Praktisk information
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tilmeld dig her.
Kom til debatdag og se, hvordan du kan lave EU-debat på din skole, der opfylder faglige læringsmål og giver dine elever lyst til at deltage i en ungehøring på Christiansborg om EU’s fremtid.
DEO Undervisning afholder i samarbejde med Folketingets EU-Oplysning en række debatdage, hvor vi præsenterer et velafprøvet debatkoncept og nyt undervisningsmateriale med aktuelle cases.
Kig forbi – hele dagen eller når det lige passer.
Program
9.30-10.00: DEO tager imod og introducerer debatkonceptet og Konferencen om Europas Fremtid. Der serveres kaffe/te og uddeles debatguides samt DEO’s tre seneste bogudgivelser
10.00-13.45: Kasper Tonsberg Schlie fra DEO modererer debatdagen med elever fra gymnasiet. Besøgende kan gå frit rundt ved gruppebordene og opleve debatten folde sig ud.
13.45-14.15: Mød DEO’s debatteam og få en opsamling på dagen og en introduktion til Folketingets Ungehøring om EU på Christiansborg.
Anledningen er, at EU har sat fremtiden i høring under overskriften Konferencen om Europas Fremtid. Der er tilrettelagt en storstilet proces, hvor borgerforslag og idéer indsamles, debatteres og prioriteres.