Interview med Jeppe Kofoed

Mød spidskandidaterne: Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet

09.04.2019

INTERVIEW. Det sidste DEO-interview med partiernes EP-spidskandidater er med Socialdemokratiets Jeppe Kofod, som opstiller for anden gang.

Interview af Gry Brøndum
Redigeret af Søs Biel

Jeppe Kofod har en BA scient. soc. fra RUC og læste i 2007 en master i offentlig administration på Harvard Universitet. Kort efter sin studentereksamen på Bornholm, arbejde han som lærer på forskellige bornholmske skoler og har været kursusleder på en højskole. Fra 2010 til 2018 var han Bestyrelsesformand for Campus Bornholm.
Han var medlem af Folketinget fra 1998 til 2014, hvorefter han stillede op til Europa-Parlamentet.

Jeppe Kofod mener, at et øget fokus på social retfærdighed har medført, at der skal indføres en social- eller arbejdsmarkedsprotokol. Desuden er han tilhænger af at fjerne vetoretten for skattely-lande på tekniske spørgsmål og have en fælles bundgrænse for virksomhedsskatterne. Andre skatteforhold skal nationalstaterne dog selv være herre over, mener Kofod. Endeligt, ønsker han at give Europa-Parlamentet endnu flere beføjelser og dermed gøre institutionen til en demokrati-vogter.

Læs Jeppe Kofods svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

 

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

"Ja. Vi vil gerne have traktatfæstet en social- eller arbejdsmarkedsprotokol, som respekterer den danske model, men også andre velfungerende nationale modeller. Vi går til valg på at sociale rettigheder ligestilles med de fire friheder og respekterer overenskomster. Indtil det kommer ind i traktaten, er det noget, vi vil kæmpe for i lovgivningen, sociale rettigheder skal ikke være underlagt konkurrenceregler.”

Forslaget blev jo rejst, tilbage i 2007 – 2008, men blev afvist. Hvad er sket siden I går ind for det nu?

”Det er blevet åbenlyst, at der i EU i dag er meget store forskelle på levestandarder, lønninger og arbejdsvilkår. Vi har set mange eksempler på et race mod bunden, og ikke et race mod toppen, som jeg tror Jacques Delors (tidligere Kommissionsformand) ville sige det i dag. Tidligere vurderede vi, at det krav var urealistisk med de mange blå regeringer i Europa.”

Men det er vel ikke ligefrem mængden af røde regeringer i EU, som stikker i øjnene i dag?

”Selv liberale regeringer, som den franske, kan se at det ikke kan nytte noget at se væk fra krav på forandringer og retfærdighed. Der er kommet en øget bevidsthed om kravene på retfærdighed, og vi kan se positive eksempler i for eksempel Portugal.”

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

"Ja. Vi vil fjerne vetoretten overfor EU-skattely i EU-lande som Malta og Luxembourg på tekniske skattespørgsmål, som for eksempel udveksling af oplysninger eller krav om land-for-land-regnskabsaflæggelse for multinationale selskaber.

Den nuværende model med vetoret for skattely-lande har blandt andetværet med til at forsinket forslag om udveksling af oplysningerne mellem EU-lande til grund for rentebeskatning i 25 år. Det muliggjorde international skatteunddragelse. Derfor n skal den slags vetoret skal væk.

Selve skattesatserne derimod er noget, vi selv skal bestemme, men ud fra en fælles bund for virksomhedsskatten. Her foreslår vi en bundgrænse på 18 procent. Det er ligesom, vi har en fælles bund for momsen. Kun sådan kan vi aflyse skatteræset mod bunden i Europa. Det vil øge dansk selvbestemmelse over skattepolitikken og sikre, at vi også fremover har råd til velfærd.”

Man kan argumentere for, at skattepolitik overhovedet ikke er noget, som EU har beslutningskompetence til, og at det ikke kun drejer sig om hvordan, beslutningerne bliver truffet?

Der er to tre måder, hvor man kan gennemføre det, vi foreslår: Den ene er at bruge passereller (gangbroer) – traktatens bestemmelser, at man kan lovgive på et område, selv om det ikke er omtalt i traktaten, hvis bare alle medlemslande er enige. Men det er der nok ikke så stor sandsynlighed for.

 
Den anden måde er at bruge traktatens artikel 116 om at fjerne forskelle som forringer konkurrencevilkår. Det er ikke rimeligt, at landene kan skal konkurreres med om hvem, som der har den laveste selskabsskat, særligt ikke overfor små og mellemstore virksomheder, som betaler meget mere i selskabsskat end de store, globale virksomheder gør.
 
Endelig kan man, når det gæller gælder for eksempelskat på finansielle transaktioner, tænke sig at bruge forstærket samarbejdet (at nogle EU-lande enes om noget, som ikke gælder for alle). Det har Frankrig og Tyskland vist interesse for, og det synes jeg Danmark skal være med i, selv om jeg helst ser en samlet EU-beslutning. Så der er mange måder at bryde dødvandet på og sikre en markant stærkere fælleseuropæisk indsats mod international skatteunddragelse på.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Vi skal ikke have en fælles hær, men samarbejde bedre med NATO. Man skal huske på, at NATO også omfatter lande som Norge og KanadaCanada. Det betyder, at vi må tage et større ansvar i Europa. NATO er alene et militært samarbejde, mens EU også har også civile opgaver.”

