Nørlems Europa - EU's grønne ambitioner

Onsdag den 27. november 2019, kl. 14.00-15.30

Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 København N

Nørlems Europa med Connie Hedegaard

EU's grønne ambitioner

Hvordan skaber EU en fair grøn omstilling, som har opbakning fra både borgere og medlemsstater? Mød Connie Hedegaard, formand for Concito og tidligere Klimakommissær, og Rasmus Nørlem til en samtale om demokratiske hensyn i den store omstilling.

"Jeg ønsker, at Europa skal stræbe efter at blive det første klimaneutrale kontinent". Sådan indleder EU's nye formand for Kommissionen Ursula von der Leyen sit arbejdsprogram, hvor den grønne omstilling bliver præsenteret som EU's førsteprioritet.  

Kommissionsformanden har samtidig givet porteføljen til hollandske Frans Timmermans, der står til at blive klimakommissær og én af tre magtfulde næstformænd.

Von der Leyen har dertil lovet, at hun inden for de første 100 dage af sin mandatperiode vil fremsætte forslag om en europæisk grøn aftale.  

Er det mål realistisk? Kan hun levere en tilfredsstillende grøn handlingsplan for et samlet EU, som både EU-Parlamenetet og Rådet, de 27 medlemslande, kan acceptere?

DEO's chefanalytiker Rasmus Nørlem vil i en samtale med Connie Hedegaard blive klogere på, hvilken opgave den nye kommission står overfor.

Hvad forventer EU's borgere, som bor i 27 vidt forskellige medlemsstater, af Von der Leyens løfte? Kan hendes plan øge opbakningen til Den Europæiske Union eller ligefrem det modsatte? 

Kom og hør analysen og bliv klogere på Ursula Von der Leyens grønne plan.

Connie Hedegaard: Formand for Danmarks grønne tænketank Concito. Fra år 2010 til 2014 var Hedegaard EU's første klimakommissær. 

Deltagelse: 50 kr. inkl. kaffe og te. 20 kr. for studerende og gratis for medlemmer af DEO. På mødet kan man købe øl, vand, vin i baren. Tilmeld dig her på siden. 

Debatmødet er en del af Nørlems Europa - en serie debatmøder, der via samtaler med forskellige eksperter ser nærmere på demokratiets tilstand og det politiske landskab efter EU har fået et nyt parlament og en ny kommission. I samtalen er der tid til at forklare og uddybe synspunkter. Deltagere inviteres til at byde ind med spørgsmål og kommentarer.