• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo Kuntekst 768x276

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Om DEO
Rejse

Online rejse til Polen

  • Pris: 600 kr.
  • Afrejse: 26. august 2020
  • Varighed: 3 dage

Fysisk hverken kan, bør eller må man tage til Polen lige nu grundet covid-19-faren. Men da corona ikke på nogen måde har sænket relevansen af det, der foregår i Polen lige nu, vover vi forsøget med det næstbedste: kom med på en tredages tur rundt i Polen fra din egen stue! Vært: Vibe Termansen

Billede Til Polen Rejse
Regnbueflag foran Kulturpaladset i Warszawa
Rejsedetaljer
Pris: 600 kr.
Medlemspris: 450 kr.
Afrejse: 26. august 2020
Hjemrejse: 28. august 2020
Inkluderet i prisen:
  • Fuldt online program, inklusiv forslag til film, museer og koncerter
  • Besøg hos polske organisationer og enkeltpersoner, der er personligt involverede i kulturkampen, med danske undertekster eller opsummeret på dansk
  • Rejseleder Vibe Termansen er med hele vejen, giver oplæg og svarer på spørgsmål
  • Forslag til polsk mad, inklusiv opskrifter og instruktionsvideoer
  • Møde med de danske Polenseksperter Michael Hardenfelt og Lise Hannibal
  • Møde med den berømte polske musiker Czeslaw Mozil
  • Mail med baggrundsinfo og forslag til videre læsning
  • Rabat på signerede udgaver af bogen Kampen om Centraleuropa (Vibe Termansen)
Yderligere information:Medbring én gæst: 225 kr.
Rejseklubmedlemmer: Gratis
Kontakt os for gruppe-tilbud

Tilmeld dig her, så modtager du et link før rejsen. Linket skal du bruge til at logge på rejsen fra din computer.
Bestil

10. august 2020

Dagsprogrammerne starter hver dag kl. 10.00 , og kan ses længere nede på siden.

Selvfølgelig ville vi helst have været været afsted fysisk, som planlagt, med en bus fuld af glade mennesker i alle aldre, parate til fordomsfrit at møde og prøve at forstå de særlige omstændigheder bag Polens aktuelle situation, inklusiv alle kontroverserne med EU.

Det kan man ikke, det bør man ikke og det må man ikke lige nu. Men covid-19-faren har ikke på nogen måde dulmet konflikterne med EU eller sinket udviklingen i Polen, senest med præsidentvalget i juli, regeringspartiets kontante udmeldinger om en LGBT-”ideologi”, der angiveligt er farligere end selve kommunismen og ideen om at trække Polen ud af Istanbul-konventionen (forslaget er nu sendt i syltekrukke i Forfatningsdomstolen).

Bedste alternativ til en fysisk rejse må være en virtuel. Så det prøver vi nu, og håber, at rigtig mange vil med.

Programmet bliver en online version af noget af det, vi skulle have set og hørt, hvis vi kunne være kommet afsted fysisk. Der vil være masser af politik, samfund, historie, konflikter og afgrundsdyb splittelse, men også masser af anbefalinger til noget af alt det fantastiske litteratur, musik, film, museer, mad og drikke, landet byder på. Og så skal vi have kaffepauser og en verdenspremiere på DEO-tv-kokke!

Deltag alene foran din computer hjemmefra eller sammen med venner eller familie. Måske der endda er nogen, du  kender, der vil blive glade for at blive inviteret med?

Din vært på hele rejsen er DEO’s analytiker Vibe Termansen, der er cand.mag i historie og forfatter til Kampen om Centraleuropa, i mange år dækkede Polen og Centraleuropa for blandt andet Weekendavisen og Information og som i 2018 arbejdede på den danske ambassade i Warszawa.

  • No To Political Judges
    Demonstration imod retsreformerne
  • Mozil
    Czesław Mozil giver koncert
  • Grøntsager
    Grøntsagsmarked på gaden
  • Museum Gdansk
    Museum for Anden Verdenskrig i Gdańsk
  • Konstitycja
    Protest: forfatningen er både ‘din’ og ‘min’

Rejseprogram:

