Interview med Pernille Weiss

Mød spidskandidaterne: Pernille Weiss fra det Konservative Folkeparti

19.03.2019

INTERVIEW. Pernille Weiss, er det nye ansigt på den politiske scene, som De Konservative har valgt til EU-spidskandidat. I dette interview svarer hun på EU-valgets ti store spørgsmål.

Interviewet af Staffan Dahllöf, februar 2019
Redigeret af Søs Biel

Pernille Weiss er uddannet sygeplejerske fra Odense Sygeplejeskole i 1992 og arbejdede herefter som sygeplejerske i knap 10 år. Derefter videreuddannede hun sig inden for sundhedsvidenskab, ledelse og innovation og har været selvstændig erhvervsdrivende siden 2008.

Hendes politiske karriere begyndte som amtsrådsmedlem i Fyns Amt fra 1996 til 2004, og i år stiller hun altså op for første gang til Europa-Parlamentet. Pernille Weiss mener, at der er en række politikområder, som EU allerede samarbejder om, som skal være nationale anliggender i stedet. ”EU er stadig nationalstaternes Europa” siger hun og understreger, at der skal være en bedre sammenhæng mellem nationale beslutninger og europæiske beslutninger.

Læs Pernille Weiss´ svar til EU-valgets 10 store spørgsmål herunder:

 

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Nej. Sociale rettigheder er et nationalt område, og jeg ser EU som et fælleskab af nationalstater. Det er noget som landene skal tage hånd om selv.”

Sociale rettigheder i EU omfatter jo også det vi kalder for arbejdsmarkedspolitik?

”Derfor er det også en vanskelig diskussion. Det lugter lidt af, at man med arbejdsmarkedspolitik forsøger at udbrede mere union end vi vil det. Vi vil gerne beskytte den danske model og det enkelte lands ansvar for at bestemme og udvikle deres velfærdssystem.”

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Nej. Skattepolitik er et nationalt anliggende. Punktum. Vi kommer heller ikke skatteunddragelse til livs ved suverænitetsafgivelse, som jeg hører nogle socialdemokrater sige.

Men vi har brug for mere gennemsigtighed, så borgere og virksomheder – og politikere – kan finde op og ned i sammenhængene mellem skatter og samfundssystemer i de enkelte lande. EU’s lande kan herigennem inspirere hinanden til fordel for EU’s samlede konkurrencedygtighed på det globale marked.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Ja, men… Vi skal absolut udvikle forsvarssamarbejdet. Vi står overfor analytiske og taktiske udfordringer nu når den amerikanske præsident Trump udfordrer NATO-paradigmet. EU står i dag mere alene en tidligere.

Opgaverne gælder ikke mindst monitorering af hvad fremmede magter gør i vores lande, og monitorering af terrortruslen. Det skal Danmark helt sikkert være med i. Borgerne skal kunne være sikre og trygge.”

Så skal vel forsvarsforbeholdet fjernes?

”Ja. Jeg er klar når regeringen er klar, men det er bare ikke noget som skal tvinges igennem som Radikale Venstre vil gøre det i 2019. Det er en afgørelse vi skal være varsomme med at gøre uden grundig debat i befolkningen. Vi skal tage den nødvendige tid – og derfor  kan en afstemning godt blive i 2020 eller 2021.

Der opstår også en sproglig forbistring, når man omtaler forsvarssamarbejde som en egentlig EU-hær. Det handler det faktisk ikke om, men om at Danmark stiller kontingenter til rådighed, at man puljer ressourcer, sådan som vi gør det i NATO.”

Skal EU have den samme forpligtelse til at komme hinanden til undsætning som det er nedfældet i NATO’s artikel 5?

”Nej, nej, det er ikke der vi vil hen. Der skal være entydighed i ’hvem-hjælper-hvem-og-hvordan’. NATO er, og vil være, vores forsvarssøjle nummer et. Det handler om at udvise rettidig omhu i udviklingen af samarbejdet i både NATO og EU på forsvarsområdet. Verden omkring os står jo ikke stille og derfor må vi tage den politiske debat, så alle kan vide hvad vi taler om.”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?


”Nej. Det er et nationalt anliggende. Lige præcis irregulære eller illegale migranter vil ingen kunne modtage med kvoter. Nu har vi har fået bedre styr på de ydre grænser. Det vi står tilbage med nu, er en pukkel med folk som er strandet i nogle lande. De skal sendes hjem så snart det er muligt. De skal ikke fordeles – de skal sendes hjem.

FN-kvoteflygtninge skal vi igen tage imod og hensynet til dem, skal opprioriteres.”

 

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Ja. Jeg er positiv. Forslaget om at Danmark skal tilslutte sig Bankunionen kom samtidigt med hvidvaskskandalerne. Selvom der ikke er nogen reel forbindelse mellem disse to emner, så viser de to ting, at der er et behov for at se nærmere på, hvordan EU’s lande hjælper hinanden med at undgå bankskandaler og -krak.

