Praktisk information
Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.
Politiske forskydninger i Europa
Valget til Europa-Parlamentet i 2024 har ført til markante ændringer i det politiske landskab i både Frankrig og Tyskland. Vælgerne i begge lande har i stigende grad vendt sig mod yderfløjene, hvilket skaber usikkerhed om den fransk-tyske akse, der traditionelt har været en drivkraft for EU’s sammenhængskraft og fremgang.
Le Pens sejr i Frankrig
I Frankrig vandt Marine Le Pens højreorienterede parti, Rassemblement National, en jordskredssejr ved EP-valget, hvilket sætter spørgsmålstegn ved Frankrigs fremtidige rolle i EU. Et Frankrig, der i stigende grad vender sig indad, vil få betydelige konsekvenser for Unionens fremtid.
Euroskeptisk bølge i Tyskland
Tyskland oplever også en euroskeptisk bølge. Det højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) blev landets næststørste parti ved EP-valget. Kansler Olaf Scholz og hans regering presses fra både højre og venstre, hvilket gør det stadig mere kompliceret at definere en klar og samlet tysk EU-politik.
Den fransk-tyske akse under pres
Med de politiske omvæltninger i Frankrig og Tyskland er spørgsmålet, om den fransk-tyske motor kan fortsætte med at drive EU. Er der overhovedet en fremtid for denne motor, og hvad betyder det for det europæiske samarbejde, hvis denne centrale akse svækkes?
Debat om EU’s fremtid
Deltag i debatten om tilstanden i de to største EU-nationer og betydningen for det europæiske samarbejde. Hvad betyder de politiske ændringer i Frankrig og Tyskland for EU’s fremtid? Hvordan kan EU navigere i en tid med øget euroskepticisme og politisk splittelse?
Paneldeltagere
Dorte Jagetic Andersen
Dorte Jagetic Andersen er lektor på Institut for Statskundskab ved SDU og tilknyttet Center for grænseregionsforskning i Sønderborg; et center, der specialiserer sig i forskning omkring udvikling i og samarbejde mellem europæiske grænseregioner. Hun underviser desuden på bacheloruddannelsen i europæiske studier, som udbydes i Sønderborg, og hun er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Europaforskning.
Debatarrangementet er medfinansieret af Europa-Nævnet.