Til sommer er der gået fem år siden, vi sidst stemte ved Europa-Parlamentsvalget. Fem år går hurtigt, men ikke desto mindre har EU undergået enorme forandringer i perioden, blandt andet som følge af pandemi og krig. Det har fået mange til at betegne valget i 2024 som et skæbnevalg. EU står på mange måder ved en skillevej.
Dette magasin foretager en række nedslag i nogle af valgets helt afgørende temaer: Udvidelsespolitik, forsvar og sikkerhed, klima, kunstig intelligens, m.m. Men også den spåede højredrejning tages under lup såvel som Europa-Parlamentets udvikling og betydning. Og så kan du møde alle de danske spidskandidater.