Dag 1: Onsdag 26. august
10:00Formiddagskaffe (husk selv kaffe). Velkomst og intro til rejsen.
10.15Formiddagens temaer er demokrati og retsstat. Oplæg om Polens aktuelle politiske situation efter præsidentvalget, inklusiv forholdet til EU (ved Vibe Termansen).
11.00Pause – på egen hånd, men Vibe er ved skærmen, hvis der er spørgsmål.
11.15Mød en af de dommere, der bliver personligt forfulgt af regeringen, Monika Frackowiak, til en snak om regeringens retsreformer og hvad de betyder for magtens tredeling og for helt almindelige polakker – og danskere. På engelsk, med undertekster på dansk.
12.00Frokostpause – på egen hånd.
13.00Intro til eftermiddagens program. Derefter debat om situationen i Polen i dag med oversætter og rejsefører Michael Hardenfelt, der har været bosiddende i Polen i mange år og som i foråret udgav bogen Hvordan Polen blev Polen.
14.00Præsentation af aftenens ret, chłodnik (kold rødbedesuppe), med tv-kok Janus Nilsson.
14.20Intro til eftermiddagens kulturelle forslag: det virtuelle museum, Where is Poland – Polen set gennem Georg Brandes´ øjne. Derefter: museum på egen hånd.
19.30Introduktion til aftenens kulturelle forslag: film Pianisten. Derefter: film på egen hånd.
Dag 2: Torsdag 27. august
10.00Formiddagskaffe (husk selv kaffe). Opsamling på gårsdagens oplevelser, intro til dagens program.
10.15Formiddagens temaer er klima samt LGBT. Oplæg og debat om polske klima- og miljøspørgsmål med WWF Polska (klimamål, omstilling til grøn energi etc) med Oskar Kulik. Live på engelsk, med opsamlinger på dansk af Vibe.
11.00Pause – på egen hånd, men Vibe er ved skærmen, hvis der er spørgsmål.
11.15Oplæg om LGBT-situationen i Polen. Interview med Slava Melnyk, formand for Polens største LGBT-organisation. På engelsk, med danske undertekster.
12.00Frokostpause – på egen hånd.
13.00Intro til eftermiddagens program.
13.10Præsentation af aftenens ret: gołąbki (polske kåldolmere), med tv-kok Vibe Termansen.
13.30Intro til eftermiddagens kulturelle forslag, den barske dokumentarfilm Tylko nie mów nikomu (Sig det bare ikke til nogen) om seksuelt misbrug i kirken (med blandt andet engelske og norske undertekster). Derefter: film på egen hånd.
19.30Opsamling efter eftermiddagens film. Introduktion til aftenens kulturelle forslag: Chopin-koncert. De berømte udendørs sommer-koncerter fra Łazienki-parken er i år for første gang, på grund af covid-19, omlagt til online koncerter. Trist for koncertgængere i Warszawa, men godt for os, for det betyder, at vi kan høre med på lige fod og i høj kvalitet! Koncert på egen hånd.

Dag 3: Fredag 28. august
10.00Formiddagskaffe (husk selv kaffe). Opsamling på gårsdagens oplevelser, intro til dagens program.
10.15Formiddagens temaer er frie medier samt debatklimaet. Oplæg om debatklimaet i Polen, v/Vibe. I Polen er det helt normalt at kalde hinanden for nazister, kommunister, degenereret, bæster eller ”den forkerte slags polakker”. I januar 2019 blev borgmesteren i Gdańsk myrdet efter en massiv hadkampagne mod ham, blandt andet på stats-tv. Hvad ligger bag?
11.00Pause – på egen hånd, men Vibe er ved skærmen, hvis der er spørgsmål.
11.15Mediernes rolle og debatklimaet i Polen. Interview med Jaroslaw Kuisz, chefredaktør på det intellektuelle magasin Kultura Liberalna. Vært: Vibe Termansen. På engelsk, med danske undertekster.
12.00Frokostpause – på egen hånd.
13.00Intro til eftermiddagens program.
13.10Præsentation af aftenens ret, szarlotka (polsk æblekage), med tv-kok Rasmus Nørlem Sørensen.
13.30Eftermiddagens tema er historie og historiebrug i Polen. Museumsdirektører bliver fyret, skolebøger skrevet om og der vedtages love, der forbyder at pege på, at der også var polakker, der dræbte jøder under Anden Verdenskrig. Hvad går regeringens historiepolitiske projekt ud på? Vibe viser og perspektiverer kort, regeringsstøttet film om Anden Verdenskrig.
14:00Kort introduktion til eftermiddagens kulturelle forslag, den prisbelønnede film Ida (filmen er på polsk, med danske undertekster). Derefter: film på egen hånd.
19.30Opsamling efter eftermiddagens film. Derefter tager Lise Hannibal, forfatter til Turen går til Polen, polsklærer og tidligere ansat ved den polske ambassade i Danmark, en uformel snak med Vibe om mad i Polen under overskriften: Nul stjerner? Lise og Vibe har på deres rejser rundt i Polen oplevet både det komplet uspiselige og gourmetretter på Michelin-niveau til noget nær studenterpriser. Hvad er de traditionelle, polske smage og hvilken udvikling er polsk mad i gang med nu?
Husk evt. selv en polsk øl eller lignende, så vi kan skåle.
Tak for nu!

Der kan løbende forekomme justeringer af programmet.

Skrevet i: Fremhæv til Forside

Debat tilmelding

Online rejse til Polen

Deltager 1

Deltager 2

Deltager 3

Se også
Samfundstanker 13
Bog

Samfundstanker #13: Kan EU sikre retsstaten?

Velfungerende retssystemer er afgørende for, at Det Indre marked, kernen i EU-samarbejdet, kan fungere. Men gensidig tillid til forvaltning og retfærdig behandling er også en forudsætning for solidaritet mellem lande […]

Vibe I Deadline
EU-nyt

Et splittet Polen efter præsidentvalget

Den 13. juli blev Andrzej Duda genvalgt som Polens præsident. Dudas angreb mod LGBT og kontroversielle love på retsområdet, underskrevet af selvsamme, vækker stor bekymring i EU. DEO’s analytiker Vibe Termansen har over sommeren udtalt sig i danske medier om udviklingen i Polen.

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2021 · Log ind

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. OKLæs vores datapolitik