Hvor stiller det dig i forhold til forsvarsforbeholdet?

”Det er noget danskerne har stemt påom, og det gælder indtil, vi har en ny situation. Det skal løbende overvejes hele tiden, men ikke nødvendigvis i dag. Nu har Frankrig og Tyskland indgået en ny aftale. Hvis udviklingen går, som det ser ud til, må vi vurdere forbeholdet på ny. Med Men i dag kan jeg ikke se, at det står klart, hvad det er, vi ikke man kan være med til, med det forbehold vi har.”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Nej. EU skal ikke fordele. Medlemslandene skal selv fordele, eller hjælpe til mere effektivt, der hvor de mennesker kommer fra, for eksempel via FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR. Jeg tror ikke, man kan tage den slags beslutninger over hovedet på medlemslandene, de skal selv tage aktiv del.”

Hvad sker der så med forsøgene på at genoprette Dublinforordningen, hvor modtagerlande skal være første asylland, når man ikke kan blive enige om en fordeling af dem, som bevilliges asyl?

”Man bliver nødt til at gribe det anderledes an. Det fungerer ikke med tvang, men samtidigt må vi sige, at det er et fælles problem.”

Det problem er Danmark jo formelt set jo ikke en del af…?

”Danmark har et retsforbehold, som vi for nylig har stemt om. Det må vi respektere, og Vi må så leve med de konsekvenser, det giverhar. Vi skal selvsagt have hele billedet med. Hvis der sker markante udviklinger, og der ikke kommer bedre styr på tingene, og så skal hele billedet med så må vi se på det retlige forbehold til den tid.”

 

5. Skal Danmark tilslutte sig bankunionen?

”Ved ikke. Danmark skal med, hvis det gavner, og der er et arbejde i gang med at vurdere konsekvenserne. Af de tre elementer – fælles overvågning, en fond for fælles afvikling af problembanker og en fælles sikkerhed for låntagere – er det ikke helt klart med den fælles sikkerhed.

Her er også et behov for, at der ryddes op i banksektoren, for eksempel blandt italienske banker, hvor der er nogle risici. Idéen om en bankunion bygger på gode intentioner, den støtter jeg varmt. Men det skal ikke være sådan. at borgerne kommer til at betale for krakkede banker i andre lande.”

Hvornår tror du konstruktionen er afklaret nok for Danmark at tage stilling?

”Tidligst i næste år.”

 

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Danmark har et forbehold overfor euroen, men det har skabt stabilitet, at der er den faste kurs mellem euroen og kronen. De regler som gælder for dem, omfatter også os – men krisepolitikken er endnu ikke ordentligt udviklet i Eurozonen.

Manglen på krisepolitik har fastholdt en høj arbejdsløshed i syd. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor øger man for eksempel ikke lønningerne i Tyskland, med tanke pån landets store betalingsoverskud? DetDen nuværende er er ikke en økonomiske politik for nuer ikke altid egnet til virkeligheden, som vi ser det.

Så længe konstruktionen af ØMU’en ikke er klar, skal vi ikke bede danskerne igen om at tage stilling til euroforbeholdet igen.”

 

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 – for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Ved ikke. Vi skal diskutere hvordan vi får gang i den grønne omstilling, og der skal stilles større krav til industrien – se for eksempel på. hvordan man i Norge har stillet krav på grøn strøm til indenrigsflyet.

Men krav og regler skal ikke bare påføres borgerne, det giver problem med alle de varer, vi får fra Kina, som ikke omfattes af CO2-afgifter.”

Vil CO2-afgifter på import ikke kollidere med de internationale handelsregler i WTO?

”Hvis man siger, at man vil sikre en fri og fair konkurrence, så kan det ikke være sådan, at borgene i i EU skal betale prisen for andre landes udslip.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder, sprøjtegifte som glyfosat og neonnikotinoider?

”Ja. Den mulighed ville jeg gerne have haft. Vi ville gerne have udfaset glyfosat, men landede på et kompromis. hvor Parlamentet er medlovgiver. Her er medlemslandene nogle gange mindre interesserede i miljøhensyn.”

 

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja. Det er helt fint. at lande kan miste deres tilskud. Det er ikke rimeligt at modtage støtte uden at man opfylder betingelserne for medlemskab. Man har jo frivilligt meldt sig ind i EU, det er ikke noget man har været tvunget til.”

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

”Ja. Når Parlamentet er medlovgivere, styrkes demokratiet, men Parlamentet skal styrkes på den rigtige måde. Jeg kunne tænke mig, at Parlamentet får en større rolle som demokrativogter – ligesom i USA. Der har kongressen ”subpoena power”, beføjelser at stævne politikere og embedsmænd at møde op til forespørgsler, hvor de kan stilles til ansvar.”
 
Læs de øvrige interviews med de ti spidskandidater her på siden.