Praktisk information
Arrangementet er gratis
Kom med til taler, sange og fejring af demokratiet og se, hvem der får stafetten.
Ebbe Reich er om nogen synonym med Grundtvig og demokratidebat. En debat, som trænger til ekstraordinær næring. Derfor har vi etableret denne stafet, som modtageren bærer et år, fra Grundlovsdag til Grundlovsdag, og som forpligter ham eller hende på at gøre en indsats for at fremme demokratiet.
Stafettens formål er ikke at præmiere for det, modtageren allerede har gjort, men derimod at animere til at fortsætte. Den blev aftalt med Ebbe kort før sin død i 2005, og er siden da hvert år givet videre på dette offentlige arrangement den 5. juni kl. 10-12 i Vartovs gård.
Stafetkomité
en består af Elise Bennike Reich (gift med Ebbe), Hans Grishauge (tidl. leder af Vartov), Hanne Dahl (sognepræst ved Budolfi Kirke) og Finn Ellegaard (stifter af DEO), samt en repræsentant fra henholdsvis Vartov og DEO, og den aktuelle stafetindehaver.
Deltagelse er gratis. Dørene åbner kl. 9.00, og der vil være mulighed for at købe kaffe og hjemmebagte boller umiddelbart efter.
Arrangeret af Stafetkomitéen, Vartov og DEO.