Skal Balkan med i EU Caroline og Zlatko Næstved

Tirsdag den 24. september 2019, kl. 19.00-21.00

Riddergade 16, 4700 Næstved

Debatmøde om Balkan

Skal Balkan med i EU - Næstved

En ny strategi åbner for, at Balkan optages i EU. Det er nye toner fra EU-toppen, der længe har været modvillige overfor nye udvidelser. Men optagelsen af Balkanlandene er ikke uproblematisk. Så hvorfor skal de med? Mød ekspert og forfatter til DEO's bog om Balkan, Zlatko Jovanovic, der selv er fra regionen, født og opvokset i Bosnien-Hercegovina.

I 2004 blev Slovenien medlem af EU. I 2013 fulgte Kroatien. 
Yderligere seks lande på Balkan: Serbien, Montenegro, Albanien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo har søgt om EU-medlemskab. 

Med Sofiaerklæringen i 2018 kom medlemskab et skridt tættere på. Her blev de europæiske ledere enige om at fastholde et europæisk perspektiv for Balkanregionen med udsigt til optagelse af Serbien og Montenegro tidligst i 2025. 

Men landene er præget af store problemer med bl.a. korruption, begrænset pressefrihed og omfattende kriminalitet. EU stiller derfor krav om reformer, der skal hjælpe en demokratiseringsproces på vej og skabe politisk og økonomisk stabilitet.  

Men hvorfor skal Balkan overhovedet med i EU? Det giver DEO's Balkanekspert Zlatko Jovanovic en analyse af. Hør om landene enkeltvis og om de dilemmaer, fordele og interesser, der knytter sig til EU-medlemskab. 

Caroline Bindslev, projektleder i DEO, indleder med et kort oplæg om Københavnerkriterierne, som er de krav et ansøgerland skal opfylde for at komme med i EU-samarbejdet.  

Zlatko Jovanovic er projekt- og rejseleder i DEO og forfatter til bogen: "Skal Balkan med i EU?" Han er Ph.D. i historie med speciale i nationalisme, identitet og populærkultur i det tidligere Jugoslavien. Opvokset i Bosnien-Hercegovina, men bosat i Danmark siden 1993. 

Debatmødet afholdes i samarbejde med AOF Næstved. Der vil være en halv times pause undervejs, hvor AOF byder på kaffe og kage. 

Deltagelse: Gratis for medlemmer af DEO. Ellers er prisen 50 kr/20 kr. for studerende inklusiv frugt og kaffe, samt et gratis eksemplar af DEO's 11. Samfundstankeudgivelse:  "Skal Balkan med i EU?" 

(Forplejning kan fravælges og deltagelse er i så fald gratis).  

 

Tegnebraet 2