Praktisk information
Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding.
Efter Covid-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine er skrøbeligheden af EU’s energiinfrastruktur på ny blotlagt. Energipriserne er på himmelflugt, og det rammer EU-medlemslandenes økonomier, der i forvejen er udfordrede.
Inflationen stiger, og væksten på tværs af EU-medlemslandene er fortsat lav. Det reducerer borgernes købekraft, hvilket tidligere bl.a. har vist sig at slå ud i social utilfredshed, polarisering og opkomsten af systemkritiske politiske bevægelser. I enkelte medlemslande har det endda været med til at afgøre parlamentsvalg.
En krise på flere niveauer
Kort sagt er meget på spil indenrigspolitisk, mens EU samtidig er udfordret på hele tre niveauer på en og samme tid:
Spændingerne omkring Hormuz-strædet har tjent som en lakmusprøve, der har udstillet skrøbeligheden på energiområdet. Kritikken lyder, at det går for langsomt med at få udrullet vedvarende alternativer – f.eks. er udrulningen af solcellepaneler ved at gå i stå.
Samtidig er der også ved at opstå en ny energiafhængighed: For enkelte medlemslande er USA og Aserbajdsjan hovedleverandør af flydende naturgas (LNG). Der er altså tale om energipartnerskaber, der både udfordrer EU’s behov for stabilitet, dets grønne ambitioner og ikke mindst egne værdier.
Omvendt spiller netop gas en central rolle for en europæisk økonomi, der er ekstremt udfordret på dets konkurrenceevne. Netop konkurrenceevnen skal ifølge den såkaldte Draghi-rapport op i omdrejninger, hvis EU skal gøre sig forhåbninger om at styrke udviklingen af selvopdyrkede grønne teknologier, der kan styrke dets robusthed i fremtiden.
Kort sagt skal EU balancere mellem hensyn til en skrantende økonomi, ustadige energipartnerskaber og en udfordret grøn omstilling.
Kan der balanceres mellem modstridende hensyn?
Den balanceakt skal helst ske på en måde, der sikrer, at de europæiske indbyggere undgår at blive ramt af de værste følgevirkninger. Som modsvar til krisen i Iran fremlagde EU-Kommissionen i april 2026 handleplanen “AccelerateEU”: beskyttelse af forbrugerne mod prisstigninger, styrkelse af EU’s energinet og investering i selvudviklet grøn teknologi er blandt Kommissionens løsninger.
I Europa-Parlamentet har krisen også igangsat en debat om den langsigtede tilgang: Er energikrisen en anledning til at accelerere EU’s grønne omstilling, og skal såkaldt innovationshæmmende regler på området fjernes, eller er der også behov for en lempeligere tilgang til alternative CO2-tunge energikilder som fx kul til at holde industriens kedler kørende?
Debatten i parlamentet og EU-Kommissionens handleplan rejser således nogle helt grundlæggende spørgsmål:
- Er EU på et overordnet plan i stand til både at styrke sin konkurrenceevne og fastholde de grønne ambitioner?
- Er fortsatte energipartnerskaber med lande som USA og Aserbajdsjan en nødvendig løsning eller en ny afhængighed?
- Er forsyningssikkerheden robust nok til at håndtere fremtidige kriser, eller er der behov for en større udnyttelse af fossile brændstoffer som fx olie og kul?
- Hvilken rolle kan og skal Europa-Parlamentet spille i udformningen af EU’s energi- og klimapolitik?
Tag med til online-debat med de to Europa-Parlamentsmedlemmer Villy Søvndal (SF) og Niels Flemming Hansen (K). Begge sidder i EU-Parlamentets industri-, forsknings- og energiudvalg (ITRE) og har talt for en øget opmærksomhed på henholdsvis den sikkerhedspolitiske og konkurrencemæssige dimension af EU’s energipolitik.
Marcus Popov, projektleder i DEO, er moderator.
