Skattesnyd skal bekæmpes – med eller uden EU - EU-valget ti store spørgsmål

Skattesnyd skal bekæmpes – med eller uden EU

28.03.2019

BOG. Læs kapitel 10 i bogen EU-valgets ti store spørgsmål, hvor Gry Brøndum giver overblik over bekæmpelsen af skattesnyd og de ti spidskandidaters holdninger til, om skat skal håndteres på EU-plan. De øvrige kapitler fra bogen udgives her på siden frem mod valget den 26. maj.

10. SKATTESNYD SKAL BEKÆMPES – MED ELLER UDEN EU

Af Gry Brøndum

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har hidtil klart afvist, at skattespørgsmål hører hjemme på EU-plan. På Venstres Europa-politiske landsmøde i februar i år åbnede det næststørste borgerlige parti dog op for, at der kan arbejdes med en minimumssats for selskabsskat. Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU er for et tæt internationalt samarbejde om skat, men afviser, at EU skal kunne træffe afgørelser med flertal. Resten af oppositionen ser i store træk EU som den eneste vej til at bekæmpe skattesnyd.

Vestager og skattemilliarderne

Mindst 7.500 milliarder skattekroner går de europæiske statskasser glip af hvert år. En væsentlig årsag er, at der er meget forskellige skatteregler i de 27 medlemslande, og det skaber smuthuller for virksomhederne. EU-Kommissionen har på den baggrund foreslået at indføre flertalsafgørelser på skatteområdet, så enkelte lande ikke kan blokere for tiltag med for eksempel fælles minimumssatser for selskabsskat. Skatteområdet er et af de politikområder i EU, der fortsat har krav om enstemmighed, og det gør vedtagelsen af nye regler meget vanskelig. Landene underbyder nemlig hinanden på selskabsskatten i kampen om at få store koncerner til at bosætte sig hos dem.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har gennem de seneste år gjort sig bemærket med kæmpebøder til multinationale selskaber, der har fået konkurrenceforvridende skatteaftaler med EU-lande. Sagerne er stadig i proces, og det er fortsat uafklaret om blandt andet Holland skal indkræve et trecifret millionbeløb af Starbucks, og Irland 97 milliarder af Apple. I en aktuel sag har Vestager netop lidt et nederlag ved EU-Domstolen, hvor 35 virksomheder med succes har hævdet, at de ikke skal betale 5,2 milliarder kroner tilbage, de har tjent på særlige skatteaftaler, som de har indgået med de belgiske myndigheder.

Danmark blokerer for skattetiltag

Danmark har indtil nu sammen med Irland, Sverige og Tjekkiet kæmpet imod Kommissionens ønske om at droppe landenes vetoret på skatteområdet, fordi regeringen frygter, at det kan betyde, at EU-love får negativ betydning for danske skatteindtægter i fremtiden. Senest har en digital skat været på Kommissionens dagsorden, hvor Danmark har været et af de lande, der har blokeret for en aftale. Frankrig går nu enegang med sit forslag om indkrævning af afgifter fra IT-giganter som Google på baggrund af, hvor pengene tjenes.

Morten Løkkegaard (V) sætter ord på de danske bekymringer:

»Det franske forslag om skat på finansielle virksomheder, som indebærer beskatning efter, hvor virksomheder har deres omsætning, behandles lige nu, og må ikke skade danske interesser.«

Regeringen frygter helt konkret, at modellen for digital skat, hvor indkomst beskattes i de lande, pengene tjenes, vil kunne betyde færre skatteindtægter til Danmark, hvis man forestiller sig, at en medicinalgigant som Novo Nordisk skal betale skat der, hvor de tjener penge i udlandet, frem for herhjemme.

Hvor Venstre har åbnet op for, at EU kan spille en større rolle i skattepolitikken, deler de øvrige borgerlige partier fortsat modviljen mod enhver afgivelse af vetoretten på skatteområdet. Mette Bock (LA) og DF siger klart nej til afskaffelse af vetoretten med netop den begrundelse, som Pernille Weiss (K) formulerer skarpt: »Skattepolitik er et nationalt anliggende. Punktum.«

EU er ikke en løsning

Det EU-kritiske Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU mener, at det ville være dybt problematisk at give EU indflydelse på skattepolitikken. Det vil nemlig forhindre, at man kan nedlægge veto mod beslutninger, der vil erodere skattegrundlaget i Danmark.

