Interview med Mette Bock

Mød spidskandidaterne: Mette Bock fra Liberal Alliance

12.03.2019

INTERVIEW. Den nuværende Kultur- og kirkeminister Mette Bock er spidskandidat til EU-Parlamentet for Liberal Alliance. Her kan du læse om hendes holdninger til de ti store spørgsmål, som kommer til at præge EU-valget.

Interview af Gry Brøndum
Redigeret af Søs Biel

Mette Bock har før sin politiske karriere blandt andet været ansat i mediebranchen, både som ansvarshavende redaktør i Jydske Vestkysten og som direktør i DR Programproduktion. Derudover har hun i en årrække været Direktør for Muskelsvindfonden. Hun har flere tillidserhverv i bagagen og har fungeret som ekstern lektor og censor på danske universiteter.

Hun blev valgt til Folketinget for Liberal Alliance for første gang i 2011 og er i dag Kultur- og kirkeminister. Det er første gang Mette Bock opstiller til EU-Parlamentet og er valgt som partiets spidskandidat.

Mette Bocks overordnede fokus er på at skelne skarpt mellem det nationale og det grænseoverskridende, mellem migranter og flygtninge og mellem ret til arbejde og ret til sociale ydelser. Målet er et stærkere og slankere EU bygget på liberale og demokratiske værdier, og hvor de fleste beslutninger stadig træffes af medlemslandene selv.

 

Læs Mette Bocks svar til EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Nej. Arbejdskraftens frie bevægelighed er god for Europa, men det giver problemer, at vi pålægges at give automatisk adgang til velfærdsydelser. Det er der ikke opbakning til i befolkningerne. En ting er, at man kommer og arbejder og får en god løn, men skal man så også kunne sende børnepenge hjem, uden at det enkelte medlemsland har fastlagt vilkårene herfor? Det handler ikke om økonomi, men om rimelighed. Respekterer vi ikke dette, kan det betyde, at den generelle opbakning til EU forsvinder. Og det vil være en katastrofe.”

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

Nej. EU skal hverken opkræve eller fastsætte skatter. Det er først og fremmest de nationale regeringers ansvar. Det er vigtigt at diskutere håndteringen af for eksempel internationale tech-giganters skattebetaling, men man skal tænke sig rigtig godt om, og vi skal ikke ophæve vetoretten på skatteområdet. Skattepolitikken er meget forskellig i de forskellige medlemslande, men retten til at fastlægge skatter ligger i kernen af den nationale selvbestemmelse.”

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Ikke på nuværende tidspunkt. Men vi skal i Danmark gøre op med forsvarsforbeholdet, så vi kan deltage og være med til at koordinere og planlægge fælles missioner til gavn for EU's sikkerhed. Her har Danmark en interesse i at være med. Men vi skal ikke tage skridtet i retning af et egentligt fælles forsvar. Det vil møde massiv folkelig modstand og igen være en risiko i forhold til den generelle opbakning til EU.”

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Nej. Ikke på nuværende tidspunkt. Vi skal først og fremmest se på de ydre grænser og sikre dem, og der er behov for reformer af Dublin-forordningerne og Schengen, som skal gøres mere tidssvarende. I dag er sikring af de ydre grænser ikke et fælles ansvar, og det er det land, der først registrerer en flygtning, der har ansvaret. Det giver nogle store udfordringer for de sydeuropæiske lande, men også for alle andre. Derfor skal tingene gøres i den rigtige rækkefølge.

Vi skal desuden holde tungen lige i munden og skelne mellem flygtninge og migranter, for de regler, vi har i dag, stammer helt tilbage fra tiden efter 2. verdenskrig. I dag har vi mange migranter, der kommer til Europa for at få et bedre liv, og det kalder på nye regler.”

