Praktisk information
Arrangementet er for DEO's medlemmer, men tilmelding er nødvendig.
DEO er en demokratisk forening, og vi vil i de kommende år gerne arbejde for at styrke samtalen mellem frivillige, ansatte og medlemmer. I 2026 søsætter vi derfor en række særlige medlemsarrangementer, hvor I både kan blive opdateret på højaktuelle EU-emner samt hvad vi brygger på i DEO’s maskinrum.
Det gør vi gennem en række særlige arrangementer, hvor vi i uformelle rammer – over en kop kaffe eller te – åbner døren til vores daglige arbejde og de overvejelser, der ligger bag.
På arrangementerne vil vi blandt andet:
- fortælle om, hvad der sker i EU lige nu (fokus på sikkerhed, migration og klima)
- give indblik i kommende debatter, rejser og undervisning
- tage imod forslag til, hvordan vi kan styrke deltagelsen som medlem
- skabe mulighed for uformel dialog mellem ansatte, frivillige og medlemmer