Interview med Morten Helveg Petersen

Mød spidskandidaterne: Morten Helveg Petersen fra Radikale Venstre

03.04.2019

INTERVIEW. Morten Helveg Petersen har en lang politisk karriere i Folketinget bag sig, og er det nuværende medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre.

Inteview af Gry Brøndum
Redigeret af Søs Biel


Morten Helveg er cand.polit. fra Københavns Universitet, 1992, hvorefter han blandt andet arbejdede for Dansk Industri. Han var medlem af Folketinget fra 1998 til 2009, hvorefter han vendte tilbage til det private erhvervsliv som direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier og Danske Medier.
Helveg opstillede for første gang til Europa-Parlamentet i 2014, hvor han i dag er medlem af ALDE-Gruppen og næstformand i Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

Morten Helveg ønsker et styrket EU-forsvar, da EU blandt andet har nogle diplomatiske værktøjer, som NATO ikke har til rådighed, hvilket er nødvendig for at stabilisere lande i konflikt. Han tror på, at bistand i nærområderne og samarbejde om en fordelingsmekanisme, er nødvendigt, når det kommer til flygtningespørgsmålet.

Helveg er positivt stemt over for grønne afgifter, og det er hans erfaring, at Parlamentet generelt er de førerende på den grønne dagsorden, men at medlemsstaterne går imod. Derfor mener han, at Parlamentet også skal have initiativretten til at fremsætte lovforslag og dermed kunne fremhæve den grønne dagsorden endnu mere.

 
Læs Morten Helveg Petersens svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

 

1. Skal EU vedtage at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Ved ikke.  Jeg er en stor tilhænger af sociale rettigheder i det indre marked: At folk ved, hvad de har med at gøre, og hvad deres retsstilling er. Men jeg synes, at det er svært at rangordne sociale og økonomiske rettigheder. Jeg er stor tilhænger af Den Danske Model på arbejdsmarkedet, og det er noget, jeg virkelig har lært at sætte pris på gennem mine fem år i Europa-Parlamentet: At vi har et samfund, hvor parterne tager ansvar. Så jeg mener ikke, at EU bare skal ind og vedtage alt muligt, der går ind og trumfer de tiltag, vi har konstrueret herhjemme.
 
Men jeg kan forestille mig eksempler, hvor man går ind og inspirerer – for eksempel på barselsområdet, som vi har set senest – og det er fint. Men hvis EU for eksempel går ind og lovgiver på dagpenge-området, så er jeg ikke tilhænger af det. Med hensyn til barselslovgivningen er det godt, fordi vi på det her område er bagud herhjemme, men for mig er der forskel på, om det handler om minimumsrettigheder eller egentlig lovgivning på området.” 

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Ja. Jeg tror, at vi skal have en minimumssats på selskabsskatten, så vi ikke har sådan et ræs mod bunden, og så tror jeg også, at vi er nødt til at håndhæve strengere og skarpere regler i forhold til skattely. Det er jo ikke bare i Caribien, man gemmer penge væk længere, men i en stribe EU-lande, hvor man stort set kan forhandle sig frem til, hvad man har lyst til, og det duer ikke. Så vi skal harmonisere skatteregler for at undgå skattesnyd – og for at kunne indføre skat på det, vi vil have mindre af, for eksempel kul og plastik.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Ja. EU skal udvikle et fælles forsvar, så hvert land stiller med tropper, som arbejder sammen, ligesom EU’s reaktionsstyrker allerede i dag gør. Det er der al mulig god grund til at gøre; ikke mindst i en tid, hvor Putin er virkelig aggressiv, og hvor amerikanerne mener, at vi skal løfte mere selv. De har sagt meget klart, at nu vil de drosle ned, og det peger i retning af, at vi selv er nødt til at kunne mere på forsvarsfronten fremadrettet. Og det er jeg stor tilhænger af. Så derfor bliver det et stort ja til et fælles forsvar, og selvfølgelig skal vi af med forsvarsforbeholdet i den sammenhæng.

Dertil kommer den spændende dimension, at EU’s værktøjskasse er langt større og bredere end NATO’s. Når vi ser på hele den sydlige problematik med migration, så består EU’s udenrigspolitik af en bred palette af indsatser som bistand, handel og diplomati og de mere skarpe militære aktioner. Mange af de nye konflikter vi står med i dag, i for eksempel Nordafrika, skyldes sammenbrudte stater, og det kræver netop et militær, der kan den mere stabiliserende indsats frem for ren rå krigsførelse. Det giver et fælles EU-forsvar nogle meget spændende perspektiver, som NATO ikke har, og det skal Danmark selvfølgelig være med i.”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgere mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Ja. Det er helt skrækkeligt, at vi her tre år efter, at flygtningekrisen i Syrien var på sit højeste, ikke er kommet nærmere en fælles løsning. Jeg er lige kommet hjem fra Libanon, der har taget over 1.000.000 syriske flygtninge, og er ved at gå helt under af det pres. Vi skal klart støtte mere og bedre, end vi gør i dag, og det betyder, at vi skal have en fælles EU-politik, og vi skal have kvoteflygtninge – det tager vi ikke herhjemme i øjeblikket – men det skal vi fremadrettet. Dublin-forordningen er reelt brudt sammen, og derfor haster det med at lave en ny og fælles politik, så vi kan få fordelt asylansøgere mere ligeligt.
 
