Nyhedsbrev juli 2019

Masser af spændende debatter, rejser og konferencer efter sommerferien

02.07.2019

NYHEDSBREV - juli 2019. Varmen er kommet til Danmark, og DEO holder sommerferielukket i juli måned. Men fortvivl ikke. Når vi åbner op igen, har vi masser af spændende debatter, rejser og konferencer klar.

Med DEO’s 11. Samfundstankebog stiller vi spørgsmålet: Hvorfor skal Balkan med i EU? Kom og mød bogens hovedforfatter på debatarrangementer og få indblik i den komplekse problemstilling. DEOundervisning afholder konferencer for undervisere i Aarhus og København, hvor den nye magt i EU skal debatteres, og DEOrejser har planlagt 8 spændende rejser i efteråret.

Kan du ikke vente så længe, så kan du i dette nyhedsbrev også finde den seneste artikel fra DEO’s journalist Staffan Dahllöf om EU’s godkendelse af insektgiften chlorpyrifos eller se 10 korte film, hvor DEO undersøger, hvordan unge europæere forholder sig til de ti værdier i Danmarkskanonen. 

 Rigtig god fornøjelse og rigtig god sommerferie

Maria Rosenberg Rasmussen, Projektleder hos DEO

Streg 1

Zlatko

Ny samfundstanke - Balkan i EU? 

I september afholder DEO debatmøder i København, Aarhus, Aalborg og Næstved i forbindelse med DEO’s kommende samfundstanke ”Hvorfor skal Balkan med i EU?”. I bogen sætter DEO’s balkanekspert Zlatko Jovanovic fokus på regionen, hvor Slovenien og Kroatien allerede er med i EU, men hvor yderligere seks lande, Serbien, Montenegro, Albanien, Makedonien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo har søgt om optagelse siden 2003. Står landene til at blive optaget, og hvad vil det betyde for EU og landene? 

Streg 1

Eu I UndervisningenEU I UNDERVISNINGEN

Gratis konferencer i september. 

DEOundervisning afholder to konferencer med titlen ”Magtens nye ansigter i EU”. Det foregår tirsdag den 17. september i København og fredag den 20. september i Aarhus. Kom og hør forskerne stille skarpt på magten i det nye EU, om populismens paradoks, det svære Brexit og deltag i spændende workshops. Konferencerne er gratis for undervisere og studerende (inkl. forplejning og materialer), men tilmelding er nødvendig.

Streg 1

BALKAN

REJSER: Oplev Balkan

Tag Balkanbogen med under armen og kom endnu tættere på regionens forhold til EU på vores to efterårsrejser til det tidligere Jugoslavien. Bogens hovedforfatter Zlatko Jovanovic sætter spot på Balkans EU-tilnærmelse, Jugoslaviens historie, krigene i 1990erne samt nutidsudfordringerne i regionen. 

På rejsen til Serbien, Kosovo og Nordmakedonien møder vi bl.a. filmfolk, der vil vise, at Kosovo er mere end krig og konflikt, og vi undersøger, hvad navneaftalen med Grækenland betyder for Nordmakedoniens optagelsesmuligheder i EU. På rejsen til Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Kroatien undersøger vi bl.a. Bosniens komplekse politiske system, Montenegros forhold til nabolandene og Kroatiens første 6 år i EU. Læs meget mere om rejserne her...

Streg 1

Afsloering

AFSLØRING: Producenter skjulte hjerneskader i egen undersøgelse - fik middel godkendt af EU

DEO's journalist Staffan Dahllöf har sammen med et netværk af internationale journalister afdækket, hvordan den farlige insektgift chlorpyrifos i 2005 blev godkendt i EU. Yderst kritisabelt, lyder det fra en række forskere, da giften er til stor fare for både dyr og mennesker. Læs hvordan giften blev godkendt, og hvordan EU-Kommissionen forholder sig til sagen i dag.  Læs mere...

Streg 1

Video

10 korte film: Danske værdier i Europa 

Danmarkskanonen sætter spot på 10 vigtige danske værdier som hygge, tillid og kønsligestilling. Men hvilke værdier er særligt danske, hvilke har vi til fælles med resten af Europa, og hvad gør EU på området? DEOundervisning har rejst Europa tyndt for at debattere de danske værdier med unge fra Frankrig, Holland og Kroatien. Se alle filmene her...

Streg 1

PolenREJSE: Polen – det store stærke og besværlige østland

DEO's journalist Staffan Dahllöf har sammen med et netværk af internationale journalister afdækket, hvordan den farlige insektgift chlorpyrifos i 2005 blev godkendt i EU. Yderst kritisabelt, lyder det fra en række forskere, da giften er til stor fare for både dyr og mennesker. Læs hvordan giften blev godkendt, og hvordan EU-Kommissionen forholder sig til sagen i dag.  

Streg 1