Mød spidskandidaterne: Margrete Auken fra Socialistisk Folkeparti

Mød spidskandidaterne: Margrete Auken fra Socialistisk Folkeparti

08.04.2019

INTERVIEW. Margrete Auken har en lang karriere bag sig fra det danske Folketing og Europa-Parlamentet. Hun har været SF´s medlem af Europa-Parlamentet siden 2004 og er igen spidskandidat for partiet.

Interview af Gry Brøndum
Redigeret af Søs Biel
 
Margrete Auken er cand.theol. fra Københavns Universitet,1971 og var siden sognepræst på Frederiksberg. Hun var medlem af Folketinget fra 1979 til 1990 og igen fra 1994 til 2004 og var medlem af Folketingets Præsidium i den sidstnævnte periode. Siden 2004 har hun været medlem af Europa-Parlamentet.
 
Auken mener, at mere åbenhed, gennemsigtighed og kontrol skal styrke EU, så politikerne kan holdes ansvarlige for deres valg og lobbyisters indflydelse kan overvåges. EU skal fortsat arbejde for sociale rettigheder, solidaritet i flygtningepolitikken, kontrol med miljøgifte og tech-giganters skattebetaling.
Danmark skal af med forsvarsforholdet og indse, at vi må pulje suveræniteten med de andre landes, så vi sammen står stærkere med en bankunion, der kan føre tilsyn med bankerne, en komité, der kan modvirke anti-demokratisk udvikling i EU-lande og en fælles sikkerhedspolitik, der kan sikre EU's territorium.
 
Læs Margrete Aukens svar på EU-valgets ti store spørgsmål herunder:

 

1. Skal EU vedtage, at sociale rettigheder kommer før konkurrenceregler og økonomiske friheder?

”Ja, selvfølgelig. Og sådan er det jo allerede. Men vi arbejder hele tiden på at stramme op på det. Vi er for eksempel i fuld gang med at arbejde med ’worklife’ balance under den sociale søjle i EU. Vi forbedrer barselslovgivningen gevaldigt, og vi har fået ind i udstationeringsdirektivet, at en rumænsk arbejder, ikke længere skal arbejde på rumænske vilkår i Danmark men på danske vilkår.
 
Noget andet her er så, at det bliver et problem for østlandene. For nu kan de ikke konkurrere med den billige arbejdskraft. En polsk vognmand har ikke en chance for at betale danske lønninger, og derfor bliver det også en øst- vest-kamp, ikke kun en kamp mellem arbejdstagere og industri.
 
Det ville være mere relevant at spørge: Hvor gode er vi til at tænke langsigtet og miljørigtigt i forhold til kortsigtet at sikre bevarelse af arbejdspladser; for eksempel i dansk landbrug, tysk bilindustri eller polsk kulindustri. En langsigtet, progressiv miljødagsorden ville gøre, at vi kunne vinde den globale konkurrence på sigt, frem for at tænke snævert i industri og fagforeningsinteresser.
 
Endelig har vi på det her område brug for større åbenhed om lobbyismen: Der er i dag store problemer med at lave for eksempel arbejdsmiljøregler, på for eksempel luftfartsområdet, fordi politikerne påvirkes af stærke lobbyister fra industrien, serviceindustrien og fagforeningerne, og vi har ikke et overblik over, hvem der påvirker hvem i forhold til afstemninger. Det er et problem. Og det skal imødegås med et ordentligt lobbyregister.

 

2. Skal EU gøre op med vetoretten på skatteområdet?

”Ja, men det er kun den grænseoverskridende skat, det handler om her. Vi skal have en ensartet måde at opgøre selskabsskatten på. Og når Danmark stemmer nej til afskaffelsen af vetoretten, er det angiveligt, fordi vi er bange for suverænitetsafgivelse, og det er dumt. Der er ingen anden indflydelse end medindflydelse. Og i forhold til Facebook og Google og de her giganter, så må vi stå sammen. Vi skal have en ensartet måde at opgøre selskabsskattebetalingerne på i EU og gerne have fastlagt høje minimumssatser. Og skal vi have gjort op med de omsiggribende skatteunddragelser, så skal vi have diskussionen og indsatsen helt op på OECD-niveau. Men under alle omstændigheder er det klogt at gøre det i EU.

I sidste ende drejer meget af det her sig om manglende åbenhed i Ministerrådet: Det har vores EU-ombudsmand taget skarpt fat på i en rapport, og Parlamentet for nylig bakket hende op. Vi må følge, hvordan vores regeringsrepræsentanter agerer også i de mange komiteer, og hvordan de andre lande argumenterer og stemmer. Åbenhed er nødvendig for demokratiet, men også for at forbedre samarbejdet: Det er for eksempel kommet frem, hvilket skatteunddragelsesland Holland er, hvilket har fået mange hollændere til at skamme sig. Og vidste det danske Folketing og pressen, at Danmark ikke støttede, at Apple skulle betale skat i Irland? Det er da pinligt. Det skal frem i lyset, så borgerne kan stemme efter det, og politikerne tage ansvar for deres beslutninger. Disse ting ved jeg i øvrigt kun fra kilder og rygter. Og det er jo ikke en rimelig måde at følge og deltage i demokratiet på.”

