Interview med Rina Ronja Kari

Mød spidskandidaterne: Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU

03.04.2019

INTERVIEW. Rina Ronja Kari er opvokset med Folkebevægelsen mod EU og har siden 2014 været den kritiske stemme i Europa-Parlamentet. Ved dette valg er hun igen partiets spidskandidat.

Interview af Peter Riddersborg
Redigeret af Søs Biel
 
Rina Ronja Kari har læst matematik og virksomhedsstudier på Roskilde Universitet. Hun har derefter været ansat som sekretariatsleder i Erhvervsskolernes ElevOrganisation og som organisationskonsulent i Pædagogstuderendes Landssammenslutning.
Den politiske karriere begyndte med, at hun var talsperson for Ungdom mod EU og blev senere talsperson for Folkebevægelsen mod EU. Hun opstillede for første gang til Europa-Parlamentet i 2014 og er det nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen.
 
Rina Ronja Kari ønsker, at de sociale rettigheder skal indskrives i EU-traktaten som en social protokol, og at det indre marked dermed ikke længere skal være kernen i EU. På klimaspørgsmålet er Kari også positivt stemt og ønsker klimaafgifter og EU-regler for sprøjtegifte. Det demokratiske underskud i EU, er dog for Kari en af de store problemer. Hun mener, at beslutningerne er flyttet alt for langt væk fra borgerne, og EU-systemet ikke er demokratisk legitimt.
 
Læs Rina Ronja Karis svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:   

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder? 

"Ja. Helt klart ja. Det vigtige i den sammenhæng er, at det jo kræver en traktatændring med en social protokol, der bliver skrevet ind i traktaten, så vi får byttet rundt på prioriteten mellem det indre marked og den fri bevægelighed og arbejdstagernes rettigheder. Jeg tror ikke, at det er vældigt realistisk, at det kommer til at ske. Det er jo en kamp, som Folkebevægelsen og en del af fagbevægelsen har kæmpet siden Laval-dommen i 2007.
Vi er ikke kommet vældigt meget tættere på. Det skyldes dels, at der skal være en appetit på at lave traktatændringer, før man komme igennem med det. Derudover skyldes det jo, at det indre marked bliver betragtet som kernen i EU-systemet, og man derfor ikke har lyst til at ændre på fundamentet. Det er jo i virkeligheden det, vi gerne vil med en social protokol.”

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Nej. EU skal ikke gøre op med vetoretten. Helt grundlæggende er skattepolitik jo forudsætningen for vores velfærdssamfund. Derfor er det også altafgørende, at vi som land kan nedlægge veto, når der kommer forslag til skattepolitikken. Nogle af de forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt på skattepolitik-området, ville indbefatte, at vi kom til at miste væsentlig indtjening i skatteopkrævning. Det ville betyde, at vi kom til at opleve voldsomme nedskæringer på velfærdssamfundet.
 
Skattepolitikken er så forskellig mellem de forskellige lande, at det enormt vigtigt, at man har mulighed for at trække i nødbremsen og sige, at det her er for meget, og det vil vi ikke være med til. Det kan man kun, hvis man har en vetoret. Men de lande, der er indstillet på at samarbejde om for eksempel at bekæmpe skattely, skal have plads til at gå foran og lave mellemstatslige aftaler, hvor man ikke tvinger nogen lande til at være med. Det kan både være internt i EU og i forhold til resten af verden.

Vi har tidligere set, at når man laver den slags aftaler, får man ikke alle med fra starten, men det kan være med til at skubbe dagsordenen i den rigtige retning. Der kan også komme et øget pres på politikerne i visse lande, hvis vælgerne kan se, at der er andre lande, der gør noget for at bekæmpe skattely.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Nej. Vi skal samarbejde om at skabe fred i verden, men vi skal ikke pulje vores militær i et EU-system. Det handler dels om, at der på mange måder er tale om en form oprustningsprojekt, hvor man er mere optaget af at tilgodese den europæiske militærindustri end at skabe fred. Derudover arbejder man konkret hen mod en egentlig EU-hær. Her er det vigtigt, at vi også på forsvarspolitikken bevarer selvbestemmelsesretten, så vi selv kan prioritere pengene. Der kan være forskel på, om man prioriterer indsatsstyrker til FN eller andre projekter, og de beslutninger skal vi have så tæt på borgerne som muligt. Det er Folketinget en bedre platform for. ”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Nej. Jeg bliver nok nødt til at svare nej, for jeg ønsker ikke, at man skal lave tvangskvoter. Jeg synes, at det er fornuftigt at bruge FN's flygtningeorganisation til at fordele asylansøgere, fordi den har en enorm viden på området og kan gøre det på en troværdig måde i forhold til at finde ud af, hvem der egentlig har brug for asylbeskyttelse.

