Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Udvidelsen af EU er blevet aktuel igen som et sikkerhedspolitisk modsvar til Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine 2022, tiltagende kinesisk indflydelse og ikke mindst den vedvarende amerikanske utilregnelighed. Med udsigterne til et større EU rejses på ny spørgsmålet, om hvor Europa slutter?
Netop det spørgsmål stillede den anerkendte bosniske forfatter Miljenko Jergovic i en takketale efter at have modtaget Leipzigprisen i april 2026. Han bemærkede, at Europa nok er omkranset af have, Nordsøen, Atlanterhavet og Middelhavet, men at kontinentet som bekendt ikke er nogen ø.
Med andre ord er Europas østlige grænse ikke en geografisk fastlåst størrelse, men betinget af historie, kultur og værdier.
Spænding mellem værdier og realpolitik
En lignende humanistisk overvejelse er da også afsættet for EU’s egen tilgang til potentielt nye medlemslande. Artikel 49 i Lissabon-traktaten fortæller, at enhver europæisk stat kan blive medlem af EU. Det første principielle krav er, at landet respekterer traktatens artikel 2, heriblandt den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstat og samtidig udviser respekt for menneskerettighederne. EU danner således først og fremmest ramme omkring et værdibaseret fællesskab.
Selvom værdierne er mejslede ind i Lissabon-traktaten, er sandheden nok snarere, at EU’s grundværdier altid har befundet sig i en spænding med konkrete politiske interesser: Den store østudvidelse i 2004/2007 kom i kølvandet på den kolde krigs afslutning båret af optimismen fra globaliseringen og havde bl.a. til formål at integrere det indre marked yderligere.
Enkelte medlemslande, der blev optaget dengang, f.eks. Polen, Ungarn og Bulgarien, har enten gennemgået voldsomme demokratiske tilbageskridt eller haft kroniske udfordringer med at overholde dele af traktatens artikel 2.
Kritiske røster har i flere tilfælde klandret EU selv for ikke at gribe ind hurtigt nok i eksisterende medlemslande eller stå for svagt omkring sine egne kerneværdier overfor kandidatlande for i stedet at prioritere kortsigtede gevinster.
Hvilket EU optages kandidatlandene i?
Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har på ny aktualiseret spændingen mellem idealer og indflydelse.
I en række af kandidatlandene er EU’s grundlæggende værdier under pres, ligesom også et større EU risikerer at komplicere et i forvejen komplekst EU-system med udstrakt bestemmelse til medlemslandene. Derfor bør man være varsom med optagelse, lyder det fra kritiske røster.
Omvendt anføres det, udvidelsen af flere lande er nødvendig i en verden i opbrud. Her spiller et større EU nemlig en helt central rolle i sikringen af indflydelse, stabilitet og fred i Unionens nuværende nærområder.
Det sætter EU i et dilemma og rejser samtidig en række grundlæggende spørgsmål:
- Hvordan balanceres der mellem værdier og sikkerhedshensyn?
- Hvad betyder kravet om at skulle agere globalt som sikkerhedspolitisk aktør for EU’s egen troværdighed qua dets identitet som fredsprojekt?
- Hvad vil et større EU kunne betyde for de grundlæggende måder, der besluttes på?
Kom med til en debat, hvor vi sætter fokus på betydningen af EU’s værdier i en verdensorden i tiltagende opbrud.
Oplægsholdere:
Jens Horstmann, viceforstander, Askov Højskole
Marcus Popov, projektleder, DEO
