EU i undervisningen - konference i København

EU i undervisningen – konference i København

23.09.2019

REPORTAGE. Den 17. september afholdte DEOundervisning konference på Københavns Professionshøjskole i Carlsbergbyen. Her var 75 undervisere og 120 gymnasieelever fra Niels Brock mødt op for at høre om magtens nye ansigter i EU samt EU’s fremtid.

DEOundervisning åbnede konferencen og bød velkommen til de fremmødte undervisere og elever, hvor undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie fortalte om DEOs vision og mission om at formidle EU gennem inspirerende og sjov undervisning gennem blandt andet rollespil.

Herefter et kort oplæg fra Morten Buttenschön fra CFU, der fortalte hvordan CFU bidrager til EU-undervisningen gennem databaser med adgang til læringsmidler til undervisning i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Efterfølgende introducerede Thomas Bach Jørgensen fra Oplev Europa i Europa-Huset om mulighederne for at besøge Europa-Huset for at få en introduktion til EU gennem forskellige oplevelser og interaktive udstillinger.

Magtens nye ansigter i EU

Mads Dagnis Jensen, lektor på CBS med speciale i europæiske politik, stod for konferencens første dybdegående oplæg om magtens nye ansigter i EU. Han fortalte kort om de forskellige institutioner i EU, som efterfulgtes af en overordnet præsentation af de fem nye ledere i EU; Ursula von der Leyen, som bliver ny formand for Europa Kommissionen, Charles Michel, der bliver ny præsident for Europa Rådet, Davis Sassoli, som bliver formand for Europa-Parlamentet, Josep Borell, som bliver ny udenrigschef samt Christine Lagarde, som bliver præsident for den Europæiske Centralbank. Dagnis forklarede kort, hvorfor netop disse toppolitikere er blevet udvalgt til EU's topposter.

IMG Dagnis

De fleste af EU's nye ledere er føderalt og/eller liberalt orienterede, hvilket forventeligt vil afspejle deres arbejde med EU’s fremtid.  

Se Mads Dagnis' oplæg her. 

Populismens paradokser og Europas fremtid

Det næste oplæg om populismens paradokser og EU's fremtid blev holdt af Ulf Hedetoft, professor ved Centre of the Study of Nationalism ved Københavns Universitet. 

I oplægget fortalte Hedetoft om den stigende populisme i Europa gennem de seneste år. Som start forklarede han kort begrebet populisme; ideen om at magten skal ligge hos folket og ikke hos eliten, samt tanken om at bevare den nationale kultur og identitet.

IMG Salen

Det stigende ønske om et meget nationalt funderet medlemskab af EU er ifølge Hedetoft også en af årsagerne til, at det er så svært at blive enige på EU-området, både fra et nationalt perspektiv men især også fra et regionalt perspektiv medlemslandene imellem.

Hedetoft forklarede desuden forskellige former for populisme gennem tre eksempler, Ungarn, Sverige og Catalonien.

Se Ulf Hedetofts oplæg her.

Konsekvenserne af Brexit

Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Ben Rosamond satte i sit oplæg fokus på Brexit og de mulige kriser, Storbritannien rammes af i forbindelse med beslutningen om at træde ud af det europæiske fællesskab og det europæiske samarbejde.

Flere har allerede pointeret at et brexit, med eller uden aftale, vil få adskillelige konsekvenser for det britiske samfund. Ben Rosamond konkluderede også, at Brexit vil afføde en krise i britisk politik, samt at det vil være en krise der strækker sig langt længere i det britiske samfund.

Rosamond konkluderede også, at Brexit i sig selv er et resultat af en krise.

Men, hvad definerer overhovedet en krise? En krise defineres som et problem, der for politikere og samfundsaktører er svært at beskæftige sig med – et problem, som er svært at løse, forklarer Rosamond.

IMG Rosamond

Brexit i sig selv er et resultat af manglende tillid til de britiske politikere, og ifølge Rosamond var en af drivkræfterne bag afstemningen om det britiske EU-medlemskab en ’slow burning crisis of trust’, forstået på den måde, at en stigende mistillid til politikerne i sig selv har forårsaget brexit.

Brexit vil uden tvivl afføde forskellige kriser og ifølge Rosamond, vil kriserne især omfatte en stigende ulighed samt en nedgang i den britiske økonomi.

