Rejsedetaljer
Deltagelse er gratis for alle her i 2021, men fra nytår er det kun gratis for borgere fra partnerkommuner og medlemmer af DEO.
Holland er på mange måder en spejling af Danmark. Et spillevende demokrati med utallige partier, der i disse år kæmper med sin selvforståelse. Hvor går grænserne for ytringsfriheden? I hvor høj grad skal EU bestemme den politiske dagsorden? Og kommer der et opgør med landets historie som kolonimagt?
Gennem samtaler med græsrødder og journalister vil vi blive klogere på det hollandske samfund, men vi vil også tage et blik de lidt blødere særpræg: Hollandske specialiteter, skøre folkemusik og en meget mærkelig sportsgren!
Rejselederen er Kasper Tonsberg Schlie, der har boet i Holland i en årrække, hvor han skrev om landet for bl.a. Weekendavisen, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. Han arbejder i dag som undervisningschef i DEO.
Udfyld din tilmelding herunder, så sender vi en bekræftelse på e-mail med forklaring på det videre forløb. Derefter sender vi dagen før rejsen en e-mail med et link til selve rejsen og simpel men grundig anvisning til at logge på fra henholdsvis PC, Tablet eller iPad. Og vores telefoner er åbne til at hjælpe, hvis det driller. Tlf: 70 26 36 66.
Hvis du vil med på flere online-rejser, kan du skrive det i kommentarfeltet, så du ikke behøver lave en tilmelding for hver rejse.
Tidsprogram og faktaark til onlinerejsen til Holland