• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Deo Logo Kuntekst 768x276

DEO

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

  • Debat
  • Rejser
  • EU-nyt
  • Bøger
  • Undervisning
  • Om DEO
EU-nyt

Interview: Er Rumænien EU’s nye sorte får?

Vi tager pulsen på retsstaten i Rumænien med Balkanekspert Zlatko Jovanovic. Han peger på at EU bl.a. kan anerkende de progressive kræfter i landet i håb om en bedre udvikling.

Af Marianne Jasper
Zlatko Jovanovic Fuld Opløsning
Zlatko Jovanovic, Balkanekspert og Ph.d. i jugoslavisk historie

12. marts 2020

Rumænien den største økonomiske vækst af alle medlemslande i EU. Det udnyttede Socialdemokraterne PSD, da de gik til valg. De lovede at sætte mindstelønnen og pensionen op, samt bekæmpe korruption. PSD vandt valget i 2017 og på trods af de havde lovet at bekæmpe korruption udstedte de et dekret om nedsættelse af straffe for korruptionsdømte og anklagede.

”Rumæniens regering er gået i gang med en række foruroligende reformer af retsvæsenet og det har ført til kritik fra EU og protester rundt i landet”, forklarer Zlatko Jovanovic, ph.d. i Balkan-historie og forfatter til kapitlet om Rumænien i DEO’s seneste udgivelse, Kan EU sikre retsstaten? Rumænien er i de senere år blevet et af EU’s sorte får, i hvert fald, når det kommer til regeringens igangværende reformer af retsvæsenet.

Retsreformer i Rumænien

Fra 2008 til 2016 oplevede Rumænien den største økonomiske vækst af alle medlemslande i EU. Det udnyttede Socialdemokraterne PSD, da de gik til valg. De lovede at sætte mindstelønnen og pensionen op, samt bekæmpe korruption. PSD vandt valget i 2017 og på trods af de havde lovet at bekæmpe korruption udstedte de et dekret om nedsættelse af straffe for korruptionsdømte og anklagede.

”Reformerne skulle gå ud på at hindre arbejdet med anti-korruptionsenhed. Reformerne vil sætte niveauet for, hvornår det er kriminelt at bestikke sig til noget”, lyder det fra Zlatko Jovanovic. Han uddyber:

”De sætter det betydeligere højere end de er i øjeblikket. Det vil betyde, at flere som er anklaget, vil gå fri. Det er især folk, der sidder tæt på landets politikere, der så vil gå fri”.

Regeringens officielle forklaring på reformerne er, at det er for at komme væk fra det tidligere system med Ceausescu, men meget tyder på at det faktisk bare er en undskyldning, tilføjer Zlatko Jovanovic.

Bulgarien går frem, hvorimod Rumænien går tilbage

Det er en udbredt forståelse at Bulgarien og Rumænien kom for hurtigt med EU. Derfor oprettede EU-kommissionen CVM-mekanismen (Mekanismen for samarbejde og kontrol) blev oprettet for at sikre at Bulgarien og Rumænien gør fremskridt med retsreformer og korruptionsbekæmpelse. Bulgarien er gået frem, Rumænien er gået tilbage.

”Bulgarien har gjort mere. De har lokaliseret bestemte områder som har været problematiske og bulgarerne har satset mere på at gøre noget ved de områder. Der er i Bulgariens tilfælde meget fokus på organiseret kriminalitet og så har de startet en organisation, der skulle bekæmpe det. I Rumænien var der meget vægt på korruption og rumænerne startede også med at have en stærk korruptions instans, men den blev angrebet med reformer og formen af dens virkeområde bliver indsnævret”, siger Zlatko Jovanovic.

Ifølge Zlatko Jovanovic kan Bulgariens fremgang i forhold til CVM skyldes, at Bulgarien har haft flere økonomiske problemer end Rumænien. I Rumænien er det gået relativt godt økonomisk. Så man kunne bruge det argument for at legimitere overfor befolkningen at man ikke gennemfører lige så mange reformer som i Bulgarien.

Hvad kan EU gøre overfor Rumænien?

Ifølge Zlatko Jovanovic er CVM-mekanismen ikke tilstrækkelig, fordi så havde Rumænien ikke været i den situation.

”Hvis et land gennemfører reformerne fra CVM i den hast og omfang, der forventes, kan de komme tættere medlemskabet af Schengen, som er et af målene for CVM. Det har ikke virket i Rumæniens tilfælde, da der skal mere end pisk eller gulerod til”

”Det EU kan gøre er at anerkende progressive kræfter i landene og støtte dem. Forholdet mellem EU og landene handler ikke kun om forholdet til regeringen, men også til statsinstitutionerne og civilsamfundet. Dem kan man anerkende og støtte og det vil gøre noget”, siger Zlatko Jovanovic.

Skrevet i: Uncategorized

Vil du have nyheder fra DEO direkte i din indbakke?

Se også
Kris Cros Wu98zzdzdz0 Unsplash
Debat
16. jan. 2021
København

Kan EU sikre retsstaten i Polen?

Er retsstaten en vigtig værdi for EU-fællesskabet, er den polske regering ved at afvikle den og hvad betyder det for resten af EU? Kom til debat med Marlene Wind, Mikael Sjöberg og Vibe Termansen i anledning af DEO's nye bogudgivelse Kan EU sikre retsstaten?

Footer

Kom tættere på DEO

  • Kontakt os
  • Medarbejdere
  • Rejseledere
  • Kom med i DEO
    • Bliv medlem
    • Bliv frivillig

Om DEO

  • Om DEO
  • About DEO
  • Presse
  • Organisationen
  • Ledige stillinger
  • Datapolitik
  • Handelsbetingelser
Deo Logo

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet

Studiestræde 24,
1455 København K,
Tlf. 70 26 36 66
Mail: info@deo.dk

  • Facebook
  • Twitter
  • YouTube

DEO · Copyright © 2021 · Log ind

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. OKLæs vores datapolitik