5. Skal Danmark tilslutte sig bankunionen?

”Nej. Det skal vi ikke, som vores medlemskab i EU ser ud nu. Der er mange, der fejlagtigt tror, at vi med et fælles banktilsyn vil få mere styr på for eksempel hvidvask; men det er faktisk ikke det, der håndteres, via bankunionen. Det fælles banktilsyn vil tage sig af de store banker, og det kunne måske være en god ide. Men da Danmark er uden for euroen, vil tilsynet kunne lukke en stor dansk bank, uden at Danmark sidder med ved beslutningsbordet, og derfor siger vi nej til en bankunion nu.

For Danmark gælder det også, at vi har to tredjedele af vores udlån i realkreditten, som er en dansk opfindelse, der skal fastholdes og ikke skal under pres af fælles regler i bankunionen.”

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej. EU skal være stærkere på nogle områder og svagere på andre. Hvis vi koordinerer vores finanspolitikker mere, end vi allerede gør, vil det få stor indflydelse på vores nationale indflydelse på vores egen økonomi, skat og velfærd. Vi må hele tiden skelne mellem nationale og grænseoverskridende anliggender; og finanspolitikken skal blive ved med at være national.

Hvis du spørger befolkningen i Danmark, om de vil have en føderation, så er svaret givetvis nej. Og en fælles finanspolitik er et skridt i den retning. Hvis vi fortsætter på sporet med dybere økonomisk integration i en tid, hvor briterne siger farvel med Brexit, og Trump vender ryggen til Europa, så risikerer vi at miste befolkningernes opbakning til EU, og det ville være katastrofalt.”

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 – for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Nej. Det er ikke en opgave for EU, men derimod de nationale regeringers ansvar at opkræve skatter og afgifter. Vi har en stor relevant klimadebat lige nu, men alligevel er der aldrig blevet solgt mere kød i Danmark end i løbet af det sidste år. Vi har helt klart nogle udfordringer på klimaet, men vi skal finde løsninger, der har effekt, i stedet for via lovgivning at indskrænke menneskers frihed. Oplysning, forskning og udvikling af nye teknologier er vejen frem.”

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonikotinoider?

”Nej, ikke lige de to stoffer. EU skal forbyde giftige stoffer, men de to stoffer er dårlige eksempler, fordi forskningsbaserede undersøgelser sår tvivl om, hvorvidt de faktisk er kræftfremkaldende.

Vi skal kun lave forbud, der bygger på forskning, og selvfølgelig skal vi som politikere være meget skeptiske over for lobbyismen, der er stærk i EU, og kan influere på hvilke forskningsresultater, vi får på vores borde. Det gælder virkelig om at holde snuden i det faglige spor, når kemi skal reguleres.”

9. Skal EU indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU's værdier?

”Ja. EU skal sanktionere meget mere resolut, når regeringer i medlemslande udfordrer de frihedsværdier vores fællesskab og demokrati bygger på. Men om det skal være økonomiske eller politiske sanktioner, vil jeg ikke lægge mig fast på.

Når lande krænker demokratiske frihedsværdier ved at lukke kritiske aviser eller pille ved domstoles uafhængighed, så skal de have stolen sat for døren: Hvis I vil leve op til demokratiske frihedsværdier, der er en forudsætning for at være med I EU, skal situationen revurderes. Kerneværdierne er grundlaget for EU.”

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket EU-Parlament?

”Svaret er både JA og NEJ, og det er svært at besvare på nuværende tidspunkt.
Parlamentet er blevet mere demokratisk i den forstand, at mange flere sager behandles i EU-parlamentet, så de folkevalgte parlamentarikere får mere indflydelse.

Men principielt er det mest demokratisk, at de store beslutninger træffes i medlemslandene. Giver man mere beslutningskraft til Europa-Parlamentet, vil det betyde afgivelse af suverænitet fra de enkelte landes lovgivende forsamlinger, og det er ikke godt for demokratiet. Men arbejdsdelingen mellem EU's institutioner og mellem EU og medlemslandene skal hele tiden udfordres og diskuteres.”

 

Du kan læse interviews med alle spidskandidaterne her på siden.