»Skattepolitikken er så forskellig i medlemslandene, at det er enormt vigtigt, at man har mulighed for at trække i nødbremsen og sige, at det her er for meget, og det vil vi ikke være med til. Det kan man kun, hvis man har en vetoret,« siger Rina Ronja Kari (FB) til DEO.

Nikolaj Villumsen (EL) tilføjer, at selv hvis det i forhold til enkelte tiltag ville være fornuftigt at opgive den nationale vetoret, så er det ikke realistisk, at det vil ske.

»Vi ønsker, at man laver en aktiv indsats mod skattely, og her er det et kæmpe problem, at EU svigter den indsats. Den mest effektive og realistiske vej frem er, at enkelte lande går foran, eksempelvis ved at lave en sortliste over skattely. Her bør det både være skattely uden for og inden for EU, der kommer på listen,« siger Nikolaj Villumsen (EL) med henvisning til EU-Kommissionens nuværende sorte liste, hvor ingen EU-lande optræder.

Fælles regler uden vetoret

Alternativets spidskandidat Rasmus Nordqvist er blandt dem, der ikke ser nogen vej uden om fælles regler på selskabsskatteområdet.

»Det handler jo om, at vi bliver nødt til at samarbejde på de områder, hvor der er grænseoverskridende udfordringer. Det er skat, fordi vi har en grænseoverskridende økonomi med grænseoverskridende virksomheder, og derfor bliver skatten også nødt til at være det,« lyder hans klare vurdering.

Han får opbakning fra Margrete Auken (SF) og Morten Helveg Petersen (R), der heller ser et problem med suverænitetsafgivelse, hvis det skaber effektive løsninger på skatteområdet. Jeppe Kofod (S), der er formand for skattesnyd-udvalget i Parlamentet, melder i samme tråd et klart ja til ophævelse af vetoretten:

»Den nuværende model med vetoret for skattely-lande har blandt andet været med til at forsinke forslag om udveksling af oplysningerne mellem EU-lande til grund for rentebeskatning i 25 år. Det har muliggjort international skatteunddragelse, og derfor skal den type vetoret væk. Selve skattesatserne er noget, vi selv skal bestemme, men ud fra en fælles bund for virksomhedsskatten. Her foreslår vi en bundgrænse på 18 procent. Det er ligesom, når vi har en fælles bund for momsen. Kun sådan kan vi aflyse skatteræset mod bunden i Europa. Det vil øge dansk selvbestemmelse over skattepolitikken og sikre, at vi også fremover har råd til velfærd.«

En nedre sats for selskabsskatten er noget af det, Venstre netop har meldt interesse for at støtte. De vil dog ikke lægge sig fast på, hvad denne grænse præcis skal være.

EU’s skattepolitik i fremtiden

Siden de store lækager, LuxLeaks, Panama Papers og Paradise Papers, har der været massivt politisk fokus på skatteunddragelse på europæisk plan. Allerede i 1997 udarbejdede Kommissionen et kodeks for at modvirke, at lande konkurrerer med hinanden om virksomheders gunst ved at underbyde hinanden på selskabsskatten. En konkurrence somer en naturlig følge af den frie bevægelighed for kapital på det indre marked. EU-Parlamentet har efter afsløringerne i lækagerne nedsat et specialudvalg, der har forsøgt at presse på for at lukke skattehuller i EU-lovgivningen.

Medlemslandene er blevet enige om at indføre såkaldt land for land rapportering, så det er mere klart for skattemyndighederne i de enkelte lande, hvor virksomhederne har deres indtjening. Den ordning trådte i kraft 1. januar og gør det lettere at opdage svindel og manglende skattebetalinger. Indtil videre er det kun myndighederne, der har oplysningerne, så medier og offentlighed kan ikke følge med i virksomhedernes skattebetalinger eller mangel på samme.

Der arbejdes også på fælles EU-regler om skattebasen. Altså hvordan man opgør, hvad der skal betales skat af. Desuden er der gang i de omtalte forhandlinger om at sætte en minimumssats for selskabsskatten på EU-plan. Et af de helt store slagsmål står om beskatningen af digitale virksomheder som Google, Facebook og Amazon, hvor Kommissionen foreslår, at man opkræver skat af omsætningen i EU og ikke af det registrerede overskud, som praksis ellers historisk har været for alle typer virksomheder.

Det nyvalgte EU-Parlament får en vigtig rolle at spille i forhold til at presse medlemsstaterne til at handle på skatteområdet. Men så længe den nationale vetoret på området opretholdes, vil Parlamentets direkte magt være begrænset.

Læs de øvrige kapitler i "EU-valgets ti store spørgsmål" her på siden.