmål, når DEO inviterer til valgdebat med bl.a. Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K), Asger Christensen (V), Karin Rohr Genz (ALT), Mette Langdal (FB), Anders Burlund (LA) og Inger Staahl Jensen (SF).

EU-valget 2019 er blevet kaldt det vigtigste i EU’s historie. Foran os venter udfordringer som klimaforandringer, håndtering af flygtninge, bekæmpelse af skattesnyd, Brexit, ulighed, handelskriser og sikkerhed i EU. 

Bliv klogere på EU-Parlamentet og hør, hvad politikerne vil arbejde for. Et mere socialt EU, et grønnere EU, mere vækst i EU, eller et Danmark tættere på kernen af EU-samarbejdet? Stil forslag og præg deres arbejde.  

I panelet deltager: 

  • Niels Fuglsang, Socialdemokratiet (S)
  • Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti (K)
  • Asger Christensen, Venstre (V)
  • Karin Rohr Genz, Alternativet (ALT)
  • Mette Langdal, Folkebevægelsen mod EU (FB)
  • Anders Burlund, Liberal Alliance (LA)
  • Inger Staahl Jensen, Socialistisk Folkeparti (SF)

De syv kandidater er dem, der p.t. har bekræftet deres deltagelse. Vi har inviteret alle opstillingsberettede partier til at deltage i panelet. På den måde sikres det, at alle partier har mulighed for at komme til orde, og at debatten repræsenterer størst mulig diversitet i holdninger til EU. 

Valgmødet indledes med et kort oplæg af Michael B. Lauritsen, EU-ekspert og rejsechef i DEO, der fortæller om EU-Parlamentet og valgets store spørgsmål. Herefter er der debat med kandidaterne med tid til at stille spørgsmål og gå i dybden med de politiske emner.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via vores hjemmeside. 

Arrangeret af DEO i samarbejde med Vejle Bibliotek. Støttet af Europa-Nævnet. 

Europanævnets logo