Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
EU’s medlemslande skal leve op til en række fælles minimumskrav, som EU har vedtaget på dyrevelfærdsområdet. For eksempel har EU fælles regler for dyretransport medspecifikke krav til transporttid, plads og temperaturer. Der er også fælles regler for hold, opdræt og staldforhold for blandt andet grise, kalve og høns, fælles EU-regler for bedøvelse og slagtning, fælles regler for avl og salg af katte og hunde, og der er hårde etiske krav til at bruge dyr i videnskabelige forsøg.
EU har nogle af de mest omfattende minimumskrav for dyrevelfærd på verdensplan. 2024 blev en milepæl og markerede et vigtigt politisk fokus på dyrevelfærden i EU, da man for første gang fik en EU-kommissær med formelt ansvar for politikken på området. Det er den ungarske politiker Olivér Várhelyi, der er kommissær for dyrevelfærd og sundhed.
Hvor nogle lande i EU blot følger EU’s minimumskrav, er der andre lande, der selv sætter strengere krav til deres dyrevelfærd på nationalt plan. Danmark bliver betragtet som et af de lande, der har de strengeste nationale regler på dyrevelfærden blandt EU’s medlemslande. Dog halter Danmark bagud sammenlignet med andre nordiske lande som Norge, Sverige og Finland, når man besøger landenes grisestalde.
Det er især på områder som plads, transport, fiksering og halekupering, at Danmark sakker bagud. I Sverige og Norge er det kun fem procent af deres grise, der halekuperes, mens det er forbudt i Finland. I Danmark blev 98 procent af de danskproducerede pattegrise halekuperet i 2018 – kun overgået af Rumænien.
Danmark har ingen yderligere krav på for eksempel plads eller transport, ud over dem EU har sat. Lande som Sverige, Tyskland og Holland har allerede hævet grænsen på de områder. I Danmark må grise transporteres i op til 24 timer, som er EU’s maksimalt tilladte grænse. I Norge er grænsen otte timer og i Schweiz seks timer. Søer må være fastlåst i fem uger, mens de farer og dier – i Sverige forbød man denne praksis allerede før 1990, ligesom det også er blevet forbudt i flere lande i EU.
Danske landmænd fremhæver derimod, at deres praksis er med til at øge dyrevelfærden. For eksempel fikserer man grisene, mens de farer og dier for at undgå, at de skal lægge sig på og mase pattegrisene. Det skal være med til at sikre en større overlevelse blandt danske pattegrise. Grisene halekuperes for at undgå, at grisene bider hinanden i halerne, da det kan føre til smerter, sår og infektioner.
Kom til debat med EU-parlamentarikerne Niels Fuglsang (S) og Asger Christensen (V) og hør om EU’s arbejde på dyrevelfærdsområdet – og om EU skal stille skrappere krav til sine medlemslande:
- Hvilke regler er der i forhold til dyrevelfærd i EU? Er de gode nok, eller skal EU sætte strengere krav til dyrevelfærd i sine medlemslande?
- Hvorfor ser man så forskellige forhold for f.eks. grise i de danske stalde i sammenligning med svenske, norske og finske grisestalde?
- Skal man i Danmark kigge mod Sverige, hvor man bevidst har valgt færre pattegrise pr. kuld for at sikre større overlevelse blandt pattegrisene?
- Hvilke konsekvenser vil flere EU-stramninger få for dansk svineindustri?
Niels Fuglsang er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Her sidder han i gruppen S&D og er formand for den tværpolitiske gruppe om dyrevelfærd og dyrebeskyttelse.
Asger Christensen er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre. Her sidder han i gruppen Renew Europe og er blandt andet med i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI).
