Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Gammel vin på nye flasker: Tyrkiet-aftalen om igen?
Den nye kommissær for migration, Magnus Brunner, udtalte i sin kommissærhøring, at en af de vigtigste prioriteringer er hjemsendelsen af migranter til tredjelande uden for EU. Manøvren er ikke ny og kan spores tilbage til flygtningeaftalen med Tyrkiet fra 2016. I 2024 søgte lidt over en million mennesker om asyl i EU, hvor omtrent 60 procent af ansøgningerne er blevet afvist inden for de seneste to år.
Dengang, og nu, handler det om at sende afviste migranter til tredjelande, hvortil de ikke har nogen tilknytning. Tredjelandene bruges som transitpunkter for en eventuel hjemsendelse til migranternes oprindelsesland. Men hvor står de 27 medlemslande i dag, når det kommer til migrationsspørgsmålet?
En splittet union
EU’s migrationspolitik har længe splittet unionen i to. På den ene side står de traditionelle strammerlande: Bulgarien, Danmark, Italien, Malta, Tjekkiet og Østrig som umiddelbart er positivt stemte over for hjemsendelsesaftalerne. På den anden side står lande som Belgien, Irland, Portugal og Spanien, som har forholdt sig mere kritisk til forslaget.
Menneskerettigheder under pres
En række menneskerettighedsorganisationer har også udtalt kritik af forslaget, idet den nuværende lovgivning på området forbyder hjemsendelser via tredjelande. De mener blandt andet, at forslaget krænker retten til asyl.
Hvordan skal EU agere i et moralsk morads mellem en menneskelig migrationspolitik, knappe ressourcer og kontrol med asylbehandling uden for EU-landene? Kom til debat på Kulturværftet i Helsingør og hør mere om den nyeste udvikling inden for EU’s flygtninge- og migrationspolitik.
