Mød DEO på Folkemødet 2019

Mød DEO på Folkemødet

07.06.2019

Kom og mød os på Folkemødet. DEOundervisning vil spille to rollespil, hvor deltagerne bliver del af EU's maskinrum. DEOdebat bringer den afrikanske virkelighed ind i DFS's telt og diskuterer, om vi kan sikre virksomheders skattebetaling til det afrikanske kontinent.

DEO er igen i år at finde på Folkemødet på Bornholm. Vi har tre arrangementer i Folkeoplysningens Telt på Cirkuspladsen.

Fredag den 14. juni afholder vi debatmødet "Kan selskabsskatten redde Afrika?" med blandt andre Mellemfolkeligt Samvirkes medarbejder direkte fra Kenya. Afrika mister årligt 200 milliarder kroner som et resultat af multinationale virksomheders skatteundgåelse. I EU er selskabsskatten også på den politiske dagsorden, da EU ligeledes mister store milliardbeløb årligt grundet skattelylande i og uden for EU. Kan EU sikre, at der bliver betalt fair selskabsskat til landene i Afrika og internt i EU? Og hvilket ansvar vil virksomhederne selv tage?

Læs mere her: https://deo.dk/debatmoeder/sjaellandkoebenhavn/2019-foraar/kan-selskabsskatten-redde-afrika/

Fredag den 14. juni og lørdag den 15. juni spiller DEOundervisning rollespil med alle interesserede, der vil prøve at sidde i svære forhandlinger som stats- og regeringschefer fra de 28 medlemslande, når klima- og flygtningepolitik skal forhandles på plads.

Læs mere om rollespillet: "Hvem skal redde flygtningene?" her: https://deo.dk/debatmoeder/sjaellandkoebenhavn/2019-foraar/rollespil-hvem-skal-redde-flygtningene/

Læs mere om rollespillet: "Kampen om klimaet" her: https://deo.dk/debatmoeder/sjaellandkoebenhavn/2019-foraar/rollespil-kampen-om-klimaet/