EU har forsøgt sig med alle mulige tiltag for at lave egne kvotesystemer. Dels fungerer de ikke, og derudover tror jeg, at det er en dårlig idé at tvinge lande til at tage imod flygtninge, hvis deres befolkninger og nationale parlamenter klart siger fra. Jeg ville også være bekymret for de flygtninge, der blev tvangsomfordelt til sådan et land. Men jeg ville da ønske, at vi kunne have en dialog med de lande om, hvordan vi kan hjælpe flygtninge i nød. Det kan man gøre på mange andre måder, hvor man overbeviser folk om, at det er en god idé.”

 

5. Skal Danmark tilslutte sig Bankunionen?

”Nej. Først og fremmest er det vigtig, at vi får en folkeafstemning om bankunionen. Risikoen ved bankunionen er, at man får lavet et tilsyn under EU-ledelse, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med de store banker, hvis de for eksempel er ved at krakke. Så flytter vi magten væk fra os selv, men i realiteten vil regningen stadigvæk kunne ende hos de danske skatteydere. Jeg synes, at man skulle gå helt anderledes til værks. Vi har i Danmark nogle banker, der er så store, at man ikke kan lade dem gå ned. De har fået fripas til at opføre sig lige så tosset, som de har lyst til, for de har fået lovning på, at vi nok skal redde dem, hvis det går galt. Der skulle vi i stedet arbejde på at dele bankerne op i almindelige banker og investeringsbanker. ”

 

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej, her er svaret nok også nej. Jeg er enig i, at det er det naturlige næste skridt inden for eurozonen. Det er derfor, at vi ikke skal have euroen, fordi den naturligt vil medføre, at man bliver nødt til at have en fælles finanspolitik. Man kan ikke have lande med så forskellige økonomier med i samme møntkonstellation, uden at det går galt. Jeg mener, at det skal være folkevalgte politikere, som vi kan skifte ud, der skal bestemme, hvordan finanspolitikken skal se ud. Hvis man traktatfæster finanspolitikken i EU, kan man vælge lige de politikere, man har lyst til, men de skal alle følge den samme finanspolitik, og det er enormt skadeligt for demokratiet og vores velfærd.”

 

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 - f.eks. på flybrændstof og oksekød?

”Ja. Der tror jeg, at jeg vil sige ja til, men med en masse “men'er”. Vi har et CO2-kvotesystem i dag, der fungerer virkelig dårligt, og som jeg helst så blev erstattet af noget mere effektivt. Men så længe man har kvotesystemet, hænger det sammen med, at man også laver en form for klimaafgift. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvor de penge går hen. Hvis man spørger Kommissionen, vil man jo gerne putte klima-afgifterne ned i EU's lomme, og det skal de ikke. Pengene kunne i stedet gå i medlemslandenes lommer eller blive brugt til at lave klimatiltag. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, at man vil se den slags afgifter som en form for "quick fix". Det kræver jo, at der også bliver lavet mange andre tiltag. Jeg kan også være bekymret for, om det vender den tunge ende nedad, så det er de fattigste, der bliver begrænset mest i deres muligheder, hvorimod de rige har rigeligt råd til at betale en ekstra afgift.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonikotinoider?

”Ja. Det er der ikke så meget tvivl om. De her stoffer er farlige og kræftfremkaldende, og de skal forbydes. Det er utrolig skadeligt, at man fra EU's side ikke tillader de enkelte lande at forbyde dem, når nu EU ikke selv kan finde ud af det.”

 

9. Skal EU kunne indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU’s værdier?

”Ved ikke. Hvis det specifikt handler om sanktioner mod lande, der krænker helt grundlæggende værdier i forhold til uafhængige domstole og frie medier, så vil jeg sige, at det kan der godt være en pointe i. Men EU-Parlamentet har vedtaget et direktiv, som jeg stemte imod, fordi det ikke kun handlede om at lave økonomiske sanktioner mod lande, der krænker EU's værdier. Det skulle også være muligt, hvis landene de ikke gør nok for at respektere markedskræfter og konkurrence samt tilslutter sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Hvis man ligestiller grundlæggende værdier med det, så bliver svaret klart nej.”

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament?

”Nej. Hvis demokrati handler om, hvordan borgerne får indflydelse på beslutningerne, så er der ikke noget, der har gjort EU mere demokratisk de sidste rigtigt mange år. Tværtimod. Det skyldes, at vi har flyttet mere og mere af beslutningskraften fra kommunerne, regionerne og Folketinget ned til EU-systemet. Det betyder, at borgerne har mindre indflydelse på beslutninger, der har direkte betydning på deres samfund, velfærd og arbejdsmarked, end de havde for ti år siden. Udover centraliseringen er der jo et kæmpe demokratisk underskud i den måde, EU-systemet arbejder på med lobbyister og beslutninger bag lukkede døre. Så det gør også bare, at den demokratiske legitimitet er meget spinkel.”


 
Det næste interview vi bringer, er med SF´s erfaringsrige kvinde Margrete Auken. Følg med på hjemmesiden og på Facebook.