 

3. Skal EU udvikle et fælles forsvar?

”Ja. Men vi vil formulere det sådan, at vi skal indføre en fælles europæisk sikkerhedspolitik. Men hertil hører på en eller anden måde også det militære. Det hører med til et lands suverænitet - og altså håndhævelsen af EU's suverænitet - at man har hånd i hanke med sit eget territoriale forsvar.
Og så skal vi gøre op med forsvarsforbeholdet. Danmark er i dag det eneste land, der ikke har vetoret mod udvikling af et egentligt territorialt EU-forsvar, fordi vi i forsvarsforbeholdet har lovet ikke at forhindre de andre i at gå videre. Men hvis vi skal være med i beslutningerne om EU's sikkerhedspolitik, må vi af med det. Der er flere grunde til, at SF længe har ønsket at afskaffe det forbehold. Vi vil også gerne være med i beslutninger om materielindkøb, træning og særlige missioner til gavn for EU's sikkerhed.”

 

4. Skal EU tage ansvar for flygtninge ved for eksempel at fordele asylansøgerne mere ligeligt mellem medlemslandene?

”Ja. Vi skal have en fælles asylpolitik med solidaritet mellem hinanden. Og dem, der ikke vil tage flygtninge, skal så betale. Vores værn mod at asylansøgere og migranter bare kommer til EU i dag, FRONTEX, skal selvfølgelig leve op til konventionerne, og vi skal undersøge, hvem der er migranter, og hvem der er reelle asylansøgere og har behov for beskyttelse. Migranter uden asylbehov er et nationalt anliggende, men heller ikke det kan håndteres udenfor fællesskabet. Her må vi for eksempel kunne lave en ordentlig hjemsendelsesstrategi. Vi skal derudover tage flere kvoteflygtninge fra FN's lejre, så de ikke bryder sammen.
 
Kommissionen har foreslået, at EU årligt genbosætter kvoteflygtninge, hvad der svarer til en promille af vores befolkning. Det skulle vi nok kunne klare, og det ville givetvis mindske antallet af spontane asylansøgere. Men så længe de kommer, er det bedste bud på, hvordan vi kan håndtere det, den revision af Dublin-forordningen som Kommissionen har foreslået, og Parlamentet vedtaget sin indstilling til. Her søger vi at indbygge det solidariske princip, hvor man støtter hinanden i asylbehandlingen og efterfølgende en fordeling af dem, der har fået asyl. Forslaget er indtil videre strandet i Rådet, men jeg har svært ved at se en anden politik, der både sætter os i stand til at klare udfordringen og samtidig bevare vores værdier.
 
Men der skal også satses bredere. For eksempel er det pinligt med Europas vrede over afrikanere, der kommer til EU for at få et bedre liv, samtidig med at EU ødelægger deres egne udviklingsmuligheder: For eksempel stjæler nærmest vi Afrikas fisk. I SF's program for en bæredygtig asylpolitik er en del af løsningen at sikre en ordentlig landbrugs- og handelspolitik og en skattepolitik, hvor vi får stoppet de enorme skatteunddragelser (fra vores lande) som rammer u-landene.”

 

5. Skal Danmark tilslutte sig bankunionen?

”Ja. Det er en fordel for Danmark, at vi har et eksternt blik på vores egne banker, samtidig med at vi har en interesse i at sikre, at andre store banker i Europa ikke bryder sammen. Især banktilsynet i unionen er vigtigt, som en "early warning" i systemet, der kan opfange problemerne, inden de vokser sig for store. Tænk, hvis vi havde haft et overordnet finanstilsyn i Europa inden 2008, som kunne have opfanget og handlet på truslerne.
Vi var så forargede over, at Tyskland ikke advarede Danmark i forhold til udbytteskatskandalen, men sagen er jo, at vi skal have fokus på rådgiveransvaret i det hele taget, hvis den type skandaler skal undgås. Der er mange skatteadvokater i Danmark, der udmærket har kendt til den fidus. Og her er kontrol og rådgiveransvar altså vejen frem. Men i det hele taget er bankunionen med et banktilsyn en fordel for os og for EU i det hele taget.”

 

6. Skal EU have en fælles finanspolitik?

”Nej. Ikke en fælles finanspolitik som sådan, og det med en fælles finansminister har næppe nogen gang på jorden. Men, vi skal helt klart have en bedre politisk kontrol med finanspolitikken, hvor vi ser på økonomi som politik. Det skal ikke kun være folk som den tidligere tyske finansminister Wolfgang Schäuble fra CDU, der styrer butikken med sin nedskærings- og sparepolitik. Vi har i flere lande nok så meget brug for en moderne, grøn investeringsplan.

