• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo 2022

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Ung
  • Om DEO
EU-nyt

Polen og Ungarn nedlægger veto mod budget og genopretningsfond

Efter flere måneders intense forhandlinger lykkedes det EU-Parlamentet og Rådet at blive enige om en genopretningspakke, EU’s budget for de næste syv år samt en retsstatsmekanisme. Men mandag nedstemte Ungarn og Polen genopretningspakken på grund af retsstatsmekanismen. Det helt store spørgsmål lige nu er: hvad så?

Af Tina Mensel
Mateusz Morawiecki and Viktor Orban
Polens Statsminister Mateusz Morawiecki sammen med Ungarns Statsminister Viktor Orbán.

18. november 2020

Aftalen, der blev landet i sidste uge, skulle være EU’s redningsplanke til medlemsstaternes økonomiske krise i kølvandet på corona-epidemien. Hvis det skal virke, er der brug for, at budgettet hurtigt bliver vedtaget, så pengene kan komme ud og gøre gavn.

Sammen med budgettet og corona-genopretningspakken er der blevet forhandlet en mekanisme på plads, der skal sikre, at midlerne fra EU ikke går til lande, der bryder med EU’s værdier, særligt retsstatsprincippet. Den delaftale faldt på plads den 5. november. Europa-Parlamentet fik gennemtrumfet en stærkere kontrol af landene, end det var tænkt i det udspil, det efter maraton-forhandlinger var lykkedes EU’s stats- og regeringsledere at blive enige om på topmødet i juni.  

Alene det, at der skal være en retsstatsmekanisme i budgettet og genopretningspakken blev udlagt som en stor sejr i forhandlingerne, fordi medlemsstaternes aftale fra juli var meget løs i formuleringerne om, hvordan mekanismen skulle fungere.

I aftalen om retsstatsmekanismen mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne (med det tyske formandskab i hovedrollen) lå, at Kommissionen kan sige, at de er bekymrede over et bestemt forhold i en medlemsstat, hvorefter et kvalificeret flertal (det vil sige et flertal af lande, der repræsenterer mindst 65 procent af befolkningen) kan beslutte, at pengestrømmen skal stoppe til det land, der ikke overholder retsstatsprincipperne.

Bliver retsstatsmekanismen en del af budgettet og genopretningspakken, skal der kun bruges kvalificeret flertal for at aktivere den. Men både budget og genopretningspakke kræver enstemmighed. Og den 16. november blev det klart, at Polen og Ungarn, som de længe har truet med, veto’er genopretningspakken på grund af retsstatsmekanismen.

Det helt store spørgsmål nu er, hvad der så skal ske. Eller, som en anonym EU-embedsmand har sagt til mediet Politico: EU er i ”deep shit”.

Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO Rasmus Nørlem Sørensen forklarede forhandlingerne og den nye aftale om EU-budgettet den 11. november i P1 Orientering. (https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2020-11-10/00:31:37)

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Vil du have nyheder fra DEO direkte i din indbakke?

Se også
Foto: European Union - Special European Council 20 July 2020, Bruxelles
EU-nyt

Enighed om genopretningsfond og budget for 2021-27

Den 21. juli nåede EU’s ledere til enighed om et budget for 2021-27 samt en genopretningsplan, som skal hjælpe EU på benene igen. Men med 27 forskellige holdninger var det ikke let. DEO’s chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen i dansk presse om topmødet.

Kyryll Ushakov Dgpqkybix2e Unsplash
EU-nyt

Kronik: Er Polen ved at afmontere retsstaten?

Den 11. januar demonstrerede dommere fra hele Europa mod afviklingen af retsstaten i Polen. Det gav genlyd overalt i de vestlige medier, men budskabet er tilsyneladende ikke trængt ind hos præsidenten, skriver Vibe Termansen, historiker og analytiker hos DEO, i denne kronik hos Altinget.

Samfundstanker 13
Bog

Samfundstanker #13: Kan EU sikre retsstaten?

Velfungerende retssystemer er afgørende for, at Det Indre marked, kernen i EU-samarbejdet, kan fungere. Men gensidig tillid til forvaltning og retfærdig behandling er også en forudsætning for solidaritet mellem lande […]

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig
    • Ung

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2023 · Log ind

Vi anvender cookies til at indsamle information om brugen af vores hjemmeside samt til nødvendige tekniske funktioner. De services vi anvender kan bruge cookiedata til målrettet markedsføring på egne og andres platforme. DEO anvender ikke markedsføring. Du kan til- og fravælge cookies her og altid se og ændre dine indstillinger samt se hvordan vi behandler dine data i vores datapolitik.
IndstillingerSamtykke til valgteSamtykke til alle
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.

Nødvendig
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Præferencer
Cookies i denne kategori bruges udelukkende af de tredje parts services vi bruger på hjemmesiden og husker nogle af dine præferencer.
Markedsføring
DEO anvender ikke disse, men nogle af de tjenester vi bruger ( fx Google ) kan anvende målrettet markedsføring på egne og andres platforme
Statistik
Indsamler og rapporterer oplysninger om brug af hjemmesiden til internt brug Samt hvordan besøgende bruger et websted, hvilke sider på et websted der besøges oftest, eller hvis de får fejlmeddelelser på websider. Disse cookies overvåger kun webstedets ydeevne, mens brugeren interagerer med det.
Powered by CookieYes Logo