Ved at være med i bankunionen sikrer vi danske låntageres vilkår og tryghed. Jeg synes vi skal tiltræde nu, for at kunne være med og præge samtalerne om hvordan en bankunion skal udvikles. Det skal ikke være sådan at landenes befolkninger skal betale for hinandens banker.”

 

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej. Det er vigtigt, at landene har det suveræne ansvar for eget lands finanspolitik. Det må ikke komme for langt væk fra relationen mellem borgere og de nationale parlamentarikere. Vi skal samarbejde i ØMU’en for at styrke EU’s finansielle udvikling og stabilitet – men føderale løsninger med mere union er ikke vejen at gå.

Det er fornuftigt med samarbejde om en fælles møntfod som Danmark er knyttet til ved den faste vekselkurs til euroen, men jeg går ikke ind for en føderation.  Jeg stemte selv nej til ØMU’en i 2000. Politik er også et spørgsmål om kultur og ikke kun noget man kan regne ud på et Excel-ark.”

 

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 – for eksempel på flybrændstof og oksekød?

”Nej. Det bliver til feel-good skatter – se her hvad vi gør for at hjælpe uden at det reelt gør en forskel. Men vi skal have en klimamærkning som gør folk opmærksomme på følgerne af deres forbrug, for eksempel forskelle mellem forskellige brændstoftyper. Det vil føre klimapolitikken tættere på vores personlige forbrug.

Vi har jo en Svanemærkning og andre mærkninger som hjælper forbrugerne. EU er tilstrækkeligt stort et marked for at en klimamærkning kan presse på en udfasning af uønskede produkter og adfærd.

Og så skal forsknings- og udviklingsprogrammet Horizon bruges sådan at forskningsprojekters gode ideer føres hurtigere ud på markedet, end tilfældet er i dag.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder, sprøjtegifte som glyfosat og neonnikotinoider?

”Ja, men… Det er et fagligt komplicerede spørgsmål, ikke noget som politikere skal beskæftige sig med i form af at lege kemi-politikere.  Det har vi ikke forstand på. Politikere skal sætte grænser, opstille mål og fordele ressourcer til forskning i området. De konkrete beslutninger skal tages på baggrund af respekt for kvalificerede eksperters udsagn og anbefalinger.”

 

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ja. Det skal EU i den grad. Siden udvidelsen 2004 har EU været for blød i forhold til de nye medlemslandes udviklingsplaner. Det har været lidt som med teenagere, der opfører sig øretæveindbydende udfordrende overfor de voksne, som ikke formår at sætte nogle grænser. Det kan ikke være rigtigt at lande, som får store dele af deres BNP fra EU-støtte, tillades at afvige fra Københavnskriterierne (demokrati, menneskerettigheder, beskyttelse af minoriteter, retsstatsprincipper og markedsøkonomi) uden at det får konsekvenser.”

Så kan det ungarske regeringsparti Fidesz vel ikke være med i EPP, den konservative partigruppe i Parlamentet?

”Fidesz skal ikke skubbes ud nu, men presses at vende tilbage til Københavnskriterierne. Vi skal være proaktive, tydelige i krav og konsekvenser og passende tålmodige. Den transformationsproces, de østeuropæiske lande gennemgår i disse år er enormt udfordrende for deres kultur og generationer. Men heldigvis er der tegn på at det går i den rigtige retning. Når vi indfører sanktioner i det kommende langtidsbudget, og det er noget vi skal, så forventer jeg, at Fidesz – og andre landes regeringer - retter ind. Hvis det ikke sker, skal partigrupperne – også EPP – træde kraftigere i karakter for at passe godt på demokratiet og EU’s sammenhængskraft.”

Efter at have talt med DEO’s medarbejder har Pernille Weiss skærpet sin holdning:
”Udfordringen er især, at hvad der i længere tid har været svært at forklare, er nu blevet mere og mere svært at forsvare. Jeg mener simpelthen, at EPP’s ledelse nu bliver nødt til at skride til handling − med en alvorlig suspendering fra gruppen eller en decideret eksklusion. Noget skal der ske, ” skrev hun i en debatartikel i netmediet Altinget, den 23. februar 2019.

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

”Ja. Men EU er stadig nationalstaternes Europa. Det er mit håb at vi kan få en bedre sammenhæng mellem nationale beslutninger og beslutninger i EU. Det er noget man taler om, men det sker bare ikke godt nok. Mange borgere og virksomheder føler sig hæftet af – og det forstår jeg godt. Jeg mener at Folketingets fagudvalg skal ind på banen – tidligere og mere aktivt i lovgivningsprocesserne.”

 

Det næste DEO-interview er med Enhedslistens Nikolaj Villumsen. Følg med på DEO´s hjemmeside og på Facebook.