Vi er nødt til at kigge på, hvad der virker reelt, og det er altså ikke en smykkelov og en øde ø. Det er derimod bistand i nærområderne, og at blive enige om at fordele flygtningene ud fra en klar fordelingsmekanisme. Når flygtninge har fået prøvet deres sag og er blevet tilkendt asyl i Europa, så skal vi i fællesskab fordele dem internt. – Og i forhold til migranter er jeg også tilhænger af, at de skal have mulighed for at søge om adgang til Europa.” 

 

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Ja - Det er vigtigt, at vi får styrket muligheden for at føre tilsyn med bankerne ved at gå ind i Bankunionen. For mig at se, så viser efterdønningerne fra finanskrisen, at det er meget vigtigt at føre tilsyn med bankerne på tværs af grænser, for det er et fælles anliggende for os alle sammen i Europa, hvordan bankerne agerer og låner penge ud. Og det her med at erkende, at problemet og løsningen er grænseoverskridende, er afgørende.

Nu har Nordea lige flyttet deres hovedsæde til Finland. Hvis de havde fortsat med at ligge i Danmark, og Danmark ikke er en del af bankunionen, så har vi begrænset mulighed for at føre tilsyn med deres aktiviteter. I forhold til at hæfte for banker, der går ned, så har Nationalbanken været ude og sige, at det er en ret teoretisk problemstilling, så det er jeg ikke så bekymret for.” 

 

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Ja. Det skal EU, men det kommer ikke til at afløse en dansk finanspolitik. Jeg tror på, at der er brug for, at en del af budgettet er fælles. For eksempel i forhold til konjunkturpolitik kan det give en bedre koordinering, så i stedet for at nogle lande fører en ekspansiv finanspolitik og andre det modsatte, så kan man arbejde i samme takt, og det synes jeg, at der er masser af fornuft i. Det giver en større grad af samordning, der gør, at de finanspolitiske instrumenter virker bedre. Så “ja” til at EU har et budget, og også et større budget end vi kender i dag. Men jeg tror ikke på, at EU skal ind og lave årlig finanslov i Danmark.

I forhold til bekymringer om at miste suverænitet, sagde vi jo i gamle dage før fastkurspolitikken, at vores suverænitet bestod i, om vi ventede1 eller 5 sekunder med at hæve renten, efter Tyskland havde gjort det. Så vores suverænitet uden for euroen er altså helt perifer. Danmark vinder suverænitet ved at gå ind og være med til at beslutte nogle ting, i stedet for at stå uden for og bare vente på at gøre, hvad de andre har besluttet sig for.”

 

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 herunder flybrændstof og oksekød?

”Ja. Jeg er generelt stor tilhænger af kvotesystemer, eksempelvis at vi indfører en kul-skat, fordi vi skal have mindre kul. Vi skal også overveje en plastic-beskatning. Så jeg er tilhænger af grønne afgifter, og jeg er også åben over for afgifter på flybrændstof, men det kræver nok, at man gør det på globalt plan, for at få den bedste effekt. Med hensyn til oksekød er jeg mere i tvivl. Det har jeg faktisk sværere ved at vurdere, om vi skal have afgift på.

På klima-området er det min klare erfaring gennem de sidste fem år, at Europa Parlamentet er førende på den grønne dagsorden, mens EU’s medlemslande yder modstand. Vi har lige haft et kæmpe slagsmål under forhandlinger om fremtidens elektricitetsmarked, som viser tendensen med, at parlamentarikerne ofte er mere klar til at stemme grønt, mens medlemslandene forsvarer nogle nationale interesser.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat (roundup) og neonikotinoider (bejdsning af frø og kartofler i Danmark)?

"Ja. Det vil jeg, men det skal være på et videnskabeligt grundlag. Nu har vi givet en forlængelse for brugen af stofferne, indtil der kommer nye oplysninger frem. Men vi skrider kun ind, hvis man har klare forskningsmæssige beviser for, at stofferne eksempelvis er kræftfremkaldende eller skadelige for biodiversiteten, som de her stoffer er mistænkt for at være, så det er forudsætningen for at sige ja til et eventuelt kommende forbud.”

 

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja – Det skal man kunne. Det nytter jo ikke, at man har et samarbejde hvor man underskriver, at man vil leve op til demokratiske værdier, og så blæser man på det, uden at det har nogen konsekvenser. Ungarn får omkring 3 % af deres BNP fra EU’s strukturfonde. Og det går ikke, at de får både i pose og sæk: De krænker alle de værdier, de har skrevet under på, at de vil håndhæve, og så modtager de strukturfonde til udvikling med den anden hånd. Så må vi sanktionere ved at stoppe udbetalingerne.”

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

”Klart ja. Parlamentet er det folkevalgte element i EU. Hvis vi ikke havde parlamentet, ville der være mindre transparens i alt, hvad der foregik: Her kan borgerne følge lovgivningsprocessen fra start til slut. Uden Parlamentet ville medlemslandene kunne lave nogle studehandler bag lukkede døre, uden at nogen vidste, hvad der foregik.

Det er klart en styrkelse af det europæiske demokrati, at Parlamentet nu kan lave lovgivende arbejde: Som man nu ser det på energi- og klimaområdet. Jeg kan se helt entydigt, at Parlamentet hiver den grønne dagsorden opad, og det næste skridt kunne så være, at give Parlamentet mulighed for selvstændigt at stille lovforslag. I dag er det kun Kommissionen, der kan stille lovforslag; og det kunne man godt lave om på, så de folkevalgte også kan samles om at stille lovforslag fremadrettet. Det ville styrke demokratiet yderligere.”

 
 
Følg med på denne side og DEO´s Facebook: I de kommende uger kommer der endnu flere interviews med spidskandidaterne som er nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet.