Brexit og EU's fremtid

Brexit og EU's fremtid

14.03.2019

NYHED. Storbritannien og EU er igen efterladt i et dødvande efter afstemningerne i Underhuset i går, hvor ingen blev klogere på, hvordan landet kommer til at forlade EU-samarbejdet. Det britiske kaos rammer det kommende valg til EU-Parlamentet i maj og er dermed endnu en udfordring for det europæiske samarbejde.

Af Clara Bendtsen

I går aftes stemte medlemmerne i det britiske Underhus imod at forlade EU den 29. marts 2019 uden en aftale. Dagen inden havde de selvsamme parlamentarikere stemt imod den eneste aftale, der ligger på bordet mellem EU og Storbritannien.

I aften skal det britiske Underhus igen mødes og diskutere Brexit. Denne gang er spørgsmålet, hvorvidt Storbritannien skal anmode EU om en forlængelse af artikel 50. Ifølge Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker og sekretariatsleder i DEO, vil en forlængelse af Brexit komme til at blive noget ”rod” frem mod Europa-Parlamentsvalget.

”Hvis der kommer en forlængelse på et år eller mere, jamen så er Brexit jo også en dagsorden, der bliver ved med at komme og drille. Emnet vil måske ikke direkte blokere, men det vil i hvert fald gøre det merebesværligt for EU-landene, der gerne vil nå andre ting. Dette er et problem for EU-landene, som har masser af uenigheder i forvejen”.

Brexit sætter et punktum i EU-projektet

I starten af marts 2019 skrev den franske præsident Emmanuel Macron i et brev til Europas borgere, at Brexit er et symbol på krisen i Europa. Rasmus Nørlem Sørensen ser også Brexit som en institutionel krise, hvor man bliver nødt til at tænke EU-projektet anderledes.

”EU har altid handlet om udvidelse og dybere samarbejde. Men Brexit sætter et punktum for den automatiske udvidelse, hvor alle lande gerne vil være med. Det sætter også en form for punktum for, at man automatisk vil samarbejde om flere områder. Nu hvor samarbejdet er blevet så tæt og så omfattende, så er der en befolkning i ét af de store lande, der har valgt at sige stop."

Rasmus Nørlem Sørensen påpeger, at vi på den korte bane i Danmark vil være optaget af, hvordan Storbritanniens exit kommer til at have en indflydelse på dansk handel og fiskeri. Dog vil dette kun skabe relativt små stød til den danske økonomi. På den lange bane vil det få langt større konsekvenser for EU, at 65 millioner mennesker forlader samarbejdet. Og endnu mere betydningsfuldt er det, at det er Danmarks faste partner i EU, som ikke længere vil være med.

Brexit og ”teatertorden” – et EU-valg er på vej

Til maj skal danskerne sammen med de øvrige EU-borgere stemme til Europa-Parlamentsvalget, men det er endnu uvist, om Danmark skal vælge 13 eller 14 Europa-Parlamentsmedlemmer (MEP’er). Dette afhænger af Brexit, og om Storbritannien får forlænget deres artikel 50-periode.

Hvis Storbritannien når at forlade EU inden valget, vil antallet af MEP’ere blive reduceret fra 751 til 705. Med Brexit bliver 73 pladser frigjort, og 46 af disse vil blive gjort tilgængelige for eventuelle EU-udvidelser. De resterende 27 pladser vil blive fordelt blandt de 14 EU-lande, som i dag er underrepræsenteret i parlamentet. Derfor får Danmark en ekstra plads i tilfælde af, at Brexit er faldet juridisk på plads inden valget i maj. Dette ved vi endnu ikke, og meget står stadig åbent op til valget og i forhold til Brexit.

Når Macron skriver et brev ud til Europas borgere om, hvordan Europa er i krise, og at Brexit er et symbol herpå, så er det ifølge Rasmus Nørlem Sørensen ”teatertorden”, som Macron laver i optakten til valget for på den måde at melde klart ud, hvad han står for.

”Præsident Macron siger, at han er klar til at lægge arm med nationalisterne og den såkaldte Warszawa-Rom-akse. Det er jo en del af hans brand”, lyder det fra Nørlem Sørensen.

Warszawa-Rom-aksen består af det italienske regeringsparti Lega Nord og det polske regeringsparti PIS, der er gået sammen om at gå imod det eksisterende EU-projekt og Macrons fremtidige tanker for samarbejdet. En akse den ungarske præsident Viktor Orbán har været ude at støtte med store ord. Det er ifølge Rasmus Nørlem Sørensen ligeledes et udtryk for ”teatertorden”, og Nørlem stiller spørgsmålstegn ved ideen om, at den største forandring efter Europa-Parlamentsvalget vil blive en dagsorden sat af nationalistiske og EU-kritiske partier.

”Ja, parlamentet står til, at op imod en tredjedel af pladserne kan blive fyldt af parlamentsmedlemmer, der af forskellige grunde er kritiske overfor EU-samarbejdet, men hvis de kun har en tredjedel af pladserne i parlamentet, og ikke er enige internt, hvad er det så, man kan få indrømmelser på?”

”Mere lighed for folket”

I stedet regner Rasmus Nørlem Sørensen med, at den største forandring vil blive et skifte i midterpartiernes politiske dagsorden. Den franske præsident Macron prøver at levere politiske resultater til borgerne, der bygger på klassiske socialdemokratiske værdier, men samtidig står de selvsamme socialdemokratiske partier ifølge meningsmålingerne til at miste mandater ved det kommende valg. Dette er allerede sket i mange medlemslande. Et paradoks, der er til at føle på.

”Når Macrons siger, at vi skal huske at levere noget til den almindelige skatteyder, at vi må sørge for, at de multinationale selskaber betaler skat, og at vi må sørge for, at investeringer går i retningen af noget som almindelige mennesker kan mærke, så er det en slags socialdemokratisk linje. Dette er paradoksalt, fordi det samtidig ser ud til, at de socialdemokratiske partier vil blive næsten udryddet ved valget, men deres primære politiske sager – mere lighed og mere for folket –vil slå igennem i andre partier”.

Om der bliver ”mere lighed og mere for folket”, og om Macrons ideer om en tættere føderation kommer til at præge Europa-Parlamentsvalget, vides endnu ikke. Meget er stadig åbent og usikkert, og det er stemningen og situationen i det britiske underhus i disse dage et klart symbol på.

Om der kommer en aftale mellem EU og Storbritannien inden tiden løber ud, vil ikke kun være afgørende for de britiske borgere, men også for Europa-Parlamentsvalget i maj og for hele EU’s fremtid.