Skal EU kunne indføre sanktioner mod medlemslande? - EU-valgets ti store spørgsmål

Skal EU kunne indføre sanktioner mod medlemslande?

26.03.2019

BOG. Læs kapitel 5 i bogen EU-valgets ti store spørgsmål, hvor Staffan Dahllöf giver overblik om EU skal indføre sanktioner og de ti spidskandidaters holdninger til, i hvilken grad samarbejdet skal sætte ind. De øvrige kapitler fra bogen udgives her på siden frem mod valget den 26. maj.

5. SKAL EU KUNNE INDFØRE SANKTIONER MOD MEDLEMSLANDE?

Af Staffan Dahllöf

Den ungarske regeringschef, Victor Orbán, har få venner tilbage blandt de danske partiers kandidater til EU-Parlamentet. Blandt de ti, er der et overvældende flertal for, at EU skal kunne tilbageholde støttekroner på budgettet til lande, som ikke overholder retsstatsprincipper og lader hånt om demokratiske rettigheder. Men der er nuancer i partiernes holdninger, og der er advarsler om, hvordan sanktioner kan blive brugt.

Baggrunden for spørgsmålet om økonomiske sanktioner er, at Kommissionen har indledt en såkaldt Artikel 7-proces mod Ungarn. Den fører til, at Ungarn, hvis landet bliver fundet skyldigt, mister sin stemmeret i Ministerrådet. Det vil dog næppe ske, fordi alle lande i Ministerrådet – dog med undtagelse af landet, der er under anklage – skal være enige. Den enighed vil i hvert fald ikke omfatte Polen, men der er også en række andre lande, der sandsynligvis ikke vil stemme for et sådan tiltag.

Stemmer for sanktioner

Fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Alternativet, Venstre og Konservative Folkeparti er svaret et ganske entydigt ja til sanktioner mod lande som Ungarn.

»Det er ikke rimeligt at modtage støtte, uden at man opfylder betingelserne for medlemskab. Man har jo frivilligt meldt sig ind i EU, det er ikke noget, man har været tvunget til,« siger Jeppe Kofod (S), i et svar som næsten ordret gentages af de andre partier, dog med et lille forbehold fra Mette Bock fra Liberal Alliance:

»EU skal sanktionere meget mere resolut, når regeringer i medlemslande udfordrer de frihedsværdier vores fælleskab og demokrati bygger på. Men om det skal være økonomiske eller politiske sanktioner, vil jeg ikke lægge mig fast på,« siger hun.

Morten Løkkegaard (V), som går ind for sanktioner, har også en betænkelighed:

»Der er et problem ved at stille krav til regeringer med sanktioner – og jeg vil ikke bruge ordet straffe – som går ud over befolkningen. Det er noget, vi må se på i budgetprocessen.«

Betingelserne for medlemskab, der ofte kaldes Københavnskriterierne, er demokratisk regeringsførelse, respekt for menneskerettigheder, beskyttelse af minoriteter, retsstatsprincipper, markedsøkonomi og en statsadministration, som kan påtage sig forpligtelserne ved medlemskabet.

Sanktionsmuligheder

Et par af partierne har også andre bud på, hvordan EU bør reagere. Margrete Auken (SF) mener, at Ungarns regeringsleder personligt burde stilles til ansvar ved EU-domstolen for krænkelse af de europæiske værdier. Hun minder om, at Parlamentet tidligere har foreslået, at man etablerer en komite, der skal overvåge, at Københavnskriterierne overholdes i medlemslandene. Det er også et forslag, som Alternativet går til valg på.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten siger, at Danmark bør nægte at godkende det kommende EU-budget, hvis det ikke kommer til at indeholde en sanktionsmulighed.
»Virkeligheden er jo, at man gladeligt afstraffer lande for ikke at skære nok i deres velfærd eller hæve pensionsalderen tilstrækkeligt, men indtil nu har man nægtet at gribe ind over for voldsomme krænkelser af menneskerettigheder,« siger han.

Tilbageholdelse af støttemidler

Muligheden for at bruge økonomiske sanktioner, som for eksempel at tilbageholde støttekroner, vil derimod kunne besluttes uden krav om total enighed. Selve langtidsbudgettet for 2021-2027 kræver til gengæld enstemmighed i Ministerrådet. Det skal også godkendes af Parlamentet for at kunne træde i kraft, men Parlamentet kan kun stemme ja eller nej, ikke ændre på indholdet.

En sanktionsforordning, som skal knyttes til budgettet, er nu på vej gennem beslutningsmaskineriet. Den har Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU stemt nej til:

»Jeg stemte imod, fordi det i Parlamentets forslag ikke kun handlede om at lave økonomiske sanktioner mod lande, der krænker EU’s værdier. Det skulle også være muligt, hvis landene ikke gør nok for at respektere markedskræfter og konkurrence samt tilslutter sig målet om en politisk, økonomisk og monetær union. Hvis man ligestiller grundlæggende værdier med det, så bliver svaret klart nej.«

Fra et modsat politisk udgangspunkt peger også Morten Løkkegaard fra Venstre på, at sanktioner vil kunne bruges bredere, end det der hidtil har været til debat, og det er han positiv over for:

»Man kan jo også pege på lande, som ikke overholder konvergensreglerne for ØMU’en (Den Økonomisk Monetære Union, red.); noget som Frankrig og Tyskland tidligere er sluppet godt fra. Princippet må være, at reglerne skal gælde lige for alle.«

Konservative vil sparke Orbán ud

I den brede enighed om muligheden for økonomiske sanktioner mod medlemslande indgår Pernille Weiss, der hører hjemme i den konservative EPP-gruppe, der har det ungarske regeringsparti Fidesz som medlem.

Hun har tidligere ment, at Fidesz ikke skal skubbes ud af EPP her og nu, men presses til at vende tilbage til respekt for retsstaten og de demokratiske principper, som er nedfældet i Københavnskriterierne. Det sagde hun i et interview til denne bog tidligere på året.

Den holdning har Pernille Weiss ikke længere.

»Udfordringen er især, at hvad der i længere tid har været svært at forklare, er nu blevet mere og mere svært at forsvare. Jeg mener simpelthen, at EPP’s ledelse nu bliver nødt til at skride til handling − med en alvorlig suspendering fra gruppen eller en decideret eksklusion. Noget skal der ske,« skrev hun i en debatartikel i netmediet Altinget den 23. februar 2019.

Peter Kofods Dansk Folkeparti er det danske parti, som kan siges at stå politisk nærmest Victor Orbáns Fidesz, men det er ikke derfor, han er modstandere af sanktioner, siger han:

»Det er en helt forkert udvikling med politiske straffeaktioner. Betyder det, at jeg er enig med for eksempel den ungarske regering? Nej, det er jeg ikke. Men man skal være utroligt varsom her. Det er tilhængerne af EU’s udvidelse, som har skabt deres eget problem ved at lukke østlandene ind. Det var vi forbeholdne over for.«

På spørgsmålet om, det er rimeligt, at regeringer, som vurderes at krænke EU’s værdier, får en stor del af deres offentlige udgifter finansieret med EU-støtte, svarer han:

»Jeg har ingen problemer med at skære i støtteordningerne. EU-budgettet må gerne være mindre end i dag. Men nedskæringer skal ikke ske som politiske straffe. Og hvor var EU i øvrigt henne med kritikken, da Spanien slog ned på politiske demonstrationer i Catalonien?«

Læs de øvrige kapitler i "EU-valgets ti store spørgsmål" her på siden.