Interview

Rumænien: EU's nye sorte får

02.03.2020

INTERVIEW. ”Rumæniens regering er gået i gang med en række foruroligende reformer af retsvæsenet og det har ført til kritik fra EU og protester rundt i landet”, forklarer Zlatko Jovanovic, ph.d. i Balkan-historie og forfatter til kapitlet om Rumænien i DEO’s seneste udgivelse, Kan EU sikre retsstaten? Rumænien er i de senere år blevet et af EU’s sorte får, i hvert fald, når det kommer til regeringens igangværende reformer af retsvæsenet.

Af Marianne Jasper

Fra 2008 til 2016 oplevede Rumænien den største økonomiske vækst af alle medlemslande i EU. Det udnyttede Socialdemokraterne PSD, da de gik til valg. De lovede at sætte mindstelønnen og pensionen op, samt bekæmpe korruption. PSD vandt valget i 2017 og på trods af de havde lovet at bekæmpe korruption udstedte de et dekret om nedsættelse af straffe for korruptionsdømte og anklagede. 

”Reformerne skulle gå ud på at hindre arbejdet med anti-korruptionsenhed. Reformerne vil sætte niveauet for, hvornår det er kriminelt at bestikke sig til noget”, lyder det fra Zlatko Jovanovic. Han uddyber:

”De sætter det betydeligere højere end de er i øjeblikket. Det vil betyde, at flere som er anklaget, vil gå fri. Det er især folk, der sidder tæt på landets politikere, der så vil gå fri”.

Regeringens officielle forklaring på reformerne er, at det er for at komme væk fra det tidligere system med Ceausescu, men meget tyder på at det faktisk bare er en undskyldning, tilføjer Zlatko Jovanovic.

Bulgarien går frem, Rumænien går tilbage

Det er en udbredt forståelse at Bulgarien og Rumænien kom for hurtigt med EU. Derfor oprettede EU-kommissionen CVM-mekanismen (Mekanismen for samarbejde og kontrol) blev oprettet for at sikre at Bulgarien og Rumænien gør fremskridt med retsreformer og korruptionsbekæmpelse. Bulgarien er gået frem, Rumænien er gået tilbage.

”Bulgarien har gjort mere. De har lokaliseret bestemte områder som har været problematiske og bulgarerne har satset mere på at gøre noget ved de områder. Der er i Bulgariens tilfælde meget fokus på organiseret kriminalitet og så har de startet en organisation, der skulle bekæmpe det. I Rumænien var der meget vægt på korruption og rumænerne startede også med at have en stærk korruptions instans, men den blev angrebet med reformer og formen af dens virkeområde bliver indsnævret”, siger Zlatko Jovanovic. 

Ifølge Zlatko Jovanovic kan Bulgariens fremgang i forhold til CVM skyldes, at Bulgarien har haft flere økonomiske problemer end Rumænien. I Rumænien er det gået relativt godt økonomisk. Så man kunne bruge det argument for at legimitere overfor befolkningen at man ikke gennemfører lige så mange reformer som i Bulgarien.

Hvad kan EU gøre overfor Rumænien?

Ifølge Zlatko Jovanovic er CVM-mekanismen ikke tilstrækkelig, fordi så havde Rumænien ikke været i den situation.

”Hvis et land gennemfører reformerne fra CVM i den hast og omfang, der forventes, kan de komme tættere medlemskabet af Schengen, som er et af målene for CVM. Det har ikke virket i Rumæniens tilfælde, da der skal mere end pisk eller gulerod til

”Det EU kan gøre er at anerkende progressive kræfter i landene og støtte dem. Forholdet mellem EU og landene handler ikke kun om forholdet til regeringen, men også til statsinstitutionerne og civilsamfundet. Dem kan man anerkende og støtte og det vil gøre noget”, siger Zlatko Jovanovic. 

 

Mød Zlatko Jovanovic på DEO’s debatmøde ”Kan EU sikre retsstaten i Rumænien?” tirsdag d. 3. marts i København

Eller tag med DEO og Zlatko Jovanovic på rejse til Rumænien og Bulgarien den 23. - 30. maj