Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Efter mere end 25 års forhandlinger underskrev kommissionsformand Ursula von der Leyen lørdag den 17. januar 2026 EU’s nye frihandelsaftale med Mercosur. ”Denne aftale sender et stærkt signal til verden”, sagde von der Leyen ved underskriftceremonien i Paraguay. ”Den afspejler et klart og bevidst valg. Vi vælger fair handel frem for told, vi vælger et produktivt, langsigtet partnerskab.”
Aftalen møder dog samtidig modstand i Europa-Parlamentet. Her har man netop gennemført en afstemning, der betyder, at aftalen sendes til EU-domstolen, der nu skal lave en juridisk vurdering af forhandlingsprocessen om frihandelsaftalen. Aftalen er således skudt til hjørne, og vejen mod en eventuel godkendelse kan derfor vise sig at være lang endnu. Hvis aftalen træder i kraft, vil tolden blive fjernet på mere end 91% af de varer, der handles mellem EU og Mercosur. Det vil være den største frihandelsaftale, EU nogensinde har indgået, og frihandelsområdet vil omfatte over 700 millioner borgere og dermed udgøre et af de største frihandelsområder i verden.
Et økonomisk boost – men for hvem?
Fra et europæisk perspektiv kan det økonomiske potentiale i aftalen synes indlysende, da det vil give europæiske producenter af f.eks. biler, kemikalier, vin, tekstiler og IT-produkter fordelagtige handelsvilkår i Mercosur-landene. Derudover vil den give EU adgang til billigere landbrugsvarer og eftertragtede kritiske råstoffer, der skal bruges til at sikre både militær oprustning og grøn omstilling i EU.
Fra et latinamerikansk perspektiv rummer aftalen ligeledes et stort økonomisk potentiale ved at give landene bedre mulighed for at afsætte deres varer på et eftertragtet europæisk marked. Men hvad er konsekvenserne for eksempelvis europæiske landmænd, som nu skal konkurrere med billigere, importerede produkter? Og hvor efterlader det mindre producenter både inden- og udenfor EU?
Kritiske røster
Kritikere af aftalen advarer om desuden, at den vil medføre store miljø- og klimamæssige konsekvenser og blandt andet risikere at forværre skovrydning i Amazonas og skubbe klimamålene længere ud af syne. Kan EU skrive under på en frihandelsaftale med Mercosur-landene og samtidig profilere sig som global frontløber i kampen mod klimaforandringerne?
Civilsamfundsorganisationer fra både syd og nord kritiserer desuden forhandlingsprocesserne for at mangle transparens og for ikke at inddrage relevante aktører, såsom repræsentanter fra den oprindelige befolkning i de fire sydamerikanske lande. Flere mener desuden, at der er en stor risiko for, at frihandelsaftalerne vil øge den økonomiske ulighed.
Et moralsk regnskab
Det helt store spørgsmål er, om det er muligt at forhandle frihandelsaftaler, der balancerer både økonomisk vækst og sociale og miljømæssige hensyn. Og hvis ikke, er EU da parat til at gå på kompromis med principper om menneskerettigheder og bæredygtighed for at sikre fordelagtige frihandelsaftaler?
Kom med, når DEO inviterer til onlinedebat om EU’s frihandelsaftale med Mercosur med Per Clausen, dansk medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten og Peter Dige Thagesen, chef for geopolitik ved Dansk Industri.
Moderator: Amanda Hersbøll, undervisningschef i DEO.
Per Clausen
Medlem af Europa-Parlamentet
Peter Dige Thagesen
Chef for geopolitik