Tyskland burde huske på, hvordan de selv blev reddet op af sumpen efter 2. verdenskrig med en gældseftergivelse og hjælpe Grækenland med noget lignende. Den græske højrefløj bidrog til den voldsomme gældsætning – med bland andet tyske politikeres (og bankers) viden. Nu er Grækenland i bundløs gæld og har brug for solidaritet fra EU. En politisk kontrol med EU's finanspolitik er ikke kun en dårlig ide.”

 

7. Skal EU indføre klimaafgifter på CO2 - f.eks. på flybrændstof og oksekød?

”Ja - selvfølgelig. Luftfarten betaler ingen skat af deres brændstof, og det er en skandale. Det var pinligt, da EU gik i knæ for luftfartslobbyen, da vi ellers havde besluttet, at al luftfart til og fra og i EU skulle betale brændstofafgift.
Branchens trussel, om at luftfarten så ville gå uden om EU, er jo vås. Man flyver ikke til Kairo, hvis man skal til Frankfurt. Men der er mange lobbyister i vejen for en troværdig klimapolitik. Og det er ikke kun inden for luftfart: Det gælder hele transportsektoren, landbruget og boliger. De tre B’er: Biler, bønder, boliger. – Og hvad med for eksempel cement, der er virkelig klimaskadelig? En del kan gøres med CO2-afgifter.”

 

8. Vil du arbejde for, at EU forbyder sprøjtegifte som glyfosat og neonikotinoider?

”Ja, og vi er i fuld gang, så spørgsmålet virker forældet. Med vedtagelsen af PEST-rapporten har vi udstukket linjerne for overordnet kontrol med godkendelsesprocessen i EFSA af de her stoffer, så en gift ikke bare godkendes, ud fra industriens egne forskeres blåstempling. Parlamentet står sammen om at forskningsrapporter, der angiveligt dokumenterer, at et stof ikke er kræftfremkaldende, ikke må hemmeligholdes, men skal være åbne for fri faglig debat og kritik.

Det, der også er lykkedes os i Parlamentet, er at lave så meget ballade om glyfosat, at de kun har forlænget retten til at bruge det i en meget kort årrække, hvad der vistnok var retligt uomgængeligt. Og med hensyn til neonikotinoiderne, så er der et delvist forbud, som Danmark beklageligvis har søgt om og fået dispensation fra, så vi fortsat kan bejdse frø og kartofler med de stoffer, selvom vi ved, at de skader bierne og andre bestøvere.”

 

9. Skal EU indføre økonomiske sanktioner mod lande, der vurderes at krænke EU's værdier?

”Ja. Foreløbig har vi arbejdet med artikel 7 i traktaten og de ’gule’ og ’lyserøde kort’, den muliggør. Men skal artiklen for alvor virke med sanktioner (fratagelse af stemmeret), kræves der enstemmighed blandt de andre medlemsstater, og det opnår vi ikke. Faktisk burde vi kunne tage Orban til EU-Domstolen for krænkelse af de europæiske værdier, traktatens artikel 2, som er udmøntet i de såkaldte Københavnskriterier, der definerer de demokratiske og politiske krav, der skal være opfyldt hvis et land skal optages i EU. For nogle år siden vedtog Parlamentet et forslag om, at man etablerer en komité, der overvåger Københavnskriterierne overholdelse i medlemslandene. Det er en god ide hvis man også kan bruge sådan et redskab til at overvåge medlemslandenes respekt for EU´s værdier og eventuelt sanktionere dem, hvis de krænkes.”

 

10. Er EU blevet mere demokratisk med et styrket Europa-Parlament

”Ja, selvfølgelig.Der er stadig et stykke vej at gå. Især Ministerrådets lukkethed vanskeliggør borgernes mulighed for aktiv deltagelse i EU's demokrati som lovet i traktatens artikel 11. Nogle hævder, at det er demokratisk slemt, at Kommissionen har initiativretten. Men det sikrer altså, at lovforslagene er forberedt ordentligt.Og kunne de enkelte lande bare komme med forslag, der skulle igennem hele møllen i EU, ville vi segne under arbejdet med nationale særinteresser. Men selvfølgelig kan det Europæiske Råd sætte gang i noget, ligesom Parlamentet kan vedtage såkaldte egen-initiativ rapporter, der også kan sætte skub i lovgivningsinitiativer.

Hvis vi får ordentlig gennemsigtighed i hele lovgivningsprocessen, så borgerne og den nationale presse kan følge med i, hvad der foregår, på såvel parlamentarisk som regeringsniveau, vil EU's demokrati være sikret i betydelig grad."

 

Interviews med spidskandidaterne Morten Løkkegaard (V) og Jeppe Kofoed (S) er de sidste i rækken af DEO´s interview. Følg med her på siden og på Facebook.