Mød din EU-kandidat i Holbæk

Torsdag den 25. april 2019, kl. 19.00-21.30

Holbæk bibliotek, Nygade 9, 4300 Holbæk

Vælgermøde om EU-Parlamentsvalget

Mød din EU-kandidat - Holbæk

Der er valg til EU-Parlamentet den 26. maj. Kom og stil dit spørgsmål, når DEO og EuropaNu inviterer til valgdebat med kandidater fra de ti opstillede partier. Mød bl.a. Susanna Dyre-Greensite (FB), Anders Guldhammer (K), Linea Søgaard-Lidell (V), Esben Ingerslev (ALT), Peter Westermann (SF) og Kim Elmose (RV).

EU-valget 2019 er blevet kaldt det vigtigste i EU’s historie. Foran os venter udfordringer som klimaforandringer, håndtering af flygtninge, skattesnyd, Brexit, ulighed, handelskriser og sikkerhed i EU. 

Bliv klogere på EU-Parlamentet og hør, hvad politikerne vil arbejde for. Et mere socialt EU, et grønnere EU, mere vækst i EU, eller et Danmark tættere på kernen af EU-samarbejdet?  Stil forslag og præg deres arbejde.  

Mød din kandidat ansigt til ansigt. I panelet deltager: 

  • Susanna Dyre-Greensite, Folkebevægelsen mod EU (FB)
  • Anders Guldhammer, Det Konservative Folkeparti (K)
  • Linea Søgaard-Lidell, Venstre (V)
  • Esben Ingerslev, Alternativet (ALT)
  • Peter Westermann, Socialistisk Folkeparti (SF)
  • Kim Elmose, Det Radikale Venstre (RV)

De seks kandidater er dem, der p.t. har bekræftet deres deltagelse. Vi har inviteret alle opstillingsberettede partier til at deltage i panelet. På den måde sikres det, at alle partier har mulighed for at komme til orde, og at debatten repræsenterer størst mulig diversitet i holdninger til EU. 

Valgmødet indledes med et kort oplæg af DEO’s debatchef Caroline Bindslev, der fortæller om EU-Parlamentet og valgets store spørgsmål. Herefter er der debat med kandidaterne med god tid til at stille spørgsmål og gå i dybden med de politiske emner.Ny2 Caroline Bindslev Billede Til Tekst 390X164

Arrangementet afholdes i samarbejde med EuropaNu og Holbæk Bibliotek. Det er en del af projektet: Styrkelse af EU-debat i alle egne af landet, der er støttet af Europa-Nævnet.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via vores hjemmeside. 

Europanu Logo Sort Orange

Europanævnets logo