Se Ben Rosamonds oplæg her. 

Workshops med fokus på EU i undervisningen

Efter frokost bød konferencen for første gang på workshops for de fremmødte undervisere. Workshopsene gav underviserne tre forskellige indblik i, hvordan de kan inkludere EU i undervisningen.

Workshop 1 om grænsen for Brexit blev afholdt af lektor Sara Dybris McQuaid, der er centerleder på Irske Stuider ved Aarhus Universitet. Hun belyste kompleksiteten af brexit i Irland og Nordirland samt frygten for en lukket grænsen mellem de to lande. Volden i grænseområdet mellem Irland og Nordirland har været stødt stigende efter Brexit-afstemningen til stor bekymring for de, der bor i området.

I workshoppen fokuserede McQuaid nyudviklede undervisningsmaterialer med fokus på den historiske, fysiske, symbolske og retoriske grænse for Brexit. Workshoppen gav derfor mulighed for, at underviserne kunne afprøve disse nye undervisningsmaterialer.

Workshop 2 om brugen af rollespil i undervisningen blev afholdt af DEOs undervisningschef Kasper Tonsberg Schlie. Han fortalte kort om, at rollespil er et godt læringsredskab, fordi god undervisning kræver kreativitet. Men det aktiverer også eleverne på en måde, hvor de får mulighed for at fordybe sig i et emne om EU samtidig med, at de får lov til at konkurrerer mod hinanden.

IMG Rollespil

De fremmødte undervisere fik selv lov til at prøve spillet på egen krop. Underviserne repræsenterede ti forskellige lande, der skulle tage stilling til scenariet om, at 100.000 flygtninge var på vej over Middelhavet. Her skulle underviserne forhandle på vegne af det lande, de repræsenterede og blive enige om, hvordan de skulle fordele de 100.000 flygtninge imellem sig.

Se oplægget om rollespil i undervisningen her. 

Workshop 3 om hvordan man arbejder med cases i EU-undervisningen blev afholdt af Lars Frederiksen, der til daglig underviser i samfundsfag på Roskilde Katedralskole. Workshoppen fokuserede på, hvordan underviserne gennem brug af cases kan gøre abstrakte temaer om EU mere konkrete for eleverne.

Lars Frederiksens nøgleargument for at arbejde med cases i undervisningen var da også, at cases gør EU konkret, fordi cases skaber et fokus på, hvad EU gør, fremfor hvad EU er. Derudover var et af Lars Frederiksens hovedargumenter, at cases tvinger eleverne til at tage stilling til konkrete samfundsmæssige problemer og løsninger.

Lars Frederiksen barsler desuden med en ny EU-undervisningsbog, hvor der fokuseres på aktuelle cases i EU-undervisningen. Lars Frederiksen tog udgangspunkt i sin nye bog på workshoppen.

Se Lars Frederiksen oplæg om brug af cases i EU-undervisningen her. 

Paneldebat om fake news og politiske memes

Konferencen sluttede med en paneldebat om, hvordan man lærer de unge om politik på sociale medier samt om at identificere fake news. 

Panelet bestod af formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard, lektor og medieforsker Anne Mette Thorhauge samt journalist ved Altingets ungemedie Spektrum, Line Rønn Tofte.

Debatten gik generelt på, hvordan man opfordrer og inspirerer unge til at følge med i politik samt, hvordan man laver politisk journalistik og politisk kommunikation, som engagerer unge mennesker i dag. På grund af den digitale tidsalder bliver de unge ikke på samme måde eksponeret for politik gennem nyheder på tv, fordi unge mennesker i dag finder deres nyheder gennem sociale medier.

IMG Paneldebat

Derfor er det også nødvendigt at ruste de unge mennesker til at have en kritisk tilgang til de nyheder, de læser. Melding fra de tre paneldeltagere var også at lære de unge at reflektere over det indhold, de ser på internettet generelt og på sociale medier.

DEOundervisning takker undervisere og elever for fremmødet og ser frem til næste konference, som vil finde sted i august 2020.

Vil du vide mere om konferencerne? Skriv en mail til undervisning@deo.dk

Arrangementet modtog økonomisk støtte fra EU-kommissionens Jean Monnet program under Erasmus +.