Nyhedsbrev april 2019

Nyhedsbrev april 2019

14.05.2019

NYHEDSBREV. Gør som tusindvis af medborgere. Deltag i DEO's valgmøder og temadebatter op til EU-valget. Læs nærmere om vores landeeksperter, der arrangerer rejser til 16 europæiske lande. En europæisk højskole over grænserne.

EU-valgkampen er i fuld gang, og hundredvis af helt almindelige danskere har allerede deltaget i den første halvdel af DEO’s planlagte debatarrangementer i dette forår. Unge og ældre, høj og lav er strømmet til i et antal, så vi er blevet helt bekymrede for, om EU-valget kommer til at tage al opmærksomheden fra det kommende folketingsvalg. 

I de kommende knap seks uger frem mod EU-valget den 26. maj har vi 20 offentlige arrangementer i kalenderen, hvor du kan deltage. DEOundervisning er derudover ude og diskutere EU med tusindvis af unge under uddannelse, der også får mulighed for at møde kandidaterne til EU-valget.

Rasmus Nørlem Sørensen, Sekretariatsleder

Streg 1

Debatkalender

Debatkalender for april og maj 2019 

På vores valgmøder kan du både høre et fagligt oplæg fra en af DEO’s EU-eksperter og gå i debat med et bredt panel af politikere. På debatmøderne har du mulighed for at diskutere perspektiver på EU’s fremtid med landets førende forskere og eksperter.

10. april – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Esbjerg
11. april – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Vejle
23. april – Debatmiddag: Hvor nordiske er balterne? - Frederiksberg
24. april – Boglancering og debat: Hvad er Danmarks fremtid i EU? - København
25. april – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Holbæk
29. april – Boglancering og debat: Hvad er Danmarks fremtid i EU? - Aarhus
  2. maj – Debatmøde: Europas fremtid – Ringkøbing
  7. maj – Teaterdebat: Hva’ så Europa? - Kolding
  7. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Hillerød
  8. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Aalborg
  9. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Sønderborg
10. maj – Konference: Skal EU stoppe skattesnyd? - Christiansborg
13. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat – Næstved
13. maj – Debatmøde: Hvor skal Europa hen? - Horsens
14. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Ballerup
16. maj – Valgdebat med alle spidskandidater – Christiansborg
20. maj – Debatmøde: Hvor skal Europa hen? - Varde
20. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat - Aarhus
21. maj – Valgmøde: Mød din EU-kandidat – Silkeborg 

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig på www.deo.dk/debatmoeder

Streg 1

Læs mere om EU-valgetSamfundstanker

På vores hjemmeside offentliggør vi løbende kapitler fra vores to valgbøger: ”Vælgerens håndbog i EU” og ”EU-valgets ti store spørgsmål – og partiernes svar”. Vi bringer desuden interviews med alle spidskandidaterne for de ti opstillede partier.  

Læs med på www.deo.dk/EU-valg-2019

Streg 1

Samfundsrejser

Tag med DEO på rejse og bliv klogere på Europa

At rejse er at lære. Vores fokus er samfund, kultur, historie og politik. Nye oplevelser og erkendelser er fokus. Vi mødes med organisationer og mennesker, man sjældent får lov at møde som privatperson. Vi er en gruppe dansktalende rejseledere, der ønsker at dele vores viden og interesser med jer.

TrineTrine Stauning Willert er PhD i moderne Grækenlandsstudier, har undervist og forsket i Grækenland og har stiftet Det Græske Institut i Danmark. Hun taler flydende græsk og har et stort netværk blandt græske intellektuelle, forfattere og musikere.

 

ZlatkoZlatko Jovanovic er PhD i historie med speciale i nationalisme, identitet, populærkultur og populisme i tidligere Jugoslavien. Har undervist, forsket og skrevet om Balkan. Opvokset i Bosnien-Hercegovina og bosat i Danmark siden 1993. Stort netværk på Balkan og blandt Balkan-kendere.
 

VibeVibe Termansen er historiker, journalist og forfatter med speciale i Polen og Centraleuropa, som hun har dækket for Information, Weekendavisen og ’Turen går til’. Endnu en bog på vej i foråret. Har arbejdet på Danmarks ambassade i Warszawa. Stort netværk i Polen.

 

SaraSara Dybris McQuaid er fredsforsker og leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet, lektor i britisk og irsk historie, samfund og kultur og forsker på Center for International Konfliktløsning ved Københavns Universitet. Irske rødder og stort netværk i Irland og Nordirland.

 

MariaMaria Rosenberg Rasmussen er EU-journalist, har skrevet bøger og talrige artikler om europæisk politik, har boet tre år i Bruxelles og er en øvet rejseleder. Maria taler fransk og engelsk og har et stort netværk blandt politikere, journalister og græsrødder i Bruxelles og København.

 

MichaelMichael Birkkjær Lauritsen er cand.mag. i historie og Europastudier, stifter af Magasinet rØST. Har rejst ekstensivt i de baltiske lande, Polen og Bruxelles som rejseleder og i andre sammenhænge. Har boet i korte perioder i Polen. Stort netværk blandt græsrødder og organisationer i bl.a. Baltikum og Polen.

 

FinnFinn Ellegaard er stifter af DEO, DEO rejser, NOTAT og meget andet. 45 år som central græsrod i den danske Europa-debat. Har rejst ekstensivt i Baltikum, Polen, Bruxelles og på Balkan, ikke mindst som logistisk rejseleder med DEO. Stort netværk i Danmark og Europa.

 

Find alle vores rejser med bus og fly til i alt 16 europæiske lande på www.deo.dk/rejser

Streg 1